Tilmeld dig mit nyhedsbrev i boksen herunder og modtag en ebog, med uddrag fra seks af mine udgivelser, lige i din indbakke.
KH Tina Dalbøge


Luk vindue

some_text

Archive for GENBRUG

Så er man da sikker på at man får…

maj 16, 2013 14  |  BOLIGINDRETNING, GENBRUG

STØVSUGET UNDER SENGEN :-)

Måske ikke den mest praktiske løsning, – men fint ser det ud. Læg mærke til hvordan sengen er bygget op af paller – og hovedgærdet er ingen undtagelse. hvid seng af eu-paller med lys under og med hovedgærdeHvis du har lyst til at gøre kunsten efter og hvis dine paller skal fremstå helt hvide så husk at grunde dem inden du maler. Ellers kommer der skjolder igennem både fra søm og træ. Se her hvordan du kan behandle, male, bejse, oliere paller. Hvis du klikker her kan du se hvor du kan få fat i nye og gamle paller. Og her kan du se flere idéer med møbler og haveting lavet ud af paller.

PS – det ser ud til at gulvet er beton, der er slebet af og fået en gang epoxy… Fed detalje hvis du spørger mig. :-)

Billederne er fundet her på “Improvised life”.

 

Er det dig, der skal forbi her hos mig og hente en stak…

maj 15, 2013 13  |  GENBRUG

gamle LPér og enkelte singler?

Tjek i øvrigt lige de anderledes idéer med gamle vinyl plader… De kunne nok få mig til at kigge en ekstra gang, hvis jeg faldt over den slags LP-kunst på en vandretur i skoven. Billederne har jeg fundet her på Fée en Kitkunst i naturen - ideer med LPer og vinylplader

For noget tid siden viste jeg idéer med gamle LP-plader og singler – klik her og se dem. Vi har selv en stak gamle plader og jeg vidste ikke rigtig, hvad jeg skulle lave ud af dem. Nu må jeg erkende, at jeg ikke har tid til at dykke ned i vinyl-projektet… Så hvis du arbejder i en klub eller på anden måde kan bruge en stak gamle vinyl-skriver, så læg en kommentar om hvorfor det er DIG der skal have dem. Den jeg udtrækker skal selv hente stakken her hos mig i Risskov v. Århus.

PS – Uret er fundet her på online.findgift.com

Nyd dagen kh Tina

Jeg skal selv til netværksmøde i aften… Og det er jo ren nydelse for mig. :-)

 

Frihuset – TV2 fri – sådan kan en gammel dør blive til en flot køkken-ø…

maj 14, 2013 19  |  BOLIGINDRETNING, GENBRUG

Der var et helt specielt lys i *Frihuset sidste onsdag – da jeg viste idéen med grydelapper af cowboybukser. Og det var ikke kun lyset der kom udefra, – det var også den meget fine vægfarve der gjorde det. Jeg vil kalde farven for en meget lys petroleum. Hvis du klikker her kan du se, hvordan vi selv har brugt farven petroleum på min datters trægulv. Den fine vægfarve gjorde sig også rigtig godt til de ubehandlede åbne spær. En anden detalje jeg var helt vild med, var den køkken-ø du kan se på billedet herunder. Læg lige mærke til hvad den er lavet af…

Frihuset - TV2 fri - se køkkenet i frihuset

Det er bare en gammel dør der er lagt ned og monteret som bagstykke på øen. Du kan stadigvæk se hvor låsen har siddet og at malingen er bevaret. Måske har de slebet lidt i malingen for at få flere farver frem? Felterne i døren er fjernet to steder og der er monteret kasser som nu bruges til hylder… Ikke dårligt hvis du spørger mig. :-)

*Frihuset er det hus hvor de optager TV2 fri´s program til hobby, – hus og have-interesserede. Du kan se hvad jeg ellers har skrevet om Frihuset, ved at klikke på det turkise link.

(Jeg har taget FLERE BILLEDER af frihuset og jeg kommer helt sikkert til at tage endnu flere, når jeg skal derover igen inden længe). :-)

KH Tina

Lav selv grydelapper af gamle cowboybukser…

maj 11, 2013 9  |  GENBRUG, KREA & DIY "Do It Yourself"

