Abstrakte malerier
Jeg har holdt mange foredrag, hvor jeg har talt om vigtigheden og glæden ved at skabe. Men nogen gange har jeg selv for travlt og glemmer eller nedprioterer det. Så pludselig er jeg kommet langt væk fra at male og har glemt, hvor skønt det er at være i den dejlige boble af skaberglæde.
Det at male er en skøn proces. Jeg gør det i mit atelier i baghaven, så inden jeg går i seng – eller en tidlig morgenstund smutter jeg lige over for at se, hvordan farverne har ‘bevæget’ sig under tørringen. Se eksempler på tørreprocesser her:
Jeg maler på malerlærreder, på papkasser, på gamle guldrammer og på alt muligt andet som er både spøjst og atypisk. Til gengæld bruger jeg altid maling i en rigtig god kunstnerkvalitet. Maling som er fyldt med fede pigmenter og som er lækre at arbejde med. Jeg bruger primært kunstnerfarverne Amsterdam og Maimeri plus oliekridt, lakker og meget mere. I øjeblikket er jeg helt opslugt af processen og synes ikke der er timer nok. Så hvis du ikke ved, hvor du skal finde mig, så kig i mit atelier i baghaven. Mon ikke jeg står der, godt smurt ind i maling og hører lydbog eller rigtig god musik.
Du kan se mine malerier her og et par stykker herunder.
Jeg plejer at sige, at jeg maler det, der kommer ud af min pensel. For processen er fyldt med skaberglæde, og det virker ikke for mig, at skulle lave noget forhåndsbestemt. Jeg kan sagtens have en idé om hvilken stil, hvilke farver eller udtryk jeg ønsker, men på en eller anden måde er det ikke mig der bestemmer. Det er det, der er det sjove og derfor jeg er så vild med at male.
Se mine malerier her
0 kommentarer