fbpx

Fredagens Kreative Køkken byder på forrets-MUMS!

af mar 30, 2012

Se relaterede indlæg 👇🏼

For nogle uger siden havde vi besøg af et dejligt vennepar til lidt lørdagshygge. Aftalen gik på at de skulle komme med en forret, – og jeg skal lige hilse at sige at den de kom med BARE VAR GO´. Kokken hedder Lars og han havde lavet retten første gang til en slags teambuilding/køkkentjans, med nogle kollegaer. Derfor har jeg ikke en rigtig opskrift med nøjagtig angivelse af hvor meget der skal bruges af hvad… Men smag dig frem og lav endelig rigeligt, for det smager også skønt dagen efter. Skindstegt torsk med sellericreme og mørkt smørsauce

Du skal bruge:

Torsk med skind, selleri, fløde, løg, olie, smør, sød soya, skalotteløg, zittauerløg, hvidløg, ingefær, nødder, salt & peber, dild og brød.

Sellericreme:
Skær sellerien i grove stykker og steg det af i lidt olie. Tilsæt fløde og hakkede zittauerløg. Giv det et opkog og lad det småsimre til det er kogt til en lind masse. Smag til med salt og peber. Blend med en stavblender til en ensartet masse. Kan laves dagen i forvejen og silles i køleskabet.

Sauce: 3 slags nødder (usaltede pistacie, hasselnødder, pinjekerner el.l.) snittes i større stykker og varmes af på en tør pande. Skalotteløg, hvidløg og ingefær snittes i små stykker og blandes sammen. Smørret smeltes i en gryde og bringes i kog. Rør ikke for meget. Smørret skal brune uden at blive branket. Lad det kog op og koge af til det får en gyldenbrun farve. Stilles til afkøling og sies herefter gennem et fintmasket net. Herefter tilsættes sød soya. Inden servieringen opvarmes saucen og nødde og løgblandingen tilsættes efter saucen er taget af komfuret.

Torsken: Skindet rengøres og derefter skæres den ud i passende fileter, saltes og lægges på køl mindst en time. Steges med skindsiden nedaf i ca. 3-4- minutter. Fisken trykkes let mod panden med paletkniven under stegningen. Kan evt. gives et hurtigt svits på kødsiden til sidst.

Servering: Anrettes på forvarmede og gerne dybe tallerkner. Læg først en bund af sellericreme, der forinden har fået en hurtig opvarmning fx i mikroovnen. Ovenpå lægges den skindstegte torsk med skindsiden opad. Tilsidst hældes et par skefulde af saucen ud over retten. Sørg for at nødder og løg er pænt fordelt over retten. Pynt med dild. Server med brød  og dejlig kold hvidvin.
Måske en ret der kunne indgå i noget påske-komsammen??? Velbekomme – kh Tina

Klik her og se alle mine blogindlæg med madopskrifter.

 

 

Facebook

Instagram

+ 5K følgere

2 Kommentarer

  1. Kamilla

    Det ser lækkert ud. Den bliver printet og afprøvet inden længe. Tak og god weekend.

    Svar
  2. Dorthe/ Perler på snor

    TAK for endnu en lækker inspiration til noget nyt på menuen!
    God weekend.
    🙂 Dorthe

    Svar

Trackbacks/Pingbacks

  1. En overraskelse og en fantastisk udsigt... | Tinadalbøge.dk - […] net med tigerrejer, laks og kammuslinger på grillen. Vi fik det sammen med hvide dampede asparges, brunet smør med…

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Se andre idéer her

Sommerhus – få en plan, bestil en makeover eller totalindretning

by | jul 24, 2023 | BOLIGINDRETNING | 0 Comments

Få et hyggeligt sommerhus med hygge og sjæl Jeg elsker at indrette og jeg har en helt speciel forkærlighed for sommerhuse/fritidshuse, for det sted skal kunne 'noget...

Stort maleri af kunstner Pia Boe

by | apr 5, 2023 | BOLIGINDRETNING | 0 Comments

Det virker meget stærkt, når man tilfører noget markant i en boligindretning. Jeg plejer at kalde det for et 'statement'. Det kan være en stor, markant lampe, en flot,...

spisebord i flot køkken

Spisebord – sådan kan du forvandle et gammelt møbel

by | jan 14, 2023 | BOLIGINDRETNING,BØGER,GENBRUG | 0 Comments

Spisebord pimpet op med rød maling Her kan du se et eksempel på, hvordan et ældre møbel er shinet op og brugt som en flot kontrast i en nutidig og moderne...

Tilbageblik over årets boligopgaver til privat og erhverv

by | dec 30, 2022 | BOLIGINDRETNING | 0 Comments

Boligopgaver i 2022 Det er sjovt, at se tilbage på det sidste år og at tænke på alle de spændende boligopgaver jeg har haft, de søde mennesker jeg har mødt og samtidig...

Kelimtæppe, plankebord og fotokunst – et sjovt sammentræf

by | dec 8, 2022 | BOLIGINDRETNING,TÆPPER | 0 Comments

Det var et sjovt sammentræf med den bolig, du ser herunder. Jeg havde tidligere set dette billede på Woodstyles instagram og dengang bemærkede jeg, at jeg kendte...

Ved fortsat brug af denne hjemmeside accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept. Læs mere om hvilke cookies vi bruger på siden her

Luk