fbpx

Udendørsbad DIY Sådan kan du bygge en afskærmning

af aug 30, 2020

Se relaterede indlæg 👇🏼

Udendørsbad – nu med ly

Som vinterbader, i en badeklub med sauna, ved jeg hvor skønt det er at bade ude. Så da der var besøg af en VVS-mand i sommerhuset, fik vi ham til at trække rør, så der kunne komme varmt og koldt vand udenfor. Det giver mindre pres på sommerhusets ene badeværelse. Samtidig er det let at tage et skyl, inden vi skal en tur i vildmarksbadet. I stedet for et brusehovede, der hang fast på væggen faldt valget på en håndbruser. Den skal monteres på trævæggen, og nu er det let at skylle dragter og andre ting.

Hvis du også ønsker et udendørsbad, men der ikke er mulighed for at trække varmt vand udenfor, så findes der flere udendørsbrusere, der varmer vandet op med solenergi. De kommer frem, hvis du søger på udendørsbruser og her kan du også se, at der er et stort udvalg. Men et er vandet, et andet er, at det er rart at kunne gemme sig bag et ly, når der bades. Her kan du se, hvordan jeg har bygget en slags brusekabine. Igen er der mange muligheder, så også her kan du søge efter billeder og inspiration for eksempel på Pinterest.

Mange hilsner fra Tina

Start med at måle op fra muren og ud, så du kan se, hvor der skal bores huller til de to stolper. Lav huller med et pælebor eller en spade. Skru de to stolper sammen øverst og ’klods’ dem op ind mod muren, så de står i lod og vatter. Kom jord ned omkring stolperne så de står fast.

Vær sikker på, at der er jord under og omkring bunden af stolpen. Kommer der beton under bunden og op om stolpen, så vil vandet samle sig og stolpen vil rådne. Kom stolpebeton i hullet og tilsæt vand efter anvisningen. En anden mulighed er, at støbe stolpefødder i beton og herefter montere stolperne derpå, så er træet ikke i berøring med jorden.


Monter også en stolpe op af huset. Jeg valgte at save stolpen af og fastgøre den med skruer ind i muren. Vent et døgns tid, til betonen er hærdet, inden du begynder at beklæde med brædder. Min brusekabine er i udvendige mål 92 x 110 cm, så der er plads til at skylle dragter og andre ting. Jeg har brugt tre stolper på 75x75mm og sternbrædder 25x125mm. Det hele i trykimprægneret træ. Jeg brugte to rørepinde i træ til at lave afstand mellem brædderne.

Kør en slibemaskine over træet og mal to gange. Naturligvis med de anbefalede timer imellem – og brug en god udendørsmaling. Mellemrummet mellem brædderne er lavet med ’afstandsklodser’ i form at to træ-rørepinde til maling.


Her ses det næsten færdige resultat af vores nye udendørsbad. Jeg mangler at sy et forhæng i et råt look, der kan hænge på stolpen og sættes fast i en galvaniseret krog på muren. Der mangler også en holder til brusehovedet. På stolpen har jeg monteret en galvaniseret holder, der kan vippes op i vandret position, så dykkerdragter osv. kan skylles og hænge på bøjler og tørre.

Der var tidligere en udendørshane, så der var allerede gravet dræn med sten, der lå lige under jorden. Det fik jeg gravet fri, og jeg lagde en 60x60cm flise ovenpå fire mindre fliser. Rundt om flisen kom store sten, så vandet let kan løbe ned i drænet og ikke ødelægger mur eller fundament. Der kom fire tynde hylder op til shampoo, sæbe og sten fra stranden. Hylderne har jeg sat over sprækkerne, så kabinen ikke er gennemsigtig.

Se flere idéer til haven, terrassen og udeliv her 

Se hvordan jeg arbejder som boligstylist her og læs referencer fra mine kunder her
Se hvad jeg tilbyder omkring indretning af sommerhuse her

 

Facebook

Instagram

+ 5K følgere

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Se andre idéer her

Lighthouse Aarhus – indretning af lejlighed på Aarhus Ø

by | nov 25, 2023 | BOLIGINDRETNING | 0 Comments

Indretning i Lighthouse Aarhus - køkken med 'stue-stemning' For et år siden indrettede jeg en stor lejlighed på 38. etage i Lighthouse Aarhus. Det er virkelig lækre...

Bænk med læderhynde ved spisebordet

by | okt 14, 2023 | BOLIGINDRETNING | 0 Comments

Bænk og spiseplads i et køkken eller spisestue En dejlig sidegevinst ved mit job er, at jeg møder mange mennesker. Flere af dem ser jeg flere gange, blandt andet når...

Sommerhus – få en plan, bestil en makeover eller totalindretning

by | jul 24, 2023 | BOLIGINDRETNING | 0 Comments

Få et hyggeligt sommerhus med hygge og sjæl Jeg elsker at indrette og jeg har en helt speciel forkærlighed for sommerhuse/fritidshuse, for det sted skal kunne 'noget...

Stort maleri af kunstner Pia Boe

by | apr 5, 2023 | BOLIGINDRETNING | 0 Comments

Det virker meget stærkt, når man tilfører noget markant i en boligindretning. Jeg plejer at kalde det for et 'statement'. Det kan være en stor, markant lampe, en flot,...

spisebord i flot køkken

Spisebord – sådan kan du forvandle et gammelt møbel

by | jan 14, 2023 | BOLIGINDRETNING,BØGER,GENBRUG | 0 Comments

Spisebord pimpet op med rød maling Her kan du se et eksempel på, hvordan et ældre møbel er shinet op og brugt som en flot kontrast i en nutidig og moderne...

Ved fortsat brug af denne hjemmeside accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept. Læs mere om hvilke cookies vi bruger på siden her

Luk