Indrømmet – her i huset er det ikke mig, der står for juleænderne… Det har jeg folk til. 🙂 Her ser du gemalens bud på det mest smagfulde fyld du kan tænke dig. Billedet nederst er fra juleanden sidste år, – billedet øverst er fra Mortens aften hvor den heller ikke fik for lidt. Jeg skal hilse og sige at det “ekstra” virkelig kan smages…
Tricket er at han steger de forskellige ting på panden inden det kommer i andestegen. Billedet øverst er æbler, jumbo rosiner, valnødder, hasselnødder, rosmarin, timian, salt og peber . Billedet nederst er boskoop æbler, mandler, svesker, mørke abrikoser, timian, andeindmaden, salt og peber. Uha – du kan godt glæde dig… Det smager rigtig godt! kh Tina
0 kommentarer