I lørdags fik jeg hentet hynderne til den nye terrasse i Skumhuset i Badstuegade i Århus. De passede perfekt og jeg var glad for at jeg havde valgt en god kvalitet, så hynderne ikke behøvede at være så tykke. Bænken var ligesom høj nok i forvejen… Der er kommet en hynde på 5 cm på bænken og 7 cm på sengen i 38 kg pr. m3.
I Jysk havde jeg købt to kludetæpper 70 x 140 cm til 49.- pr. stk. De blev syet sammen og smidt på bænken… Sengetæppet (jeg også brugte sidste år) røg en tur i vaskemaskinen med en omgang sort DYLON-farve. Det kommer til at miste farve og ender nok med at være samme grå farve som kludetæppet.
Så bar vi det gode gamle træbord (der havde været i vinterhi i mit Værktor) ud på terrassen… De gamle krostole blev sat til… og ned kom lamperne. (De skal lige flyttes ind på midten).
Krydderurterne røg på bordet. Skjulerne er nogen jeg har haft i 20 år – og det er ikke engang løgn. 🙂
Puderne blev fundet frem og lagt på sengen. Og det er med vilje at det ikke er farverigt. Der er så mange farver i mit hoved hver dag, så jeg nyder at der bare er ROLIGT og neutralt. Det er jo noget man hurtigt kan lave om på… Men sådan kan jeg li´det og jeg har vist glemt at spørge gemalen om han er enig. 🙂
Min vovse indtog den nye seng med stor begejstring og hver gang vi ikke lige ved hvor hun er, – så er det helt sikkert at hun snupper en “koger” i det fri.
Alle skulle altså have sig en outdoor-day-and-night-bed, et overdækket sted, for det er simpelthent skønt at kunne ligge der og læse eller arbejde ved skærmen, også selvom det blæser og regner. Når det bliver lidt varmere hænger jeg et myggenet op og snupper de varmeste nætter i det fri. Forresten så skal jeg nok vise hvordan jeg har lavet hylden over sengen… Den idé holder nemlig både inde og ude.
Du kan følge min palle-terrasses historie lige her og se pallerne beklædt med sorte brædder. Du kan også se hvordan resten af terrassen ser ud.
Se på forsiden her, hvad jeg som boligstylist tilbyder indenfor indretning til private og erhverv. Se referencer her
Hvor ser det hyggeligt og indbydende ud. Tillykke med de færdige resultat.
Mange tak Helle 😉
Hvor er det bare blevet en lækker krog. Det er let at forestille hvordan denne oase fyldes med liv, for det er da bare sådan et sted man har lyst til at hænge ud. God mandag.
Det er også der vi er fra nu af og til september… og når vi har gæsterne kommer de IKKE ind i stuen mere – for der er nemlig varme på… 🙂 Det viser jeg en anden dag. kh T
Ser rigtig godt ud, Tina! Jeg er ved at planlægge min egen lille pallesofa, men er ikke kommet helt så langt som dig 🙂 Tak for inspiration!
Det glæder jeg mig til at se 😉
Hvor ser det bare super hyggeligt ud, Tina! Det er da en krog man får lyst til at slænge sig i – og blive der :-)))
KH Bodil
PS. Du er mere end velkommen til at bruge snurretoppen på din blog, det er altid fedt at dele de gode idéer med flere 🙂 God mandag!
Mange tak – den snupper jeg inden længe 😉
Hvor er det blevet flot!!!!
Tænkte på, om du lader puder og tæpper blive ude hele sommeren, eller tager du det hele med ind, og kun ud, når vejret er til det?
Det kommer kun ind hvis det skal en tur i vaskemaskinen. Sidste år stod der en “rigtig” dobbeltseng i krogen og der skete ingenting… og sidste sommer var våd! Så det ligger hvor det er redt… 🙂
Fantastisk 🙂
Jeg bliver nødt til at prøve lidt a la det samme, når jeg får halveret min udestue, og der derved fremkommer en “vinkel terrasse”, hvor en sådan palle-sofa vil passe perfekt ind 😉
Wau! Det ser hyggeligt ud. Ville ønske at jeg havde mulighed for at lave sådan en oase, men har desværre ikke en overdækning. Tillykke med det færdige resultat.
