Ligesom så mange andre brugte jeg juleferien og nytåret til at “mærke efter” og fornemme om der var noget der skulle korrigeres – og dermed skrues op eller ned for. Jeg kom frem til følgende:
1. De sidste snart 10 år som selvstændig, har været med hjemmearbejdsplads – mest fordi det passede godt til at arbejde hele tiden 🙂 Det har været rigtig fint, men jeg savnede at køre på arbejde – komme væk – og komme hjem igen når jeg havde fri. Sidste fredag var jeg ude for at se på mulighederne og jeg fandt et godt lokale. Den sidste uge er primært gået med at flytte og indrette det nye sted. Dejligt …
På billedet kan du se mig i mit “Værktor” – som du nok kan fornemme, krævede det et par flyttekasser.
*****
Jeg har i flere år forsøgt at inspirere andre med kreative idéer – både her på bloggen og ved at holde kurser, workshops, kreativ teambuilding, foredrag, lave TV, bøger og e-bøger, svare på spørgsmål i min brevkasse i Jyllands-Posten, tage ud på boligstylingsopgaver osv. Samtidig har jeg fået min webshop godt op at køre og da den tager meget af min tid, har jeg skåret mange af de andre “ben” af. Det er alt sammen rigtig godt og en god og naturlig udvikling i et arbejdsliv.
Jeg har, igen som mange andre, leget med tanken: “Hvis jeg vandt 378 millioner – så ville jeg …”
Hvis jeg gør det, kommer jeg ofte frem til, at jeg udover at rejse mere, gerne vil lære at male og være den der MODTOG undervisning. Jeg savner det at fordybe mig i skaberglæde, uden tanke for, at det skal blive til et blogindlæg eller en idé til webshoppen. Pludselig slog det mig, at jeg nu var et sted, hvor jeg kunne forene min drøm med virkelighed. Lige efter nytår undersøgte jeg, hvad der var af muligheder, og fandt frem til et kursus på Aarhus Kunstakademi, hvor jeg kan blive undervist en hel dag om ugen – over de næste 12 uger. Jeg ringede straks til en der har gået der og fem minutter efter var jeg tilmeldt.
Tjekliste:
Jeg er flyttet ind i det nye lokale …
Jeg starter på kurset i næste uge og jeg kan slet ikke vente …
Glemte jeg at nævne, at jeg også har meldt mig til gospel … Hallelujah det blir´et godt år 🙂
Hej Tina
Det lyder som en rigtig god start på 2016 🙂
Rigtig god arbejdslyst i de nye lokaler og med skaberglæden på lærred.
Gospel er bare – glad musik 🙂
Mange hilsner fra Linda
Mange tak Linda
Jeg var til en gospelkoncert i november og jeg blev så glad i låget af den gode energi, så det skal bare prøves 🙂
Rigtig godt nytår og jeg håber der sker gode ting for dig. Mbh Tina
Så godt til dig kære Tina, det gælder jo om at gøre noget godt for sig selv, vi lever jo kun en gang.
Knus og tanker din tidligere praktikelev
Hej Tina
Hvor bliver det spændende for dig. Jeg kan godt forstå du flytter dit meget hyggelige værktor, men hold op jeg synes det er et dejligt rum du havde skabt. Sådan et kunne jeg godt ønske mig. Jeg har fulgt dig og de andre kreative sjæle på tv og jeg kan mærke jeg på et eller andet tidspunkt må springe ud i noget der giver så meget mening og glæde at stå op til hver dag. Kommer der mon flere af den slags udsendelser som Fra yt til nyt?
Bliver det mon muligt at besøge dig nye værktor? Fedt ord i øvrigt 🙂
Held og lykke med det nye.
Vh
Ingrid
Lyder som nogle meget spændende tiltag, som jeg glæder mig til at følge.
Hej Tina?
Godt nytår. Hvor lyder det lækkert med alt det fornyelse?? og gospel- fedt( får ikke selv taget mig sammen) men drømmen lever? Mht hvad ville jeg gøre hvis jeg vandt xxxx kr- det må jeg prøve. Har forsøgt noget i to år, Det er ikke lykkedes endnu- prøver igen så???.
Go start og år til dig fra mig.
Knus Iben