fbpx

Vildmarksbad – læs om ovne, kar og opvarmning

af maj 24, 2020

Se relaterede indlæg 👇🏼

Vildmarksbad – hot tub eller badtønde?

Kært barn har mange navne …
En af de første ting, der stod klart på min ønskeliste til sommerhuset, var, at jeg skulle have et vildmarksbad. Det kan bruges, når min mand og jeg er alene, og det vil være en hyggelig aktivitet, når vi har besøg af vores børn eller af et hold venner. Der er noget helt særligt over at sidde i det varme vand en kold vinteraften. En varm sommerdag kan det også bruges som en minipool, der giver lidt nedkøling.

Jeg tror, mange forbinder et vildmarksbad med, at selve karret og bænken er bygget af træ, og at opvarmningen sker med brænde, så der er en svag duft af røg. Du kan også vælge at være en luksus-vildmand og få et isoleret glasfiberkar med spa-dyser, lys og drinksholdere. Du kan sågar få et bad, hvor opvarmningen kan tændes på telefonen, så vandet har den rigtige temperatur, når du skal i vandet.

Jeg har selv været i vildrede over alle de muligheder, der findes. Der er blandt andet tre forskellige kar og tre forskellige ovne, der kan placeres på tre forskellige måder. For at få viden og inspiration følger jeg tre Facebook-grupper om vildmarksbade, og her fornemmer jeg, at det er noget af en religion, om man er til det ene eller det andet. Så hav det in mente, når du læser.

 

Foto: Alberte Ernst
Min veninde Charlotte har her lejet et vildmarksbad, for at teste om det var noget. Det var det, og nu er hun klar til at købe hendes eget.
Foto: Alberte Ernst
Når vandet varmes op, skal der røres rundt engang i mellem. Hvis der er dyser i karret, så kan de gøre arbejdet.

Opvarmning

Du kan opvarme et vildmarksbad med brænde, gas, el eller med et pillefyr. Læg låget på når du tænder op, så varmen bliver i karret. Alt efter karrets størrelse og antal liter, så tager det omkring halvanden til tre timer at varme vandet op, men se det som en del af oplevelsen på samme måde, som med en simre-ret på komfuret. Eller køb en model, der varmer vandet op automatisk efter en tidsindstilling.

Normalt forbinder jeg et vildmarksbad med stjernehimmel og nattefrost, men jeg har fundet ud af, at det er dejligt på alle tider af døgnet. Og året. På billedet kan du se min mands kammerat Michael, der sidder og nyder livet efter at have været på undervandsjagt. En af mine overvejelser gik på, om skorstenen ville ryge for meget. Der kommer røg lige i starten, men ellers er det ikke noget problem. Viser det sig, at naboerne bliver generet, kan der købes en skorstensforlænger.

Ovnen

Vær opmærksom på hvilket stål, ovnen er lavet af, for der er tre muligheder:
Stål 430 tåler kun rent vand. 304 tåler klor/spatabletter, og 316 tåler både klor og salt. Udover at bruge salt, fordi det renser, så er det også en god idé, hvis du har psoriasis.

Du kan vælge mellem en udvendig, en indvendig og en integreret ovn.

 

Udvendig ovn

Foto: DICH.dk
Den udvendige ovn tager ikke plads i karret. Om vinteren skal ovnen tømmes for vand, når karret tømmes, for ellers kan der ske frostskader.

Indvendig ovn

Foto: DICH.dk
En indvendig ovn kan være monteret i både trækar og i kar med glasfiber eller plastindsats.

Integreret ovn

Foto: DICH.dk
Den integrerede ovn er hurtigst til at varme op både på grund af vandmængden i badet, men også fordi transportafstand fra ovn til bad er meget kort. Det giver en hurtigere gennemstrømning i ovnen. Ovnen benyttes næsten kun i bade med glasfiberindsats.

Vandet

Hvis du vil bruge vandet over længere tid, eller hvis flere mennesker bader i det samme vand over nogle dage, så skal der tilsættes klor (spatabletter) eller salt. PH-værdien skal ligge på 7,2-7,6, så køb et testsæt, så du kan måle vandet løbende. Du kan bruge det samme vand i flere måneder, hvis du har et filteranlæg med ind- og udløb på tønden. På den måde bliver vandet cirkuleret og renset.

