Hvor tit ser du et net fra rødløg eller appelsiner og tænker: Åh, – det skal jeg gemme, for det kan jeg bruge til…? Hvor tit tænker du over hvad appelsinskrællen eller løgskrællerne kan blive til?
Ja, sådan kan jeg blive ved, og det er ikke for at være moralsk og stå der med pegefingeren. Det er mere for at slå et ordenligt slag for, at vi omgiver os med så mange skønne materialer, som vi ikke regner for andet end affald.
Når jeg bliver hyret til at holde kurser i institutioner, får jeg ofte at vide at det kreative værksted er gået lidt i stå. Pædagogerne trænger til ny inspiration. Bugetterne er ikke noget at skrive hjem om… Og børnene vil også hellere noget andet end at skabe og kreeré.
Alt er tilladt indenfor fantasien
Uha, hvor jeg elsker de kurser. Elsker at få lov til at rykke ind med alle mine underlige materialer, og få de voksne til at gå fuldstændig i fantasiens osteklokke. At bruge kreativiteten og hænderne og have mest fokus på processen, frem for det færdige resultat. Når det er skønt at skabe får man lyst til at gøre det igen. Når man gør det igen bliver man dygtigere. Når man bliver dygtigere bliver resultatet bedre. På den måde er der alligevel fokus på det færdige resultat. Vi leger os bare hen til det.
Her ser du billeder fra et tidligere afholdt “Gi´ den Gas” -kursus”… Efter min lille peptalk fik de den udfordring at de i grupper på 5 skulle lave en ”bunden-fri” opgave og det skulle resultere i store kunstværker. Alt var tilladt. De kunne bruge hvad de ville af mine genbrugsting og skøre materialer – og de skulle sparke til kreativiteten. Den ene gruppe valgte at trække sig til et andet rum, for deres gode idéer skulle nemlig ikke kopieres. Senere listede jeg efter dem, og til min store overraskelse fandt jeg dem med hovederne nede i et toilet. Der var de i gang med at lave et kunstværk på toiletbrættet. “Hold da helt op, det har jeg godt nok aldrig set før”, udbrød jeg. Hvorefter 5 mænd og kvinder prompte svarede: “Jamen, du sagde jo at alt var tilladt”. 🙂 Og de havde jo så evigt ret. Brættet blev afmonteret, sat ned over en træstub, dekoreret og herefter præsenteret for de andre med den største stolthed. Jeg tror såmænd kunstværket står i institutionens vindfang og minder dem om, at der inden for kreativiteten ikke skal være nogle grænser… Det skal der være ude i ”samfundet” men det er en hel anden snak. 🙂
Hvor er det dejligt at læse, Tina – skønt med dine “Gi’den Gas” kurser, der lærer børn at bruge deres fantasi, noget vi jo alle er født med at kunne, men som alt for ofte bare stopper …
Kh
Hvor er det en herlig historie. Det er så skønt når voksne giver sig hen til legen – det sker nemlig alt for sjældent.
Klem
Herlig læsning.
Og hvor er det dog en sød ugle. 🙂 Appelsiner og rødløg bliver aldrig det samme igen.
Jeg er så begejstret over din evne til at se muligheder i alt, hvad vi er omringet af. En vældig inspirationskilde. 🙂
Skal da lige love for at kreativiteten udfoldede sig :o)
Hilsen Mona
Kigger tit på det der går for at være “affald” – det meste ryger ned på værkstedet, for her kan ungerne snildt omsætte det fantastiske kreationer. Deres fantasi fejler intet. Skønt med så med så megen glæde og humor – og voksne, som pludselig “tør overskride grænserne” LOVE IT
Hvorfor tror du jeg har hele kælderen fuld af “ting og sager” fordi jeg ikke kan lade være med at tænke at posen fra clemmentinerne kan bruges til noge kreativt…osv
På et tidspunkt lavede vi i vores legestuegruppe (og her taler vi o børn mellem 0 og 3 år) en udstilling af kunstværker udelukkende fremstillet af genbrugsmaterialer…det var faktisk ret flotte ting der blev lavet…og det kostede ikke mange basseører…fedt når børn og voksne i fællesskab går ud over de gængse kreanormer…
Jeg er DYBT misundelig på din fantasi! Det der ser så sjovt og kreativt ud … og legende. Hvor fedt at voksne bare går med på den og se hvad der kommer ud af det…. godt gået
Dejligt at I kunne lide min fortælling. Jeg har endnu ikke været ude for at der er voksne der IKKE vil være med. Heller ikke når jeg afholder Kreative Events i erhvervslivet. De fleste oplevet det som et frirum og heldigvis er det også ved at være lidt “smart” at finde på skøre ting… Og at det også er en konkurrence, gør at de sidste kommer med. 🙂 Langt de fleste mænd (og mange kvinder) vil gerne vinde. 🙂 kh Tina