En af de idéer jeg viste i Frihuset på TV2 fri, var hvordan du let kan lave grydelapper af gamle cowboybukser. Jeg viste to forskellige måder… Her ser du den ene af dem: sådan kan du genbruge cowboybukser til grydelapperJeg brugte en frokosttallerken som skabelon og lavede små streger, med en sort tusch, en centimeter fra tallerkenen. Bemærk at bukselommen ikke er lige i midten af cirklen. Klik to stykker cowboy pr. grydelap… Jeg brugte to brugte – men rene – klude til foer. Dem klippede jeg i samme størrelse som tallerkenen. Så lagde jeg de fire lag sammen og syede det sammen rundt i kanten. (Det gule foer behøver ikke at være syet fast hele vejen rundt – bare det hæfter i kanten rundt 3-4 steder). Du kan også sy det ret mod ret – eller sætte et kantebånd på, men jeg synes godt at det må være lidt råt og LET at lave. :) Men det er smag og behag. Jeg sprættede en bæltestrop af bukserne med en opsprætter og syede den på som strop så grydelappen kan hænges op. Jeg viser den anden idé (hvor der bliver lavet et tryk på grydelappen og en detalje med neonpink mursnor til ophæng) en anden dag. :)

Du kan se mere om TV2 fri ved at klikke her. Hvis du klikker her kommer du ind til endnu flere kreative idéer og masser af DIY´s (Do It Yourself)

KH Tina

 

Vi starter lige mandagen med et skønt foto…

april 29, 2013 7  |  GENBRUG

Tænk sig at møde sådan en flok får… De er lavet af Jean-Luc Cornec og blev vist på Museum of Communication i Frankfurt.  Som du nok kan se, er de lavet ud af telefonledninger, gamle telefoner og gamle telefonrør. Der skal altså noget fantasi til… Og så lige et par timers arbejde. får lavet af genbrug

Min fantasi rakte kun til at lave en mand af en gammel telefon-forlængerledning. Men jeg ville da ønske, at jeg en dag fik tid og mulighed til at lave nogle større projekter. Det her projekt er nok lige stort nok – men en mellemting vil passe godt til mig. Du kan se min “telefonforlængerledningsmand” ved at klikke på linket – og du kan se mange flere kreative idéer ved at klikke her.
Og nu vil jeg tjekke om jeg har fået pakket det hele, og så køre et smut til Christiansfelt v. Haderslev. Der skal jeg holde et kreativt kursus i en institution – hvor vi selvfølgelig også arbejder med genbrug. :-) Nyd mandagen – kh Tina

 

En anden måde at bruge aviser, ugeblade og magasiner på…

april 24, 2013 17  |  GENBRUG, KREA & DIY "Do It Yourself"

Måske kan de her roser bruges til bordpynt, gavepynt, hårpynt… roser af genbrugspapirHvis du giver dem en gang paverpol* så kan de såmænd bindes på et træ – og pynte op lidt op i haven eller i naturen. Jeg har fundet billederne af de farverige roser her Patty schaffer´s site
* Paverpol = lak der gør emnet helt stift og gør det muligt at bruge det udendørs.

sådan laver du roser af avispapirDer henvises til en vejledning – og det gør jeg også: Den finder du lige her på By stephanie lynn´s site. Det jeg kan læse ud af billederne er at du tegner en spiral på avispapir, gamle ugeblade, magasiner osv. Klipper det ud, – lægger det enkelt, dobbelt eller tredobbelt alt efter hvad for noget papir du bruger. Derefter begynder du at dreje rosen. Rosens midte skal rulles tæt – og derefter bliver det løsere og løsere. Slut af med at lime enden sammen og sæt evt. rosen ned i en klat lim, – drej den lidt rundt i limen inden du sætter den til tørre. KH Tina

Sådan kan du lave et fad af vinpropper…

april 11, 2013 10  |  GENBRUG, KREA & DIY "Do It Yourself"

For et par år siden så jeg det her fad på Formland messen. Jeg tror det var en blomsterdekoratør der havde været i gang med at lege… sådan kan du genbruge vinpropper af kort til et fadBeklager at billedekvaliteten ikke er bedre, – men jeg håber at du kan se hvad det går ud på. Vinpropper af kork der limes sammen til et anderledes fad. Her er de limet sammen med limpistol. Det er også det letteste da propperne sidder fast med det samme. Men… limen fra en limpistol binder kun hvis der er nogle overflader den kan “hapse” fasst i. Så jeg vil anbefale at man giver sådan et fad en god gang limlak bagefter, – så der er noget der limer og på den måde holder sammen på korkpropperne.
Sådan et fad kan også være en anderledes gave til en vinelskers fødselsdag. Spørg evt. på en restaurant om de ikke vil samle propper til dig. :-) Kh Tina

 

Vaser af cykelslanger… Så er det ikke så dumt at punkterer alligevel…

april 8, 2013 7  |  GENBRUG, KREA & DIY "Do It Yourself"

