fbpx

Erhvervsindretning

Få rådgivning med personlighed

Erhvervsindretning

Skal virksomheden totalindrettes eller skal der nye øjne på indgangspartiet, receptionen, venteværelset, personalerummet, kontormiljøet, udemiljøet eller?
Måske står du med en klinik, forretning, gårdbutik, restaurant, hotel, B&B, galleri eller andet, hvor du ønsker en rød tråd med sjæl og personlighed. Kontakt mig, så jeg kan høre mere om projektet og sammen kan vi finde ud af, hvad dit behov er. Jeg kan bl.a. lave et oplæg (et moodboard) med en tydelig plan, billeder og links, så du selv kan købe ind og få det udført. Og jeg kan – efter et par samtaler hvor jeg bliver sporet ind på funktioner, udtryk og budget – stå for at købe ind og få udført opgaven.

De seneste erhvervsopgaver:

– Nyt kontorfælleskab. Opgradering af lokaler. Indkøb af alt fra kunst, tæpper, tallerkner, planter, skjulere plus nye farver og udtryk på toilletter og garderobe. 

– Venteværelse. Alt fra nye gulve, ny placering af diske og skriveborde, forslag til ‘løft’ af eksisterende inventar plus indkøb af mindre interiør, som bandt stilen sammen. 

– Forslag til en børneafdeling på et hospital. Hvordan kan lege-, spise og opholdsområder gøres så hjemlige som muligt. Forslag til aktiviteter for patienter og søskende. Forslag til farver, materialer og til upcycling af eksisterende møbler og inventar. 

– Erhvervsindretning af 1.600 m2 nybyg. Her kom jeg med oplæg til valg af gulve, vægge, farver, lofter, trappe, belysning, receptionsdisk, møbler, planter og helt ned til valg af kaffekop.

– Erhvervsindretning af 600 m2. Forslag til: Lofter, indretning af venterum, kantine, akustikløsninger, loungeområde og altaner.

– Garnforretning. Alt omkring indretning, oplæg på speciallavet inventar, kontakt til tømreren, farver, indkøb af nyt og brugt. Sparring omkring hjemmeside, Instagram og alt muligt andet.

– Neglestudio. Ombygning af lokaler fra 1950’erne, materialer, indretning, farver og funktioner.

– Interiør- og genbrugsforretning. Sparring omkring indretning, opdeling, instagram og salgsfremmende tiltag.

– Restaurant. Helt ny stil og ny indretning med mest mulig stil og charme men på et absolut ‘low budget’. Forslag på farver, DIY’s, specialløsninger, på alt fra (brugte) møbler til tallerkner og til vægdekorationer.

– Brillefirma. Messestand. Nytænkning af eksisterende interiør, farver, udtryk, logistik, fragt og funktioner.

– Bed and Breakfast på 1. sal i stor villa. Indretning, farver, anvendelse og funktioner, forslag til differentiering fra andre B&B, følelse af hjemlig hygge, fællesskab og nærvær. SoMe og sparring.

– Messestand. Dekoration af stor messestand. Specialløsninger, planter og detaljer.

Messestande og butiksdekoration

Ønsker du en messestand eller en butik med et tydeligt, stærkt og samtidig salgsfremmende budskab?
Måske skal der være en kombination af ‘underspillet’ lækkerhed og enkelte wauw-effekter? Eller en gennemgående enkel stil mikset med anderledes, skæve, kreative indslag, der skaber blikfang og mersalg? Naturligvis altid afstemt med virksomhedens profil og visuelle udstyk.

Jeg kan både tilbyde at komme med idéerne og at stå for at få opgaven udført.

Kontakt mig på mail eller ring til mig på tlf. 40954292 og lad mig komme med et bud på opgaven.

Referencer

‘ERHVERVSINDRETNING’ –  Bladbjerg Kibsgaard.dk
Vi skulle have re-designet vores kontor og blev i den grad udfordret af Tina, der så muligheder vi aldrig selv havde set. Vi er i gang med den spændende proces og glæder os til at se det endelige resultat. Vi kan varmt anbefale Tina.

‘ERHVERVSINDRETNING’ – Annemarie Harris, Klinker Outdoor:
Vi har brugt Tina Dalbøge da vi skulle have udtænkt en ny messestand, til udstilling af vores teglprodukter. Udfordringen lå i at gøre teglkliner “sexede” og interessante, også selv om man ikke ser klinkerne i rette element eller helhed.? Tina var super skarp til at gribe vores bolde og til at fjerne alt typisk ”pynt” som blomsterløg, kurve og andre ”hyggeting”. I stedet anbefalede hun optimal fokus på teglklinkerne – herunder lerets farver, det rå look og det gode håndværk. Vi havde mulighed for at bruge originale tørreriste fra teglværket og Tina fik dem hurtigt implementere som borde og hun lagde især vægt på, at højden skulle være som et ”barbord” så det indbød til, at man kunne stå, se og røre ved teglklinkerne. Yderligere blev belysning en vigtig del, så farvespil og materialerne virkelig kunne opleves. Vi fik efterfølgende lavet en messestand og et ekstra plus er, at tingene også kan bruges i vores showroom. Og alt kan pakkes ned og være i en stationcar. Løsningerne var billige og nemme at gå til … Og det bedste: Allerede på den første messe oplevede vi en kæmpe succes. Helt sikkert fordi vores stand var anderledes og oplevelsen af produkterne var optimal.