Trækar

Et kar i træ skal stå med vand tre-fire dage for at blive tæt, og karet skal efterfølgende stå med vand i for ikke at tørre ud. Her har du ikke brug for spatabletter, filter eller salt. Du kan vælge at skifte vandet en gang om ugen for eksempel hver fredag, så der er nyt vand til weekenden. Har du problemer med tætheden så er der er tip med savsmuld på facebooksiden ’Vildmarksbade – tips og tricks’. Søg efter ’savsmuld’.

Kvalitet

Som med alt muligt andet er der kvalitetsforskel på vildmarksbade, og der er mange valgmuligheder. Vores VVS-mand anbefalede Kristen fra DIHC.dk, og der købte vi et isoleret glasfiberkar med termotræ og indvendig ovn i stål 304, der kan tåle klor. Der er seks vanddyser, der både giver velvære og fordeler vandet, mens det varmer op. Der er skorstensbeskyttelse og trappe i træ. Låget er af glasfiber, og da det er svært at stå med alene, ville jeg hellere have haft et todelt termolåg.


Her er min datter Laura ved at tænde op i den integrerede ovn. Vi var i badet aftenen forinden, og der var karret fyldt op med det kolde vand fra hanen. Det tog to-tre timer at varme op. Dagen efter tog det omkring halvanden time, for vandet var stadigvæk lidt lunt, fordi låget var på og karret er isoleret. Det kræver lidt øvelse at ramme den rigtige temperatur, som er omkring 38 grader. De tre gange, vi har tændt op, har jeg smidt godt med brænde på, når temperaturen var ved at nærme sig. Og pludselig var vandet alt for varmt. Jeg har nu købt træbriketter, da de skulle give en mere stabil varme.

Se mere om hvordan jeg arbejder som boligstylist her
Se hvad jeg tilbyder omkring indretning af indretning af sommerhuse her

Facebook

Instagram

+ 5K følgere

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Se andre idéer her

Køkkenforvandling – fra hvidt og slidt til et ‘nyt’ snedkerkøkken

by | jul 21, 2024 | BOLIGINDRETNING,GENBRUG,GØR DET SELV | 15 kommentarer

Se eller gense her, hvordan mit køkken blev forvandet i 2019. Sådan blev vores køkken forvandlet Gennem de sidste 15 år var vores grebsløse, højglans-køkken blevet...

Lighthouse Aarhus – indretning af lejlighed på Aarhus Ø

by | jun 25, 2024 | BOLIGINDRETNING | 0 Comments

Indretning i Lighthouse Aarhus - køkken med 'stue-stemning' For et år siden indrettede jeg en stor lejlighed på 38. etage i Lighthouse Aarhus. Det er virkelig lækre...

Gallerihylde DIY i samme farve som vægfarven

by | maj 30, 2024 | BOLIGINDRETNING | 0 Comments

Gallerihylder - Lav selv smalle hylder til rammer og bøger Her kan du se, hvordan jeg har lavet gallerihylder i samme farve som vægfarven. Og i samme længde som...

Glasparti – fra to vinduer til terrassedør og stort glasparti

by | maj 22, 2024 | BOLIGINDRETNING,GØR DET SELV | 2 kommentarer

Glasparti siger velkommen til lys og udsyn Har du en mørk bolig, eller ønsker du at få mere lys og udsyn, så se her hvordan to vinduer i min bolig er lavet om til ét...

Sommerhus med unik udsigt over Limfjorden

by | maj 9, 2024 | BOLIGINDRETNING | 0 Comments

Sommerhus ved Limfjorden Vores sommerhus ved Limfjorden - med en unik udsigt til Venø - er lige sat til salg. Vi har haft sommerhuset i knap fem år og brugt det til...

Ved fortsat brug af denne hjemmeside accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept. Læs mere om hvilke cookies vi bruger på siden her

Luk