fbpx

Blomstrende toppings

af jun 4, 2011

Se relaterede indlæg 👇🏼

Lige nøjagtig nu – på denne skønne, skønne årstid blomstrer skovløgene i fuldt flor. Når jeg cykler gennem Risskovén v. Århus er lugten af løg så kraftig, at det er lige før øjnene løber i vand. I går blev jeg simpelthen nød til at stå af cyklen og plukke en buket med hjem. Både bladene og blomsterne har en fin mild hvidløgssmag, og det kan vi rigtig godt lide her hjemme hos os. Jeg har tidligere lavet skovløgs-pesto og det er også en stor delikatesse. Nå, men denne gang valgte vi at have fokus på blomsterne og tilføjede yderligere de fine lilla blomster fra purløgen ude i krydderurtebeddet.

skovløg- og purløgsblomster på spækbræt

De små blomster blev klippet af hovederne og blandet sammen med afklippet purløg…

purløg- purløgsblomster og skovløgsblomster

Her kan du se et glimt af skovens bunddække, Jeg kalder det skovløg, andre kalder det for ramsløg, men det smager lige godt 😉 Skoven i Risskov fyldt med et bunddække af skovløg

Jeg nåede desværre ikke at tage et foto af den tomatmad med parmesan og blomstrende toppings jeg fik til frokost. Men tilgengæld lavede jeg små blinis, (med sesamfrø i dejen – uhm…) med stenbidderrogn, fint hakket rødløg og naturligvis lidt blomster på toppen. Du finder opskriften på blinis lige her. 

blinis med stenbiderrogn og blomster af purløg og skovløg

Der var engang århusianerne mente at vi havde patent på skovløg/ramsløg, men nu er de vist blevet mere udbredt. Måske kender du også et sted hvor man kan finde dem?

Klik her og se alle mine blogindlæg med madopskrifter.

Hilsen Tina

Facebook

Instagram

+ 5K følgere

7 Kommentarer

  1. Marianne

    Har aldrig smagt de løg – men det skal da prøves – ser meget dekorativt ud.

    Svar
    • Tina Dalbøge

      Hej Marianne. Jeps – prøv dem, både blomsterne og bladene smager super godt 😉 kh Tina

      Svar
  2. Kirstine B. Hansen

    Mmmm…. hvor ser det lækkert og inspirerende ud! Bor heldigvis ikke så langt fra Risskov. Har indtil nu ikke vidst at de rent faktisk kan spises. Det glæder jeg mig til at prøve – og ikke mindst til at se på de fine blomster. Tak for tippet!
    Mvh. Kirstine

    Svar
    • Tina Dalbøge

      Hej Kirstine. Mange tak for din kommentar. Du kan sagtens spise dem, men vær opmærksom på at de skal dufte af hvidløg. Der er nemlig to planter der minder om dem med de grønne blade. Den ene er linjekonval og den anden kan jeg ikke huske navnet på. Men de er giftige og du kan kende forskel på det med duften. Men dem du finder i Risskoven er helt sikkert skovløg (eller ramsløg som andre kender dem). Rest. Lisager plejer også at sælge pesto af urten, – hvis du ikke selv har lyst til det projekt. Dejlig søndag 🙂

      Svar
  3. Stine Madsen

    Mums, lyder lækkert og hvor er det bare dekorativt at se på! Vil du dele din opskrift på blinis med sesamfrø? Det kunne jeg godt tænke mig at prøve! Kh Stine

    Svar
    • Tina Dalbøge

      Hej Stine. Jeg har desværre ikke en “rigtig” opskirft, men sjusser mig lidt frem. Jeg tager et æg, en slat øl, salt, sesamfrø, lidt bagepulver ca. 1/3 teske og lidt hvedemel. Jeg plejer at lave en forholdsvis tynd dej så den løber fint ud på panden. Steges i olie eller smør på en rimelig varm pande. Lad mig høre om dine blinis bliver gode… Jeg serverede dem også med dampet torsk rørt med cremefraiche og krydderurter i sidste uge. Det var også godt. KH Tina

      Svar
  4. Marina

    Blomster i mad er bare så fint. Man skal dog som du også skriver vide hvad man plukker for over halvdelen af det man finder i haven og naturen er giftigt og noget er endog rigtigt giftigt.

    Svar

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Se andre idéer her

Sommerhus – få en plan, bestil en makeover eller totalindretning

by | jul 24, 2023 | BOLIGINDRETNING | 0 Comments

Få et hyggeligt sommerhus med hygge og sjæl Jeg elsker at indrette og jeg har en helt speciel forkærlighed for sommerhuse/fritidshuse, for det sted skal kunne 'noget...

Stort maleri af kunstner Pia Boe

by | apr 5, 2023 | BOLIGINDRETNING | 0 Comments

Det virker meget stærkt, når man tilfører noget markant i en boligindretning. Jeg plejer at kalde det for et 'statement'. Det kan være en stor, markant lampe, en flot,...

spisebord i flot køkken

Spisebord – sådan kan du forvandle et gammelt møbel

by | jan 14, 2023 | BOLIGINDRETNING,BØGER,GENBRUG | 0 Comments

Spisebord pimpet op med rød maling Her kan du se et eksempel på, hvordan et ældre møbel er shinet op og brugt som en flot kontrast i en nutidig og moderne...

Tilbageblik over årets boligopgaver til privat og erhverv

by | dec 30, 2022 | BOLIGINDRETNING | 0 Comments

Boligopgaver i 2022 Det er sjovt, at se tilbage på det sidste år og at tænke på alle de spændende boligopgaver jeg har haft, de søde mennesker jeg har mødt og samtidig...

Kelimtæppe, plankebord og fotokunst – et sjovt sammentræf

by | dec 8, 2022 | BOLIGINDRETNING,TÆPPER | 0 Comments

Det var et sjovt sammentræf med den bolig, du ser herunder. Jeg havde tidligere set dette billede på Woodstyles instagram og dengang bemærkede jeg, at jeg kendte...

Ved fortsat brug af denne hjemmeside accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept. Læs mere om hvilke cookies vi bruger på siden her

Luk