Så er det lige før man ikke behøver andet. Min kære mand fik lige lyst til at pimpe noget så enkelt som en porre og er du da vimmer, hvor det smagte godt. Vi fik det som tilbehør – men retten kunne også serveres som en forret, frokost eller hovedret fx med groft brød til.
Opskrift:
SAUCEN:
Skær grøntsager i helt fine tern, – her er brugt:
Gulerod, rødløg, pastinak, hvidløg, lidt frisk ingefær, revet citronskal og lidt chili.
Kom balsamico-eddike i en gryde og varm det op så det reduceres. Kom de små tern af grøntsager ned i eddiken, lad det stå et par minutter på mellem-varme. Tilsæt rødvin og reducer igen. Tilsæt kalvefond – fx Oscars blandet med vand. (Grøntsagsfond kan også bruges). Lad det igen stå og reducere. Smag til med salt og peber.
PORREN:
Skær bunden af en porre + det grønne. Flæk porren på langs. Damp den i en si til den er mør, men ikke udkogt. Læg den på en tallerken og kom saucen over.
PYNTEN:
Lav en blanding af de fine blade fra bladselleri.
Server det og nyd det. 🙂
PS – saucen er også skøn til alt muligt andet…
Hvor ser det lækket ud. Elsker grøntsager så tak for inspirationen.