fbpx

Stol blev fornyet fra kontorstol til lænestol

af jun 24, 2022

Se relaterede indlæg 👇🏼

Tante Fridas stol blev i familien

Jeg husker en bestemt sang fra en koncert med Søren Huus. Det er hans fortolkning af Dorthe Gerlachs sang Ingers ting, hvor han synger ’Nu er Ingers ting blevet til ingenting’. Den sang gjorde et stort indtryk på mig. Det er specielt tanken om alle de gode ting, der går til spilde, når en kær er gået bort, og der skal ryddes op. Indboet skal fordeles, noget skal videre til genbrug eller helt smides ud. Det går slag i slag, og da de fleste hjem er godt fyldt op allerede, er det sjældent, der er plads til at give de gamle ting nye chancer. Ofte er det ting, der er lagt energi og penge i at få anskaffet og måske har tingene – udover at tjene et formål – også spredt glæde i det lille hjem. Stolen her er fra min mands tante Frida. Det var hendes skrivebordsstol, og på dagen hvor de allersidste ting skulle hentes af Kirkens Korshær, fik han lyst til at bevare stolen og give den en forvandling. Her kan du se, hvordan det gik for sig. Jeg håber, du synes om resultatet.

Slidt, gammel stol bliver renoveret

Her er den gamle skrivebordsstol. Læderet var slidt på den forkerte måde. Det mørke træ, som vi mener er massivt, lakeret maghoni, trængte også til en kærlig hånd. Måske kan du ane en mørk plet på sædet? Det er en farveprøve, fordi vi skulle teste, om læderet tog imod narvsværte.

Træet slibes

Min mand afmonterede sæde og ryg og sleb lakken af træet med en exentrissliber. Og ja, slibepapiret er for stort, men det virkede efter hensigten. Du kan bruge hvilken som helst slibemaskine, og til sidst kan du tage hjørner og kroge med et stykke sandpapir. Da alt lakken var væk, gav han træet en gang natursæbe, så det fik en anderledes, men flot farve og samtidig et mere mat udtryk.

Læder affedtes og farves

Sæde og ryg blev affedtet grundigt med ren acetone. Herefter blev der penslet sort narvsværte på af to omgange. Dæk endelig godt af og brug handsker, for narvsværte suger ind i alt og er ikke nemt at fjerne igen.

Sort skocreme

Da narvsværten var helt tørt, fik læderet sort skocreme og en god gang pudsning, præcis som hvis du skulle pudse et par sko. I øvrigt – har du lædersko, der trænger til den helt store tur eller til et farveskift, så kan du bruge samme fremgangsmåde med acetone, narvsværte, skocreme og pudsning.

Stol renoveret

Ny højde – fra kontorstol til lænestol eller loungestol

Stolen var tiltænkt som skrivebordsstol. Men da den var helt færdig og skulle prøvesiddes, viste det sig, at hynden var blevet blød, og derfor var stolen ikke længere høj nok til et skrivebord. I stedet savede jeg fem centimeter af hvert ben, kom filtdutter under og pludselig blev stolen forvandlet til en slags lænestol. Som du kan se, er maghonitræet lysere og mere mat end normalt. Det er fordi, det har fået natursæbe i stedet for lak eller olie.

TIP

Skift eller opfrisk farve på læder med acetone, narvsværte og skocreme

Se hvordan jeg arbejder som boligstylist her og læs referencer fra mine kunder her
Se hvad jeg tilbyder omkring indretning af sommerhuse her

 

Facebook

Instagram

+ 5K følgere

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Se andre idéer her

DIY Kraftige hylder til bøger

by | okt 27, 2024 | BOLIGINDRETNING,GØR DET SELV | 0 Comments

DIY - Sådan laver du kraftige hylder til bøger Ønsker du stabile, kraftige hylder til tunge bøger? Her får du en guide til at lave lange, kraftige hylder af spærtræ....

Lav selv foderbræt på væg DIY

by | okt 5, 2024 | GØR DET SELV,HAVE, TERRASSE & ALTAN | 0 Comments

Foderbræt - fuglebræt DIY Sidste år havde jeg et par brædder tilovers og så lavede jeg dette foderbræt med 'stråtag'. Det er monteret på et hegn. Samme løsning kan...

Slip fri af narcissistens skygge

by | sep 22, 2024 | KURSER & EVENTS | 0 Comments

LIVE DAG lørdag d. 23. nov. 2024 Genfind din styrke gennem en personlig og kreativ proces Har du haft en narcissist tæt på, og føler du stadig en tung skygge fra...

Køkkenforvandling – fra hvidt og slidt til et ‘nyt’ snedkerkøkken

by | jul 21, 2024 | BOLIGINDRETNING,GENBRUG,GØR DET SELV | 15 kommentarer

Se eller gense her, hvordan mit køkken blev forvandet i 2019. Sådan blev vores køkken forvandlet Gennem de sidste 15 år var vores grebsløse, højglans-køkken blevet...

Lighthouse Aarhus – indretning af lejlighed på Aarhus Ø

by | jun 25, 2024 | BOLIGINDRETNING | 0 Comments

Indretning i Lighthouse Aarhus - køkken med 'stue-stemning' For et år siden indrettede jeg en stor lejlighed på 38. etage i Lighthouse Aarhus. Det er virkelig lækre...

Ved fortsat brug af denne hjemmeside accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept. Læs mere om hvilke cookies vi bruger på siden her

Luk