Vi starter lige mandag morgen med at nyde det dejlige cykel-vejr. Hvis du punkterer på vejen, så kan du glæde dig over, at du måske skal et smut forbi cykelhandleren. Der kan du jo spørge om der er en kasseret cykelslange du kan få – eller købe billigt. sådan kan du let lave en vase af cykelslanger
Det jo ganske oplagt at lave vaser af cykelslanger. Du kan holde slangerne sammen med en tryklås, – ved at sy dem med et par sting eller ved at lime dem sammen. Jeg synes at de lapper der er på lige gør det sidste. Idéen er fundet her på Recyclart.  Senere i dag skriver jeg et Fif til festen – og måske kommer det til at handle om bordopstillinger. :-) Nyd mandagen – det har den fortjent. Kh Tina

se endnu et forslag på en vase af en cykelslange

PS  Jeg har lige fået denne mail fra Mette:

Hej Tina

Nu så jeg i dit opslag på Facebook, en vase af cykel slanger.
Tidligere på året var jeg til fest, hvor bordet også var pyntet med vaser lavet af cykel slanger.
Da jeg så det, tænkte jeg straks på dig. Fik blot ikke sendt den – før nu.
Blot til info eller inspiration.
Fortsat god dag. Hilsen Mette

 

 

 

Skal en påskehare have to eller tre øjne?

marts 23, 2013 16  |  GENBRUG, IDEER FOR OG MED BØRN

Ja det kommer jo lige nøjagtig an på, hvad barnet synes om den sag. Desværre er vi voksne tilbøjelige til at forsøge at “rette ind” og få vores meninger ind over. Men egentlig er det lidt dobbelt, for vi starter jo ofte med at sige: Skal vi ikke lave noget kreativt? kreativ påske-ide af genbrugsmaterialer
Og når barnet så er godt i gang med den kreative skabende proces, så vil vi gerne liiiiige sætte vores præg på kunstværket. Meget ofte har jeg hørt noget a la: “Jamen et juletræ skal da være grønt” eller “Hvis du laver en blomst der så passer det til…” Hertil kan jeg kun opfordre til, at vi voksne laver vores egne kunstværker, for så kan vi jo selv bestemme over dem. ;-)

Tag fx de påskeharer som Nikoline på knap tre år har lavet. Synes du så ikke, at det har sin charme, at man kan se at det er et mindre barn der har været i gang? Tre øjne på den ene hare og tilmed en blå snude der sidder højere oppe end øjnene. To øjne ved siden af hinanden og en snude i lige linje. Jeg synes det er skønt – og jeg synes vi skal holde snitterne væk, når de små kreative pilfingre skaber kunstværker, påskepynt og alt muligt andet. Vi kan fortælle dem om de grundlæggende praktiske ting såsom “lim limer sådan og sådan”… Og vise dem hvordan man KAN gøre. Men det færdige udtryk, det skal de altså have for dem selv… Det var bare min mening og jeg vil meget gerne høre din… Kh Tina

påskepynt de mindste børn kan lave

e-bogen
Små kreative pilfingre ~ påske

 

PS Billederne er fra e-bogen Små kreative pilfingre. Du kan se mere om den her. 

 

 

 

 

 

Gamle LP´er skal – skal ikke?

marts 11, 2013 8  |  GENBRUG

en stak gamle LPerVi har en stak gamle LPér og lige nu overvejer jeg, om de skal på genbrug eller om jeg skulle lave sjove ting med dem? Det kunne fx være et sidebord, et bogomslag (det kan man da kalde for en hård indbinding), en opsats og en bogstøtte. Alle idéerne er fundet på en hjemmeside der hedder Recyclart.

hvad kan man lave af gamle LPer
bord af gamle LPér

Jeg kunne også samle flere, – lime dem sammen med Paverpol og skrue ben under til et lille bord. Den idé stammer fra sitet Bughouse.

Det er altså ikke let at skille sig af med noget, – for man kan altid liiiiige bruge det til et eller andet. Mon jeg er den eneste der har det sådan?

En fjer der blev til mere end 40 høns…

Eller måske skulle jeg nærmere skrive æg?
vatrondeller bliver til påskeæg
Sjovt at tænke på, hvordan en idé med at lave påskeæg ud af vatrondeller, gik hen og blev til en hel “hønsegård”… Idéen stammer fra min bog Førstehjælp til fantasien og den blev vist i mange aviser, blade, idényt, på DR og mange andre steder. Så gik jeg lige og “tykkede” på den et par år og mærkede hvordan der var mange andre ægge-idéer der gerne ville ud og have et liv. Da jeg gik i gang med at lave e-bogen Vattede påskeæg regnede jeg med, at den skulle indeholde omkring 20 idéer. Men som det plejer at gå, – så greb det mig – jeg gik i “klokke” og kom først ud igen, da der var over 40 idéer – hver især med flere variationer.