Superhyggeligt… Hvis man bare havde en have man kunne smide en solseng ud ved og læse krimier på.
Ja det må være svært at undvære – håber du har en park i nærheden… kh T
Mange tak Anette 😉 – kh Tina
Jeg har sans for at bruge at det gamle vi har alle steder – og det passer heldigvis sammen… 🙂 Mange tak og kh T
Wauw Tina. Sikke et vellykket projekt! Hvor er det bare flot og hyggeligt! Jeg har eksperimenteret mere med den sunde is:) kig på min blog hvis du lyster. Hav en dejlig dag !
Det ser bare totalt lækkert ud!
Jeg ville ønske, at vi havde noget overdækket terasse, så jeg kunne efterligne det!
Jeg er vildt misundelig!
Tak for en skøn inspirende blog 🙂
Knus Krissy
Hvor er det blevet fedt. Glæder mgi ti lat se det live 🙂
Kram
Karen
Mig til at…skulle der stå.
Isen ser lækker ud også i de udgaver Anne-Sofie…
Og Krissy – det er også den terrasse der gør det meget svært at flytte herfra… selvom jeg har lyst til at prøve noget andet engang imellem…
Karen – du kommer bare – så finder jeg nogle bobler. Ved ikke hvorfor jeg er blevet så vild med bobler? 🙂
I LOVE the idea.:)I would like to make it.:)Thank you for sharing.:)
All the best.:)
Bernadett
Hej Tina
Hvor er det altså bare blevet flot. Tillykke med hygge-flyde-sove-læse-snakke-krogen. Mon ikke den bliver arnestedet for mange nye idéer fra din hånd. Jeg tror det.
Jeg blev inspireret af din idé fra første udkast, men er ikke nået så langt med min havestue endnu. Men lige pludselig rykker det – mon ikke.
Mvh Ursula
P.S. Så fik jeg endelig sendt min første kommentar afsted. og det var da ikke så svært.
Dejligt at det ikke var svært – for det er da hyggeligt med en kommentar fra dig 😉 Jeg regner med at lægge dit fine træ-projekt på i denne uge. Og tak for de pæne ord om terrassen… kh Tina
Din terasse oser af den hyggeligste atmosfære.
Det er da helt sikkert, at du/I får en masse skønne timer på pallerne mellem de skønne puder.
Super ide med pallerne ;o)
Skøn blog du har !
Knus Mette
Hvor er det bare blevet flot. Nu mangler bare solen og sommeren
Hallihallo Tina sikke et fedt resultat ! 🙂
Hej Tina,
Sikken en super skøn side du har her, det er vildt mange skønne ideer du har 🙂
Jeg er vild med din terrasse og det har inspireret mig til at gå igang med at lave noget i den stil også, for jeg har længe ønsket mig noget lounge, sove noget på vores overdækkede terrasse og det her er en nem og fed måde at få det på.
Det tæppe du har på terrassen kan bl.a. Købes i Daells bolighus for ca 199 kr. Så du ikke kunne hjælpe en anden der havde skrevet til dig.
Jeg ser frem til at følge din blog.
Kh.
Tina
Mange tak for en dejlig kommentar – og velkommen til. 🙂
Hei.
Dette var virkelig inspirerende lesning!
Kan bare tenke meg det må være et favoritthjørne
gjennom sommeren! Jeg ønsker meg plutselig
også TAK over terassen, nå! 🙂
Med vennlig hilsen
Beate
Det er absolut mit favorithjørne… og det bedste ved huset. Håber dit ønske går i opfyldelse. 😉
Kære Tina. Lækkert hjørne, som jeg vil forsøge at eftergøre på min altan. Desværre er dybden på min altan 115 cm og ikke 120 cm, som en palle er. Har du mon nogen forslag til, alternativer til paller – eller til hvor man kan få skåret en palle til? Det må kunne lade sig gøre, at fjerne 5 cm, af en palle uden at den ødelægges.
Hej Jesper
Se her hvordan jeg har lavet et bord ud af en euro-palle. Måske kan du save pallerne til på samme måde – så du får en størrelse der passer til din altan.
https://www.tinadalboge.dk/boligindretning/palle-mobel
Mbh Tina 🙂