Boligindretning
Få rådgivning med personlighed

BOLIGSTYLING MED SJÆL OG KANT
Med over 19 års erfaring som selvstændig boligstylist tilbyder jeg nye idéer, der giver din boligindretning en rød tråd – med kant, sjæl og personlighed. Jeg arbejder ud fra dine behov, din stil og dit budget, så resultatet bliver både inspirerende og funktionelt – og uden at føles “stylet”.
Fleksible løsninger – tilpasset dine behov
Uanset opgavens omfang kan jeg hjælpe med løsninger, der passer præcis til dig:
- Tre-timers besøg: Få idéer og konkrete tips til indretning af ét eller to rum. Her får du forslag til, hvad der kan tilføjes, ændres, eller fjernes.
- Skræddersyet oplæg: Modtag en detaljeret plan med billeder og links, så du selv kan købe ind og få det udført.
- Komplet løsning: Efter en indledende samtale om din stil og dine ønsker tager jeg mig af hele processen – fra indkøb til færdig indretning.
Jeg giver dig desuden grundprincipper, der gør fremtidige indretningsprojekter lettere at overskue, og hjælper dig med at undgå dyre fejlkøb.
Sådan foregår et besøg
Et besøg starter typisk med en kort rundtur i din bolig, hvor jeg danner mig et førstehåndsindtryk og skaber et overblik over de ønskede rum. Herefter går vi systematisk igennem de forskellige områder, hvor jeg kommer med idéer og løsninger, som noteres ned undervejs. Fokus er på at finde funktionelle, kreative og æstetiske løsninger, der passer til din stil og dine behov.
- Besøg på 3 timer: Vi afslutter med en todo-liste og eventuelt links til produkter og løsninger, så du nemt kan komme videre med projektet.
- Besøg på 5-20 timer: Efter vores møde laver jeg et skræddersyet oplæg, der indeholder inspirationsbilleder, links til møbler og produkter, samt konkrete løsninger. Vi kan derefter gennemgå oplægget enten på mit kontor eller online via en deleskærm og telefon. Gennemgangen tager typisk 1-2 timer, hvor jeg forklarer løsningerne i detaljer.
Online opgaver: Hvis du ønsker rådgivning på distancen, tilbyder jeg også online løsninger. Her får vi en snak om dine ønsker og behov, og du sender mig mål, billeder og informationer om rummene. På den baggrund kan jeg udarbejde et oplæg med idéer, inspirationsbilleder og links til produkter, som vi derefter kan gennemgå sammen online.
Uanset om det er et fysisk eller online besøg, får du idéer og løsninger, der giver din bolig et løft og en rød tråd med sjæl, personlighed og kant.


Du kan få idéer til:
- Placering af møbler ud fra funktioner i rummet.
- Hvilke møbler og ting skal beholdes, hvad skal sættes i stand, hvad skal væk (evt. sælges).
- Forslag på nye møbler
- Hvordan nyt og gammelt kan mikses på ’den fede måde’
- Evt. ændringer i rummenes anvendelse/flytning af vægge m.v.
- Funktionelle idéer og opbevaringsløsninger
- Sjove, skæve detaljer, der giver det sidste ’touch’ og en indretning med sjæl og personlighed
- Gulvbelægninger – Tæpper
- Billeder og malerier samt placering
- Belysning og Farver
- Pynteting – herunder gruppering af pynteting
- Grønne planter (der er lette at holde) og urtepotteskjulere
- Overfladebehandlinger og gør-det-selv tips
- Indretningsidéer af terrasser og altaner – herunder egnede planter, havemøbler, grillområde, hyggekroge m.v.
Jeg er ajour med de nyeste tendenser inden for boligindretning, men mit primære mål er at finde tidløse løsninger, som du vil være glad for i lang tid, og som passer til dig.
Kontakt mig på mail tina@tinadalboge.dk eller på tlf. 40954292 for at høre mere.
Se et par referencer herunder og se flere referencer her – de skulle gerne give dig en fornemmelse af, hvordan jeg arbejder.
Jeg går ind i alle opgaver – stor som lille – med et stort engagement, simpelthen fordi jeg elsker mit arbejde.
Kontakt mig på tina@tinadalboge.dk eller på tlf. 40954292