Tina Dalbøges påskeæg af vatrondeller

Og nu kan jeg så glædes over, hvordan mine forslag igen genererer nye idéer ude i de små hjem, – i insitutionerne og alle andre steder, hvor de har taget idéen om at lave påskeæg af vatrondeller til sig. Det er da et lille mirakel – og tilmed et mirakel der er til at betale, for en vatrondel koster mellem 5 og 10 øre pr. stk – og det koster ikke meget at købe fx en strikket hue på genbrug eller klippe noget ud fra et ugeblad.

sådan laver man påskeæg af vatrondeller
Du finder e-bogen Vattede påskeæg her til kr. 49,95. Den kan købes med rabat sammen med e-bogen Påske påfund. Klik her og se mere… Lige nu er der 24 titler at vælge imellem – og der er sørme flere på vej. :-) Sådan går det når 24 e-bøger bliver til..? Ja vi må se hvad det ender med. Rigtig dejlig lørdag kh Tina

PS  klik her og læs mere om hvordan det med e-bøger lige foregår – og hvordan du får e-bogen få minutter efter købet.

Her kan du købe æblekasser og kålkasser – og få idéer til hvordan de kan bruges…

februar 28, 2013 21  |  BOLIGINDRETNING, GENBRUG, VARER FRA MIN WEBSHOP

æblekasser til salgJeg har jo en svaghed for gamle æblekasser… Og jeg har også en svaghed for store grove møbelhjul – gerne dem med bremse på, så kasserne står hvor man sætter dem.

Jeg får mange spørgsmål om hvor man kan købe dem henne. Du kan læse mere om det i blogindlægget jeg har skrevet her. 
Jeg har også fået en mail fra Irene, der skriver at hun har æble- og kålkasser til salg. Du kan kontakte Irene på tlf. 41 27 80 23 hvis du vil vide mere om priser og afhentning m.v. (Billederne er nogen Irene har sendt mig).

Her ser du målene på de forskellige kasser: Æblekasse : D. 27 x  L. 69 x  Br. 31
Kålkasse  : D. 31 x  L. 50 x  Br. 40

inventarhjul med bremse

Møbelhjulene kan du finde her i min egen shop med kreative påfund – og der er fire for 149,95
Det er hvad et hjul nogle gange koster i det lokale byggemarked… Tjek selv ;-)

Hvis du klikker her kan du se hvad jeg tidligere har vist af æblekasser og bogkasser. 

Herunder har jeg fundet nogle idéer med et miks af trækasser og hjul. Håber du kan blive inspireret…

trækasse til bøger med hjul underBilledet er fra bloggen Me and alice

ide med trækasse på hjulBilledet  er fra homelife.com 

trækasser på hjul til opbevaringBilledet er fundet her på Rose and grey

Håber du fandt noget inspiration – og at Irene har kasser nok til alle… :-) kh Tina

Klik her og se en oversigt over alle blogindlæg med idéer til boligen – ude som inde.

Lav en farvepizza og lær om farver…

februar 27, 2013 9  |  GENBRUG, IDEER FOR OG MED BØRN

Her på bloggen Art lessons for kids er jeg faldet over en rigtig fin måde at få børn til at arbejde med farver – og dermed lære farvehjulet at kende… lær børn om farver

I min verden kan der limes endnu flere anderledes og sjove ting på hver farve. Hvad med de røde net fra appelsiner, kapsler, låg, blade, stykker af grydesvampe, citronskal og alt muligt andet fra genbrugsskuffen. Og måske skulle man male rød og gul sammen, i stedet for at bruge den orange farve? På den måde kan barnet rigtig se hvordan farverne opstår når man blander eller mikser dem.
Du kan se mere om hvad de har gjort på Art lessons for kids og skriv endelig hvis du har andre gode idéer.
Jeg har tidligere vist noget om farvelære lige her.  Nyd foråret – kh T

Anderledes “bogreol” af vandrør…

februar 9, 2013 16  |  BOLIGINDRETNING, GENBRUG

Tjek lige de her “bogreoler” – de er da en smule spøjse.

lav en bogreol af vandrør

Måske er det en god idé at kende en VVS-mand, der er med på at lege?

monter vandrør på væggen til bøger

Og måske også invitere en elektriker – hvis der altså skal lys i pæren?

vvs-rør på væægen til bøger

Hvis det ikke er en løsning du har lyst til at have i dit eget hjem, – så kan det måske godt inspirere dig alligevel, til at mikse ting og sager på nye måder? Jeg er jo vild med miks – men billederne er ikke fra mit hjem – de er fundet her på bloggen: The archtivist.com - kh T ;)

Klik her og se en oversigt over alle blogindlæg med idéer til boligen – ude som inde.