‘ERHVERVSINDRETNING’ – Marika Bekker, ARoS shoppen, Aarhus Kunstmuseum:
Jeg er meget glad for de forslag som Tina Dalbøge er kommet med til vores butiks eksponering, og efterfølgende for de omrokeringer og dekorationer, hun udførte. Jeg er også meget glad for det flotte hvide træ hun har lavet som både giver æstetik, forandring og blikfang i shoppen.
ERHVERVSINDRETNING’- Pernille Therkelsen, Brand Activation Manager, Groupe SEB Denmark A/S groupeseb.com | obhnordica.dk | tefal.dk | wmfdanmark.dk

Tina hjalp os med dekoration af vores 160m2 store messestand på Formland Interiørmesse. Hun kom med eget kreativt oplæg og fangede med det samme en stil, der passede til vores produkter. Dekorationen var stilig og diskret, så produkterne var i fokus og fremhævet på bedste vis. Vi var glade for resultatet, men også den lette proces som gjorde, at vi hurtigt kunne lægge ansvaret fra os og koncentrere os om messen. Opgaven blev løst til vores fulde tilfredshed og vi bruger gerne Tina igen.

ERHVERVSINDRETNING’ – Charlotte Ernst, ERNST:
Hos ERNST – en virksomhed inden for boligtilbehør, havde vi en udfordring med indretning af messestande, herunder en god løsning til messepodier. Efter et møde med Tina Dalbøge, fik vi masser af idéer til, hvordan vi kunne udnytte messestandens få m2 med billige og enkle løsninger, og hun foreslog podier som var nemme at transportere, var minimalistiske i udtrykket om som kunne bruges år efter år. Vi fik en snedker til, efter Tinas anvisninger, at lave et multifunktionsmøbel i et genialt system, som både kan bruges til opbevaring under transporten og som skabsplade under selve messen. Podierne var lette at samle, og lette at flytte rundt med. Samtidig gav Tina os flere kreative input til indretning af messestanden – herunder hvordan vi kunne dekorere med frugt, som samtidig blev tilbudt som en forfriskning til kunderne. Podierne er stadig i brug på messerne, så det har været en af de bedste investeringer vi har gjort.
‘ERHVERVSINDRETNING’ – Ulrich Højer, Gravør Dynesen:
Da virksomheden skulle flytte fra små lokaler i midtbyen til noget større i Skejby, var vi på bar bund med hensyn til indretningen af kontormiljø og indgangsparti. Jeg var i gang med at undersøge, hvilken gulvbelægning der skulle være, da vi fik Tinas øjne og ideer ind over. Hun foreslog at vi skulle beholde betongulvet, men få det slebet og epoxylakeret. Hun fik kontakt til en kunster, der malede et maleri, der kunne matche vores røde inventar og hun fik skabt en stil og nogle enkle linjer der matchede vores behov og udtryk. Hun indrettede også et indgangsparti der på bedste vis symboliserede, at virksomheden havde eksisteret i over tre generationer.

‘ERHVERVSINDRETNING’ – Parterapeut, psykoterapeut, sexolog Lene Søe Højmark
Jeg har gennem tiden haft flere gode specialister til at hjælpe med indretningen. De seneste valg er faldet på Tina Dalbøge, og jeg vil vælge hende igen. Det er, som at tage alt det bedste med i en oplevelse af, at der bliver lyttet til mine ønsker, Tina skaber en uvildig helhed, med hendes livslange kreativitet, gode stil og kendskab til produkter fra alle verdens hylder, som intet møbel, gardin eller andet firma kan skabe. Tinas tydelighed gør mig tryg og det er let at forstå. Det er da utroligt hvad Tina kan få ud af en given opgave, når først hun ‘flytter’ ind. Hjertevarme og tak Tina Dalbøge
Mange hilsner fra 
Lene Søe Høymark

‘ERHVERVSINDRETNING’ – EDC Projekt Poul Erik Bech Aarhus, Projektsalgschef Dennis Ankersø
Vi skulle have indrettet to prøveboliger  – en 2.og en 3. værelseslejlighed og hyrede Tina Dalbøge til at udføre opgaven. Tina stod selv for det hele, og da jeg efterfølgende låste mig ind og så de to lejligheder, kan jeg kun sige at det så hamrende godt ud. Der var både tænkt på, at boligerne skulle tage sig bedst muligt ud i forhold til indretning og størrelse, på de store og små funktionelle detaljer som f.eks. skridunderlag under tæpper og forslag til hvordan walk in closet kunne indrettes – og samtidig var det blivet hjemligt, hyggeligt og rart at være både i begge lejligheder og også på altanerne.

