Sjovt trick der viser, om brændet er tørt
Kom opvaskemiddel på den ene ende af træet og pust luft igennem fra den anden ende. Opstår der sæbebobler er det tegn på at træet er klar til brændeovnen.
Træ skal have en fugtprocent på under 20, før det er egnet til brænde. Man kan måle fugten med en fugtmåler, men nu har jeg set et trick i tv, som også viser, om træet er tørt. Og det trick fik jeg lyst til at afprøve, da jeg for nylig holdt julefrokost og snakken faldt på netop brænde og tørretid. Jeg hentede et stykke tørt brænde fra brændestakken, kom sulfo på den ene ende og pustede med alt kraft luft gennem den anden ende. Pludselig kom der sæbeskum frem hvilket var tegn på, at der kom luft gennem træet, og at det dermed er tørt.
Det endte med, at alle skulle prøve til stor morskab for hele selskabet. Hermed en idé, der er funktionel, og samtidig kan blive vældig morsom.
Find duge og bordløbere her – lys og servietter her – lysglas her – balloner og serpentiner her – urtepotter her – manillamærker her – kort her – bordkort her
0 kommentarer