Sikke mange der kom med ønske om, at jeg skulle vise idéer med paller i TV2 FRI – som jeg bad om input til i går. Da der er så stor interesse for eu-paller, så må jeg vist hellere få vist at palle-terrassen er blevet færdig. (Jeg sidder faktisk på sengen – i solen og blogger lige nu. :-)) På det lille foto kan du se hvordan palleterrassen så ud sidste år. Det fungerede så godt så der sker ikke den store ændring i år, men måske kommer der nyt til i løbet af sommeren. Jeg har planer om at lave en wiré i loftet der følger sengen. Så bliver det lettere at hænge et myggenet på – eller at lukke af med et sort gardin. Det er nemlig meget rart at kunne trække for, når vi sover derude om natten. Hvis du har lyst til at se, hvordan jeg byggede den op sidste år, så klik her og se hele følgetonén om palleterrassen. På bordet står de to store weckglas som jeg bloggede om i går. Du kan også se min kartoffelmand der er kommet i puberteten. 🙂
På billederne herover kan du se, hvordan jeg har vasket eu-pallerne af i en god gang sæbespånevand. Sæben stod og “træk” i en halv times tid, inden det blev skyllet af med lunkent vand. Sæbespånerne giver pallerne det grålige look som jeg rigtig godt kan li´. Har du lyst til at se en lang opremsning af hvordan du kan rengøre, male, bejse, lakere paller så klik her.
Det er stadigvæk ret koldt om natten, – men jeg tror ikke det varer mange dage, før jeg snupper årets første nat i det fri. Når jeg var så begejstret for at vinterbade, kan jeg vel også sove ude selvom det er en smule koldt. 🙂
Har du lyst til at se flere idéer med paller der er brugt til skriveborde, hylder og alle mulige andre ting så klik her.
Dejlig aften og nat – inde eller ude. 🙂 kh TD
Mange tak det var lige den ide jeg ledte efter.
Åhh, gid jeg havde en terasse til sådan et projekt.
Indtil videre må jeg nøjes med mit hoved-gærde af eu-paller, som er blevet noget så fint 🙂
ja jeg drømmer også om at ha’ en terrasse til sådan et projekt. Hvorfor stod jeg ikke fast på det, da vi byggede huset og senere, da vi lavede terrassen?
Øv øv og atter øv, men så må jeg jo finde på en anden hyggelig løsning?????
Hvordan er pallerne sat sammen? Tænker hvis man nu vil sætte hjul under?