‘ERHVERVSINDRETNING’ – Tine Jørgensen Cozy Stay – hotellejlighed til udlejning
Tina er dygtig, inspirerende, prisbevidst og har nogle knaldgode ideer til boligindretning.

Jeg har gjort brugt af Tinas evner to gange tidligere til privat indretning. Denne gang skulle jeg have indrettet en ferielejlighed til turister i Århus. Vi indledte med en snak om mine ønsker. ’Hygge’ var hovedordet for indretningsopgaven og Tina forstod staks opgaven. Tina spurgte, om jeg havde nogle ting, vi kunne bruge i indretningen. Det havde jeg ikke, men…, jeg kom pludselig i tanke om, at vi havde et kælderrum og der fandt vi store billeder og et kæmpe ægte tæppe. Jeg har aldrig forestillet mig, at jeg skulle bruge det i lejligheden. Men Tina fik den flettet ind, så det passede perfekt, og nu skaber det hygge. Faktisk er det lige netop de ting der gør, at det virker som et hjem og ikke blot ligner noget fra et IKEA katalog. Jeg har helt sikkert sparet mange penge ved at bruge Tina som boligstylist. Både fordi vi kunne bruge nogle af de ting jeg havde i forvejen, men også forbi jeg fik købt de rigtige ting første gang.
Udover indretningshjælp, fik jeg også mange gode snakke med Tina om alt fra; Brug af sociale medier til markedsføring, hvor man får lavet en god og billig hjemmeside og til hvordan man optimerer service i en ferielejlighed, hvor man aldrig selv møder gæsterne.
Jeg var fuldt ud tilfreds med Tinas hjælp og endte derfor også med at booke hende til at style lejligheden, inden der skulle tages billeder. Jeg er endt med 48 flotte foto og en fantastisk hyggelig lejlighed. Det har uden tvivl haft stor effekt at havde Tina tilknyttet som boligstylist. – Og turisterne er enige. Min lejlighed er stort set booket de næste 3 måneder frem. Så stor tak til Tina for gode tips, hyggeligt samvær, besparende ideer og et godt resultat. Næste gang jeg har brug for en boligstylist, så ringer jeg til Tina.

‘ERHVERVSINDRETNING’ – SØREN VOSS SØRENSEN Ingeniørfirmaet VSP.dk
Jeg kontaktede Tina, da vores kontorlokaler skulle opdateres. Tina kom forbi og blev sat ind i opgaven. Kort efter kom hun med et oplæg med konkrete og funktionelle forslag, der ville give mere ro både for øjet og akustikken. Der var også forslag til borde, stole, lamper, vægdekorationer og planter. Vi fik omsat hendes ideer og resultatet har givet et helt nyt visuelt udtryk, et bedre arbejdsmiljø og da der var tænkt over funktionerne, er det nu meget lettere at holde orden.

‘ERHVERVSINDRETNING’ – KARIN ANDERSEN Smukt og Brugt i Aulum
Her i sommer fik jeg det besøg , som jeg længe har drømt om. At få hjælp fra en rigtig boligstylist. Tina har hjertet på rette sted, med hendes rolige og skønne væremåde, gav hun mig rådgivning om indretning af forretningen, en masse gode råd om indkøb af nye varer plus tips til styling og opstilling af varer. 
Det har været utrolig lærerigt og et frisk pust at få hjælp fra Tina. Jeg er blevet bedre udrustet og har nu en masse ideer og værktøjer at arbejde med. Og samtidig gav det mig en masse livsglæde 🙂 Så hvis du vil have INDRETNING MED HJERTET, så kontakt TINA DALBØGE. Hun ved hvad hun snakker om. De varmeste knus Karin Andersen ejer af Smukt og Brugt på 20. år.

 

‘ERHVERVSINDRETNING’- Mette Jensen  ejer af Klink M, Brande
Tina har været en stor hjælp i forbindelse med åbningen af min nye klinik – Klinik M

Vi har alle vores styrker og svagheder og en af mine svagheder er indretning, så da jeg hørte, at Tina havde hjulpet en anden butik i Brande, måtte jeg også have en snak med hende. 
Lokalet var oprindelig byens slagter og langt det meste stod originalt. Min plan omkring indretning af klinikken var meget standart. Der skulle være trælooks-klikgulv og standart Troldtekt loft, men da Tina hørte dette, forklarede hun så fint, at det ville være virkelig synd, da det slet ikke ville passe til bygningens historie. Og at det originale småternede klinkegulv kunne skabe bund til den smukkeste klinik. Jeg skulle lige overtales til dette, men efter mange inspirationsbilleder, facetime møder, mails og snakke overlod jeg styringen til Tina 100%. Det er jeg virkelig, virkelig glad for, for det er blevet et meget smukt resultat og det var jeg ikke kommet frem til på egen hånd!
Tina står meget til rådighed og det er super rart når man står med en håndværker eller i en forretning og ikke ved, om det skal være det ene eller det andet 🙂 
De varmeste anbefalinger fra Mette Jensen, Klinik M

Ved fortsat brug af denne hjemmeside accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept. Læs mere om hvilke cookies vi bruger på siden her

Luk