Jeg har holdt de skønneste påskedage det allerdejligste sted på Sjælland – og jeg glæder mig til at vise stemningsbilleder derfra en af de nærmeste dage. Udover opholdet så har vi også besøgt gode venner i Tisvildeleje og i Rungsted. Hele påsken har jeg fået dejlig mad og godt med bobler og vin – så på mange måder trænger jeg til ferie igen. Eller måske bare til en større udrensning?
Min to-do liste er ikke blevet mindre af at holde ferie, så derfor har jeg lånt mine svigerforældres sommerhus og er nu på et miks af arbejdslejr, rekreation og forfatter-retreate. (Jeg læser 5. korrektur på den nye e-bog med idéer om tavlemaling). Jeg har medbragt saftpresseren og en masse grøntsager, ingefær og andre gode sager – så mon ikke jeg hurtigt bliver som ny igen. 🙂 Som du kan se på det øverste billede, så har jeg lige fået ordnet bilag til min bogholder… Sædvanen tro bliver de holdt sammen med en piberenser. Man må jo hjælpe med at gøre det grå og kedelige lidt mere farverigt.
Måske har du bemærket at min shop er nede i øjeblikket? Inden længe får jeg en ny, hurtig og mere kundevenlig webshop på. Er du en af dem der går og venter på hvornår trækasserne kommer på lager igen – så varer det en god uges tid. Du kan skrive en mail til mig på tina@tinadalboge.dk så sender jeg en mail når de er her igen. Skriv også hvis der er andet du ikke kan vente på… Møbelhjul for eksempel… Så finder vi ud af det. Og nu må jeg hellere gå en tur med min vovse. Hun synes vist det arbejdslejr skal krydres med en tur til søen.
Rekreation ovenpå en skøn påske…
Se relaterede indlæg 👇🏼
Det lyder som en skøn påske:)og det er jo altid sådan at mad går over gevind i højtiderne:)
Der er vist flere der har brug for en udrensning:)
Knus og kram herfra
Ja – det er lidt på samme måde som efter julen. Masser af det hele og så er det faktisk helt rart med en pause. 🙂