fbpx

En skøn ferie på Bornholm

af jul 15, 2019

Se relaterede indlæg 👇🏼

Der er en første gang for alting, og jeg har netop været på Bornholm for første gang. Det var en stor oplevelser og her kan du se billeder og et par højdepunkter fra ferien.

Jeg havde fundet et sommerhus i Tejn der ligger i cykelafstand fra Allinge. Udsigten var intet mindre end skøn, og her kan du se hvordan det så ud når vi vågnede om morgenen … 

Hvordan det så ud når vi sad på terrassen og herunder …

et foto af udsigten omkring kl. et om natten, hvor solen ikke var gået helt ned endnu. Den første aften cyklede vi ned på havnen i Tejn og fik en øl på bryggeriet.

Dagen efter cyklede vi til Allinge, som er en meget hyggelig by. Da vi havde passeret havnen kom vi til den spøjse bygning du ser herover. Den kaldes ‘Domen’ og er konstrueret til Folkemødet, og det var planen at den skulle fjernes igen, men nu er den der permanent, og det er et sted, hvor der bliver holdt forskellige arrangementer året rundt.

Vi cyklede videre og kom gennem Sandvig, og fortsætte til vi ikke kunne komme længere på to hjul. Vi parkerede og begyndte at trave mod ‘Hammeren’ og det var intet mindre end utrolig smukt.

Der var andre lyshårede, der var glade for min mand, så det var med at passe lidt på 🙂

Vi gik ikke hele vejen til Hammershus – Nordeuropas største borgruin – men vi besøgte stedet en anden dag. Det var både flot og spændende, og Hammershus Besøgscenter er en imponerende bygning, opført med inspiration efter Jørn Utzons originale tegninger fra 70’erne. Hvis du er der i skolernes ferie, så tror jeg det er en god idé at besøge stedet enten tidligt eller sent på dagen, men sådan er det jo alle steder.

En aften spiste vi på ‘Underbar’ som ligger under restaurant og hotel Nordlandet i Allinge. Vi var der en smuk sommeraften, og kunne sidde udenfor og se enkelte bade i ‘Poolen’ (som der stod på en af klipperne), men uanset om man sidder ude eller inde, så kan stedet bestemt anbefales.

Indenfor var indretningen rå og med flere fede detaljer. Her kan du se en bornholmsk figenplante der pynter i vinduet.

Vi var forbi Gudhjem flere gange og det er en meget hyggelig og idylisk lille by.

Et kig fra Gudhjem mod Helligdomsklipperne, en dag hvor vi travede den rute T/R. Det var en tur på omkring 11 kilometer og med stigninger på 62 etager og den tur kan også anbefales.


De 62 etager var dog uden trappen her, for den sprang vi over 🙂

Fra sommerhuset havde vi bemærket en bestemt båd der sejlede forbi flere gange. Da vi besøgte Gudhjem fandt vi frem til at det var Baltic Yacht der tilbyder flere daglige ture,  hvor kaptajn Thomas guider og fortæller om alt det han sejler forbi på turen ud mod Hammershus …

så vi bookede en solnedgangstur fra Gudhjem til Hammershus T/R og Justine serverede lækre lokale specialiteter.

Her er Thomas og Justine. Super søde mennesker og helt klart en fantastisk oplevelse.

Det var en smuk aften og det var sjovt at se – og høre om – det hele fra vandsiden.

Her ses Thomas og Justine. De tilbyder forskellige ture og jeg tror også de kan bookes til et specialarrangement for en lukket gruppe. Tjek Baltic Yacht ud her.

Vi vandrede også en runde i Ekkodalen og så blandt andet denne bil med pressening, der var placeret midt i skoven.

Da vi kom tæt på kunne vi se at det var en – endnu en – kæmpe stor sten. Imponerende!

Det var heldigt at vi var der i den uge hvor Mikkeller (Ølhus) åbnede i Årsdale


Det var noget af en folkefest. Stedet er superfedt både inde og udenfor, så bestemt et besøg værd.

Vejret var fantastisk hele ugen, så vi valgte naturoplevelserne, men Bornholms Kunstmuseum og Oluf Høst Museum stod også højt på listen, så det må vi se næste gang.

Som afslutning på en fantastisk uge besøgte vi Christiansø. Det i sig selv var en kæmpe oplevelse, så det viser jeg billeder fra i et senere indlæg.

Kh Tina

Facebook

Instagram

Relaterede indlæg

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Ved fortsat brug af denne hjemmeside accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept. Læs mere om hvilke cookies vi bruger på siden her

Luk