Så blev det fredag og tid til inspiration til weekendens mad. Denne gang er det under kategorien “nippe-nalle-mad” og det betyder at det både kan hapses som en snack, – eller bruges som tilbehør til aftensmaden.
Billedet her er fra sidste fredag, hvor de blev serveret sidst på eftermiddagen til et glas vin. Havde jeg lavet dem til aftensmaden var de ikke blevet skåret over. De smager himmelsk, tager ingen tid og du kan jo putte alt muligt i som fyld. (Og undlade bacon på toppen). Skønt med alle de valg-friheder. 🙂 Og nu må jeg vist hellere fortælle hvad de er lavet af:
Det er aubergineruller med fyld af squash, feta og her er der så lidt bacon omkring. De er også skønne med grillet rød peberfrugt, parmesanost, olivenpesto og meget andet i.
Jeg laver den sådan her: Skær en aubergine i tynde skiver. Læg dem på en bradepande og kom salt, peber og lidt olie på. Bag dem ca. 20-25 minutter ved 180-200 grader. Pensel evt. med lidt vand hvis de er vedat blive tørre. Skær feta i blokke. (Jeg er vild med den græske salatost fra Lidl) og skær squash i stave. Når auberginen er bagt tager du den ud og drysser evt. lidt chilipulver over. Læg en stav feta og squash på hver og rul dem sammen. Pensel toppen med lidt olie tilsat presset hvidløg. Rul evt. et halv stykke bacon om hver. Og herefter ind i ovnen igen v. 120 grader i en god halv time. Slut evt. at med lidt grill så de får farve på toppen. Sæt en pind i hver hvis du har lyst, – og en festlig hat på hovedet. Rigtig go´weekend herfra – kærlig hilsen Tina
Fredagens kreative køkken-mums!
Se relaterede indlæg 👇🏼
Kære Tina!
Mit navn står der stadig!
mvh
seg@c.dk
Sikke en skøn idé, Tina – det skal prøves her 🙂 Tak for dejlig inspiration!
Klem og god weekend til dig.
Hvor ser de lækre ud, – det må prøves:-)
God weekend
Det både ser lækkert ud og lyder lækkert!
Tak for tippet
/Liv
Super lækkert – skal prøves
Hvor ser det himmelsk ud!
Mums mums mums.. og med ost.