I mit tidligere blogindlæg om puderne, viste jeg hvordan jeg skar broderierne ud i forskellige størrelser, syede dem sammen og strøg dem så de så sådan her ud: Det skal blive til nye puder til vores nye palleterrasse. Jeg ville gerne have at puderne havde lidt flere farver, end de brunlige farver broderierne var “født” med. Derfor valgte jeg at male nogle af områderne på broderierne. Det gjorde jeg med silkemaling og tekstilmaling. Silkemaling er en tynd maling der suger helt ned i stoffet. Tekstilmalingen lægger sig lidt mere ovenpå – men jeg blandende lidt vand i malingen og kørte den godt ned i stoffet – så det blev flot.
Jeg malede både med farven sort, turkis, grøn, pink, lilla – med et strejf af kobber. Du kan se silkemaling her. Husk du kan blande farverne. Du kan også bruge fortyndet tekstilmaling. Kobbermalingen er Art metal maling
Efter broderierne var blevet malet, skulle de tørre – det gjorde jeg ved at hænge dem udenfor i vinden. Derefter skulle malingen varmebehandles, på tekstilmalingen står der a du kan stryge stoffet i 5 min. – jeg valgte dog at putte dem i ovnen ved 120 grader i 10 min. da jeg derved er sikker på at hele området bliver varmebehandlet lige længe. (Du skal dog huske at holde øje med ovnen, når du har broderierne derinde). 😉 Resultatet blev nogle dejlige og mere farverige pudebetræk. Efter varmebehandlingen gav jeg puderne en håndvask med mildt sæbepulver og godt med skyllemiddel så stoffet blev blødere. Efter tørring blev de strøget så nu er de klar til at jeg kan sy pudebetræk med sort bagstykke.
Se mere om puderne – og andre projekter med gamle broderier ved at klikke her.
Klik her og se en oversigt over alle blogindlæg med idéer til boligen – ude som inde
Se her hvordan jeg arbejder som boligstylist
0 kommentarer