Multi Pavillon, udestue/havestue der giver multi udnyttelse af uderummet

af jun 21, 2020

Se relaterede indlæg 👇🏼

Livets gang og murens fald

Jeg synes altid, det er lidt specielt at tænke på, at dét, nogen rykker ned, er der andre, der har bygget op med samme iver og forventningens glæde. Men sådan er livets gang, og det er helt sikkert også tilfældet her i min lille beretning om ‘murens fald’ i forbindelse med ombygning af vores sommerhus. Her kan du også læse om, hvordan vores første plan pludselig blev ændret. I stedet fandt vi på en løsning, der viste sig at åbne op for meget mere udnyttelse af uderummet.
Mange hilsner fra Tina

Da min mand og jeg købte sommerhus, var det ikke selve sommerhuset, vi faldt for. Det var udelukkende placeringen og den fantastiske udsigt over Limfjorden. Huset ligger højt, og der kan være en del vind, så den tykke mur er sikkert opført i sin tid for at give læ. Vi synes, det var ærgerligt, at vi ikke kan gå fra den ene terrasse til den anden terrasse, og samtidig ville vi gerne have mere udsigt end det, de to kikhuller bidrog med.

I øvrigt – kikhullerne er lavet af fire betonrør, og de er nu blevet til højbede til krydderurter, fordi det ser råt ud. Samtidig minder de os om sommerhusets forvandling.


Muren skulle væltes. Men det var meningen, at noget af den skulle bevares i form af et par søjler, så vi kunne montere et stort vindue i muren og en kraftig havelåge ind mod huset. Desværre, men nu heldigvis, kunne de dele af muren ikke skæres ud og bevares. Samtidig kom lyset pludselig igennem til husets langside. Det skulle ikke dækkes til igen. De overvejelser gjorde, at vi begyndte at undersøge markedet med pavilloner, udestuer, orangerier og hvad den slags kaldes, for på den måde kunne vi udvide udearealet og samtidig få læ og varme. Og sidde udenfor med tag over hovedet.

Valget faldt på en Multi Pavillon fra Plus.dk – se priser her. Den er i en kraftig kvalitet, og den kan tåle lidt af hvert. Den er 3,5 x 3,5 meter i udvendig mål, og den fåes i forskellige varianter. Vi valgte den her med store vinduer hele vejen rundt, dobbelt glasdør og med trægulv. Den blev monteret ovenpå soklen fra den gamle mur, og der blev lavet en ny sokkel af fundablokke på de tre andre sider. På grund af den lidt udsatte placering, blev bunden fastgjort med gevindstænger, der blev limet fast i soklen med injektionsmasse og skruet sammen med bolte.


Projekt ‘Multi Pavillon’ er ikke helt færdigt endnu, for der mangler det sidste flisearbejde, strøm og lidt med indretningen, men det bliver færdigt inden sommerferien. Vi valgte at male Multi Pavillonen sort udvendig og hvid indvendig.

Nu har vi et sted, hvor haven og udsigten kan nydes samtidig med, at vi sidder lunt og godt og kan følge med i årstiderne, fuglene og se skyerne drive forbi. Jeg viser detaljer med selve indretningen på et andet tidspunkt. Der er fint plads til otte personer rundt om bordet. Udover tre stole og to taburetter har jeg placeret en dyb sofabænk i pavillonen. Den kan slåes ud, så nu er der også to ekstra sovepladser og et sted, hvor jeg kan snuppe en ’morfar’.

Se mere om Multi Pavillonen her og her og se hvordan den blev opført her.

Se mere om hvordan jeg arbejder som boligstylist her og hvad jeg tilbyder omkring indretning af sommerhuse her

Facebook

Instagram

+ 5K følgere

populære blogs

“Køkkenforvandling”

“Sommerhus og fritidshus”

“Byg selv et bord til dit udekøkken”

3 Kommentarer
  1. CharlotteR

    Wauw, hvor ef det blevet flot.

    Svar
    • Tina Dalbøge

      Ja det er vi allerede. Vi har siddet der til alle måltider hele juli, for på grund af sommeren 2020 kunne vi ikke sidde på terrassen. Så godt vi havde fået multi pavillonen op, for det føles som at sidde udenfor 🙂

      Svar
Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Se andre idéer her

Bologna – en perle i Italien med historie, kultur og gastronomi,

by | jan 29, 2025 | REJSEBESKRIVELSER | 0 Comments

Bologna: En by fyldt med historie, kultur og atmosfære Bologna er en by rig på historie, kultur og gastronomi. Hvis du, ligesom jeg, fascineres af detaljer i murværk,...

Køkkenforvandling – fra hvidt og slidt til et ‘nyt’ snedkerkøkken

by | dec 21, 2024 | BOLIGINDRETNING, GENBRUG, GØR DET SELV | 15 kommentarer

Se eller gense her, hvordan mit køkken blev forvandet i 2019. Sådan blev vores køkken forvandlet Gennem de sidste 15 år var vores grebsløse, højglans-køkken blevet...

Design og unika kunst i NØRR & LEO STUDIO Aarhus

by | dec 5, 2024 | 3 sidebar indlæg, BOLIGINDRETNING | 0 Comments

Design og unika kunst i forretning i Aarhus Forleden kom jeg forbi en fed forretning i Aarhus. Umiddelbart ser butikken ikke så stor ud, men det snyder, for der er også...

Lighthouse Aarhus – indretning af lejlighed på Aarhus Ø

by | nov 25, 2024 | BOLIGINDRETNING | 0 Comments

Indretning i Lighthouse Aarhus - køkken med 'stue-stemning' For et år siden indrettede jeg en stor lejlighed på 38. etage i Lighthouse Aarhus. Det er virkelig lækre...

DIY Kraftige hylder til bøger

by | okt 27, 2024 | BOLIGINDRETNING, GØR DET SELV | 0 Comments

DIY - Sådan laver du kraftige hylder til bøger Ønsker du stabile, kraftige hylder til tunge bøger? Her får du en guide til at lave lange, kraftige hylder af spærtræ....

Ved fortsat brug af denne hjemmeside accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept. Læs mere om hvilke cookies vi bruger på siden her

Luk