Normalt viser jeg jo idéer på ting man selv kan lave. Lige umiddelbart kan man ikke selv lave det her, men man kan helt sikkert lave noget ud af det på et senere tidspunkt. Og der er flere muligheder så det let kan blive en rigtig god gave. I fredags fortalte min svigerinde at deres dreng havde lavet sushi i børnehaven, og at det havde været en stor succes. Vi laver også selv sushi engang i mellem og kommer tit alt muligt andet i – og på, end man normalt foreskriver. Vi har sådan en “ris-presse-form” så man let kan lave nogle regulære stykker ris. Og vi har også en måtte, så man let kan rulle tangplader med alt muligt godt.
Og selvfølgelig kan man da give den slags gode brugbare ting i en julegave. Til nevøen kan man jo lægge et “gavekort” ved på et par timer hvor I laver sushi sammen. Veninden eller søster kan jo få noget mere tilbehør og en god hvidvin/øl med i kurven og en dato hvor du kigger forbi med lidt laks, tun og andre gode sager… Det er dejligt at få gode gaver, men det er også dejligt at mødes en måneds tid efter juleaften og lave noget sammen som man ikke lige gør hver dag.
Det var et bud på en anderledes gave herfra, håber du kan bruge idéen til noget. Kærlig hilsen Tina
PS Jeg så lige en fin DIY på sushi her hos Frøskuffen…
Det var da en rigtig god gaveide !! Den gave er de med garanti med på alle mand.
Og sådan en risformer er genial. Jeg synes, at det er temmelig besværligt at få formet de sushi ris i pæne mundhapsende størrelser. Hvor køber man sådan en ?
Den er nemlig smart. Og man får lynhurtigt gode regulære stykker ud af det… Jeg har købt den i en asiatisk forretning på banegårdspladsen/Ryesgade i Århus. Jeg tror den koster 13-18 kroner.
Ok tak. Der kommer jeg ikke lige foreløbigt. men så må de også have dem i andre asiatiske butikker. Jeg går lige på nettet og kigger.:)
Sikke en fin idé! Jeg kunne tænke mig at familiens mindste ville værre mindre kræsne, hvis de selv er med til at lave sushi. Kh
Rigtig god idé! Lidt i samme kategori som de der klippekort til fædre (eller kærester…), som også var i høj kurs en overgang. Du ved, sådan et hjemmekreeret klippekort, med 10 forskellige ting at lave sammen 🙂