I går blev igen en lidt speciel dag… Min far blev bisat om formiddagen og det gik rigtig fint det hele. Der kom mennesker som jeg slet ikke havde regnet med, og som jeg blev rørt over at se igen. Dejligt!
Eftermiddagen gik med at rode i jorden. Det var lige hvad jeg havde lyst til.
Der var højbede der var fyldt med skvælderkål…
Så frem kom spaden og planterne blev gravet fri. Derefter gravede jeg det meste af jorden væk og da det var tørt fandt jeg på at lave denne “rod-si” som faktisk virkede rigtig godt. Det var bare hønsenet som blev foldet tre-dobbelt over trillebøren. Det kræver selvfølgelig at det ikke er vådt og leret jord…
Nu er der et minimum at hvide-skvalderkålsrødder tilbage i jorden – så det kan vel kaldes en frisk start.
Min dag blev afsluttet i baghaven med bobler på solvognene. For i går var det nøjagtig ti år siden min mand og jeg mødte hinanden.
Gode minder som kom til at betyde i en frisk start for os begge – og vores tilsammen fire børn. Men et er at møde et andet menneske, – et andet er at lære personen at kende og først efter den vilde forelskelse, finde ud af om han/hun indeholder det man håber på og regner med. Man kunne nok spare sig for mange sorger hvis man også kunne køre nye bekendtskaber igennem sådan et net her – bare lige for at filtrere de værste sten og rødder væk. 😉 Dejlig dag til dig – kh Tina
Klik her og se en oversigt over alle blogindlæg med idéer til boligen – ude som inde.
Smart ide med det net. Den snupper jeg. (;
Tillykke med 10 års dagen i går.
Vi fejrede også hinanden i går – da var det nemlig 9 år siden at VI blev kærester! :o)
Skøn dag at kunne fejre hinanden i.
Godt at bisættelsen gik godt.
Og så er det da dejligt at kunne blive fri for skvalderkålen.
Du kan nu også bruge den kreativt. Det gjorde jeg.Jeg spraymalede dem så jeg fik aftryk af dem på et lærred 😉
http://kissersgalleri.blogspot.com/2010/11/billeder-lavet-med-en-sort-og-en-hvid.html
Hej Kirsten – hvor er det flot. Jeg lægger det på bloggen en dag og henviser/linker til dig. Håber det er ok. 🙂
Ja da det må du gerne. Det var nu ikke derfor jeg linkede. Det var bare lidt for sjov.
Fordi man gør alt for at udrydde dem fra haverne og så har jeg dem hængende på væggen i stedet 🙂
Stort tillykke med 10 år. Din rodsi er er glimrende opfindelse.
Kjære Tina! Nok en kontrastfylt dag for deg. Et siste farvel med din far, og så “feiring” av 10 års-jubileum for deg og din kjære;) Det er godt med noe positivt oppi det triste.
Min far ble gravlagt på min bursdag, og folk visste ikke om de kunne si gratulerer til meg den dagen. Det blir litt spesielt.
Den jordsilen over trillebåren var enkel og smart. Ønsker deg gode og fine dager fremover;)
Mange tak for jeres kommentarer 😉 kh Tina