fbpx

Kagen over dem alle – Verdens bedste kage

af jun 15, 2022

Se relaterede indlæg 👇🏼

Kage til store fester – lav den i forvejen

For et par måneder siden var jeg – sammen med omkring 50 andre – til en festlig fejring af min nieces 18 års fødselsdag. Jeg medbragte ‘Verdens bedste kage’ og det var lidt sjovt, for jeg havde stort set glemt alt om den dessertkage, lagkage, festkage og hvad den ellers er blevet kaldt. Men da jeg hørte, at der kom mange gæster og der skulle være et festligt punktum til kaffen, så kom jeg i tanke om ‘bloggens gamle kending’ og tilbød at lave den.

Den er super let at lave, kan laves i forvejen, pyntes på dagen og den smager skønt og tager altid ‘kegler’.

Jeg glemte dog alt om at tage billeder, men min svoger havde åbenbart snuppet et enkelt foto:

Som en lille ny detalje blev de friske bær på toppen pimpet op med mini-marengs. Find en let opskrift på marengs her. 

Kagen kan bruges til en fødselsdag, vejfest, reception, barnedåb, konfirmation, firmafest, bryllup og alle andre fester. Den kan naturligvis også laves som en helt almindelig lagkage, for grundopskriften er til seks personer.

Herunder et billede af grundopskriften med ‘rutebiler’, appelsinmarmelade og friske appelsiner.

Og herunder er en af lagkagebundene blandet med knuste makroner, bagt helt sprød og stænket med portvin.

Herunder er det opskriften helt basic og øverste lagkagebund er drysset med flotmelis og pyntet med friske bær.

Se kagen – se lagene – smag kagen

I Verdens bedste kage kan man se lagene og intet dækkes eller gemmes væk. Det virker måske lidt ‘skødesløst’ i forhold til de perfekte kager man ser i ‘Bagedysten’ og andre steder, men jeg synes, det er på den fede måde. Så længe der er godt med bær, det er en kæmpe kage og den smager rigtig godt, så er alt godt. 

Herunder kagen med friske blåbær på toppen.

Kagen herunder har min søster lavet til en stor fest. Bemærk at jordbærrene er skåret i tynde skiver, så de fylder godt og dækker hele toppen.

Kage – lav det meste i forvejen

Det smarte er, at du kan bage bundene lang tid inden festen og fryse dem ned. Dagen inden festen lægger du kagen sammen på et stort fad. Det vil sige bundene og fløde-bær-fyldet skiftevis, pakker kagen ind i film, lægger et par køleelementer under fadet og kommer et håndklæde over. På selve dagen pynter du toppen med glasur eller flormelis der sigtes gennem en si og toppes med friske bær og evt. med små marengs. 

Hvis du laver ‘Verdens bedste kage’, så vil jeg blive meget glad for et par billeder 🙂

Opskrift på Verdens bedste kage

Grundopskrift = en almindelig lagkage med tre bunde – ca. 6 personer.

3 æg
175 gram sukker / 12 spsk. / 2 dl
25-30 gram / 4 spsk. kakao / ca. 2/3 dl
20 gram hvedemel / 2 spsk. / 1/3 dl
35 gram kartoffelmel / 3 spsk / 1/2 dl
1 tsk. bagepulver
0,25-0,4 liter piskefløde til mellem bundene

Plus til denne version:
Små marengs
Friske bær til at pynte kagen med

3 æg og 175 g sukker piskes let og luftigt.
Si 4 spsk. kakao, 2 spsk. mel, 3 spsk kartoffelmel og 1 tsk. bagepulver ned i æggemassen.
Vend det forsigtigt sammen til en ensartet masse.
Tegn cirkler/firkanten BAGPÅ bagepapiret og bred dej ud indenfor cirkle/firkanten i et jævnt lag. (Lav bundene så de passer til dit fad).
Drys sukker på bagepapiret inden du fordeler dejen derpå, så slipper det lettere.
Bag bundene midt i ovnen (eller i en varmluftsovn) v. 250 grader i ca. 5-10 minutter. Hold øje med bundene og tag dem ud, når de har fået farve.
Pisk 0,25 l piskefløde og bland en pose optøede bær i fløden. Smag evt. til med lidt sukker. Læg kagen sammen med skiftevis en bund og fløde med bær. Kom flormelis i en si og drys det over kagen. Pynt med friske bær.

Find flere udgaver af Verdens Bedste Kage her

Se hvordan jeg arbejder som boligstylist her

Facebook

Instagram

+ 5K følgere

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Se andre idéer her

Køkkenforvandling – fra hvidt og slidt til et ‘nyt’ snedkerkøkken

by | jul 21, 2024 | BOLIGINDRETNING,GENBRUG,GØR DET SELV | 15 kommentarer

Se eller gense her, hvordan mit køkken blev forvandet i 2019. Sådan blev vores køkken forvandlet Gennem de sidste 15 år var vores grebsløse, højglans-køkken blevet...

Lighthouse Aarhus – indretning af lejlighed på Aarhus Ø

by | jun 25, 2024 | BOLIGINDRETNING | 0 Comments

Indretning i Lighthouse Aarhus - køkken med 'stue-stemning' For et år siden indrettede jeg en stor lejlighed på 38. etage i Lighthouse Aarhus. Det er virkelig lækre...

Gallerihylde DIY i samme farve som vægfarven

by | maj 30, 2024 | BOLIGINDRETNING | 0 Comments

Gallerihylder - Lav selv smalle hylder til rammer og bøger Her kan du se, hvordan jeg har lavet gallerihylder i samme farve som vægfarven. Og i samme længde som...

Glasparti – fra to vinduer til terrassedør og stort glasparti

by | maj 22, 2024 | BOLIGINDRETNING,GØR DET SELV | 2 kommentarer

Glasparti siger velkommen til lys og udsyn Har du en mørk bolig, eller ønsker du at få mere lys og udsyn, så se her hvordan to vinduer i min bolig er lavet om til ét...

Sommerhus med unik udsigt over Limfjorden

by | maj 9, 2024 | BOLIGINDRETNING | 0 Comments

Sommerhus ved Limfjorden Vores sommerhus ved Limfjorden - med en unik udsigt til Venø - er lige sat til salg. Vi har haft sommerhuset i knap fem år og brugt det til...

Ved fortsat brug af denne hjemmeside accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept. Læs mere om hvilke cookies vi bruger på siden her

Luk