Jeg beklager, hvis jeg må skuffe dine illusioner om, hvor julepyntet der er her hjemme hos mig… Jeg laver jul på alle tidspunkter af året, så når vi kommer til december, er jeg faktisk en anelse mæt af julepynt. Sådan har det været de sidste 20 år, så der er ikke noget nyt. Alligevel skulle vi da have noget der med lidt god vilje kan minde om en adventsdekoration…
Et gammelt norsk træ”kar”, 2 pakker groft salt i bunden, tre hyacinter hvor jeg lige har “drejet” rodnettet af og sat dem ned i tre lave glasskåle, (det holder væksten meget tilbage – og jeg kan bedst lide hyacinter når de er i knop som her). Lidt mos fra græsplænen kom omkring hyacinterne og tre ternede sløjfer… Og så selvfølgelig fire lys. Voila – og nu er der ikke nogen der kan komme og sige, at vi ikke har et julepyntet hjem. 🙂
Den mest enkle adventsdekoration står vist på vores spisebord…
Se relaterede indlæg 👇🏼
Lys i kombination med hyacinter er altid en sikker vinder 🙂 Desværre får jeg grusom hovedpine af hyacinterne, så jeg kan desværre kun have en stående ad gangen. Men smukke er de 🙂
Jeg drejer hele rodnettet og jorden af hyacinterne, det gør at de ikke bliver meget større end det her. Og de får heller ikke noget vand – og kommer der en blomst kan jeg finde på at skære den af. Ond type… 😉 Måske kan du så bedre tåle dem? kh T
Det er en rigtig sød dekoration du har lavet … og der er vist ingen klare regler for, hvordan en “rigtig” adventsdekoration skal se ud 🙂 … min er også anderledes … en stor bakke med spejl indvendig på alle sider … kogler, appelsinskiver, kanelstænger og 4 fyrfadslys 🙂
Den er dejlig enkel og ikke mindst moderne.
Her i huset har vi brugt et aflangt glas fad, hvorpå der er sat 4 flotte bloklys, 3 små keramikfigurer der forstiller små røde svampe, og så er der pyntet med lærkekogler, både på gren og i løs tilstand. Vores mindste datter har været med til at indkøbe, samt sætte tingene sammen. 🙂
Hej Connie og Karina
Det lyder som to gode bud – takker – kh Tina
Godmorgen Tina!
Tak for tippet med hyacinterne. Jeg kan nemlig også bedst lide dem inden de kommer i blomst. Din adventsdekoration er rigtig flot og enkel. Lige min smag.
Jeg skal lige høre hvordan det kan være, at jeg endnu ikke har modtaget mine e-bøger. Jeg har vundet en og jeg har bestilt via nyhedsbrevet.
Hilsen og god weekend
Jytte Brokholm
Hej Tina!
Jeg har modtaget bøgerne. Jeg skulle bare lige finde ud af, hvordan det virker.
Venlig hilsen
Jytte Brokholm