Her til morgen ringede min gode gamle ven for at sige tillykke, – og jeg bad ham pænt om at ringe igen om en måned, for der passer det altså bedre. 🙂 Fødselsdagen falder lige i uge 30, hvor stort set alle danskere holder ferie. Måske er det derfor at jeg ikke går voldsomt op i det. Sidste år fik jeg lidt af en gave fra mine børn – og den gik jeg til gengæld op i. Du kan se eller gense min gave og læse lidt om overraskelsen lige her:

2011:

En sms fra mine børn tikkede ind for et par uger siden:  Hej  mor. Vi kommer hjem på lørdag og hvis I ikke skal noget vil vi gerne booke jeres aften, og der vil vi gerne give dig din fødselsdagsgave, – lidt på forskud. Jeg gik straks i gang med at glæde mig… For jeg ved jo at det ikke er småting de to kan finde på. (Det skal lige nævnes at begge børn har været med i alle kreative sysler her i huset, – herunder madlavning , siden de kunne holde om en grydeske.) Da det blev lørdag fik vi besked på at holde os fra køkkenet om eftermiddagen. Efter vi havde besøgt et hold venner lagde vi os med hver vores bog på den store daybed og der fik vi serveret et glas vin. Omkring kl. 18.30 blev der råbt ”værsgó” og vi gik ind til det veldækkede bord. Køkkenet var ordnet og alt var klar til de to spændte gæster 🙂

Første ret var kartofler skåret helt fint på mandolinjernet. Sprødstegte og holdt sammen med lidt æggehvide. Ovenpå var der langtidsstegte tomater, basilikum, gedeost og parmaskinke. Behøver jeg at sige at det tegnede godt?

Næste ret var hjemmelavet ravioli. Masser af æggeblommer holdt dejen sammen. Inden i var der soltørrede tomater, bacon og gorgonzola. Dertil friturestegte salvieblade og ovenpå fin olivenolie. MUMS!

Herefter kom der kold ærtesuppe med høvlet parmesan på bordet. Det laver du med frosne eller friske ærter – de koges op i fx hønseboillion og stavblendes. Smag til med salt og peber. Dertil creme fraiche og brød med mos af bagt hvidløg. Også meget, meget lækkert.

Så fik vi en salat med rucula, nektariner, sukkerærter, pinjekerner, tranebær, andebryst og friturestegte tynde skiver gulerod. Uha, – hvis du en gang har set en stolt mors ansigtsudtryk, så ved du vist godt hvordan jeg så ud.

Hele herligheden sluttede af med rødgrød – ikke med fløde – med god vaniljeis. Også lækkert!

Behøver jeg at sige at jeg blev meget, meget glad for gaven. Så hvis du har mindre børn, (eller børnebørn) så har du her en rigtig god grund til at tage dem med i madlavningen, – og til alle mulige andre sysler der skal ordnes derhjemme. KH Tina