I påsken skulle vi besøge gode venner både i Tisvildeleje og i Rungsted. For at det kunne komme til at passe, havde vi et par overnatninger hvor vi skulle finde på noget andet. Vi søgte lidt omkring på nettet og fik lyst til at prøve et ophold på Kurhotel Skodsborg. Jeg drømte om luksus og velvære, spa og afslapning – og gerne sådan lidt romantisk og kæresteagtigt. Og jeg må i den grad sige – at det mere end levede op til forventningerne…
Det var forkælelse og luksus ud over alle grænser. Når man har booket en overnatning kan man frit benytte hele spaafdelingen og der tilbragte vi den første eftermiddag. Efter morgenmaden næste dag kørte vi en tur og derefter snuppede vi en omgang mere, i det store velværeområde. Solen kom så meget frem at vi endte udenfor på et par solvogne (i badetøj i april måned) – og selvfølgelig hoppede vi i den udendørs jacuzzi. 😉
Hvad vi ikke vidste var, at The Lobby lige var blevet indrettet. Det var et helt nyt lounge område som var superhyggeligt – med ild i pejsen og bløde sofaer. Samtidig havde de allieret sig med to af landets skarpeste Michelin-bestjernede kokke – køkkenchef Philip Scheel Grønkjær og Gabriel Hedlund. De har en fortid fra restauranter som Noma, Herman, Kadeau, kokkeriet og Kong Hans… Det lyder helt vildt dyrt, – men der tager man altså fejl… De retter du ser herunder kostede fra 95.- og den dyreste ret på kortet kostede 155.- Servicen og stemningen var helt i top og maden var virkelig prima luksus. De har også ansat en meget dygtig bartender. Jeg fik heldigvis lokket et par tricks ud af ham… Men det skriver jeg om en anden gang.
Uha – hvorfor kan man ikke knipse med fingrene, spole tiden tilbage og sidde der og spise lige nu? Det var intet mindre end en pragtfuld oplevelse som jeg aldrig tror jeg vil glemme. Se mere om Kurhotel Skodsborg her Kh Tina
Kurhotel Skodsborg – en skøn oplevelse fyldt med stjernestunder…
Se relaterede indlæg 👇🏼
4 Kommentarer
Trackbacks/Pingbacks
- ”Et helt nyt loungeområde, som var superhyggeligt …” | Kurhotel Skodsborg - […] Du kan læse resten af Tinas indlæg på Tinadalboge.dk […]
- ”Et helt nyt loungeområde, som var superhyggeligt ...” - Kurhotel Skodsborg - […] Du kan læse resten af Tinas indlæg på Tinadalboge.dk […]
Wauw wauw hvor ser det bare lækkert ud. Sådan et ophold kunne vi også godt lige trænge til. Har lige vist min bedre halvdel dit indlæg. (8
Hej Charlotte. Det var så lækkert hele vejen igennem. Håber din bedre halvdel er med på idéen. 🙂 kh T
Jeg har været der for et par år siden på en venindetur. Det må vi vist hellere gøre igen med de nye tiltag du beskriver der. Tak fordi jeg fik gode minder frem og for de lækre billeder.
Hej Mette
Vi har også været der før og det er slet ikke til at kende igen med receptionen og det nye loungeområde. . Det lyder da som en skøn idé med en tøsetur. 🙂 kh Tina