fbpx

Livet er ikke altid lutter lagkage…

af mar 12, 2012

Se relaterede indlæg 👇🏼

Min dag startede med et besøg på det lokale plejehjem, for at besøge min far. Der er ikke mere end en lille kilometer derhen, så jeg plejer at gå og det er også meget godt, at få vendt nogle tanker på turen. Tanker om min far der snart skal herfra og om hans liv. I dag blev det også til tanker om hvordan jeg vil bruge mit liv, og hvad der er vigtigt for mig. min far  Jeg må indrømme at jeg til tider kan have det svært med de besøg. Som min svoger sagde til mig: “Du kan nok bare ikke li´ hvad du ser”. Og han har så evigt ret. Min far har altid håbet på at det hele bare skulle være slut en dag, og at det han frygtede mest var at blive dement og svinde ind som en grøntsag. Desværre har en række hjerneblødninger gjort, at han er blevet vaskulær dement og efterhånden sover eller blunder han det meste af døgnets timer. Nu er det et års tid siden at jeg sagde farvel til min “rigtige” far og selv om det lyder hårdt, så vil jeg håbe for ham, at han ikke skal ligge sådan der et år mere.

(Her er min far 74 og danser rundt til vores bryllup i 2005)
uspiselige lækkerier, legekager
Min egen iværksætter-trang, mit drive og lyst til at føre projekter ud i livet, har jeg helt sikkert fra min far. På gåturen i dag tænkte jeg netop over hvordan jeg bruger mit eget liv, og hvad det er for et “aftryk” jeg har lyst til at sætte i livets lagkage… Inden det hele er spist og der kun er de sørgelige krummer tilbage. Jeg er klar over at det her indlæg ikke umiddelbart handler om kreative påfund – men måske alligevel, for i min verden hænger det hele sammen… Jeg vil blive glad for at høre hvordan det hænger sammen i din verden, så læg endelig en kommentar – hvis du har lyst. KH Tina

Facebook

Instagram

+ 5K følgere

5 Kommentarer

  1. Marie Sidelmann Boysen

    Kære Tina.
    Hvor er det dejligt, at der også kommer sådanne indlæg her i blog-land. Det er godt med tid til eftertanke, godt at man bliver mindet om, hvad der er vigtigt i ens liv, hvad man skal huske at nå, hvor man gerne vil være på vej hen…
    De alvorlige stunder i livet synes jeg synliggør netop det vigtige, og sætter det hele lidt på spidsen, så man bliver lidt ydmyg og sætter ekstra pris på dem og det der gør livet værd at leve.
    Har man trangen til at skabe med sig, tror jeg også alvoren genererer kræfter til at skabe nyt og positivt. Jeg tror, at vores kreativitet udspringer af, at vi har hele det følelsesmæssige farvespektor i vores liv, og at vi ikke er bange for at male med alle farverne – hver på deres plads og til hver deres tid.
    Tak for dit indlæg – det gav lidt stof til eftertanke :o)
    KH Marie Boysen

    Svar
    • Tina Dalbøge

      Dejligt svar Marie. Mange tak for det. Jeg giver dig så evigt ret. kh Tina

      Svar
  2. Anne

    Nej, livet er ikke altid lutter lagkage! Super fint indlæg, Tina. Det er godt engang imellem at standse op og finde ud af hvad der er vigtigt i ens liv og huske på, at man kun er sat på jorden for en stund, og at det er med, at få det bedste ud af det. Jeg kan godt forstå, at det kan være svært for dig at tage derhen, det er jo ikke sådan, at man har ønsket at se personen man elsker skal have det og se ud, og man vil helst huske de lyse stunder.

    Jeg tror også, at der kan komme noget kreativt ud af følelserne – tænkt bare på de mange kunstnere og musikere.

    Tro mig, min sygdom det sidste halve års tid har også sat mange ting i perspektiv og jeg forsøger at gå efter det der giver mig glæde – men det lettere sagt end gjort. Stort knus Anne

    Svar
    • Tina Dalbøge

      Og et superfint svar Anne. Selvom jeg ikke kender dig IRL så har jeg jo fulgt lidt med på sidelinjen i dit sygdomsforløb. Jeg er sikker på at det er lettere sagt end gjort, men jeg fornemmer en vis råstyrke fra din side, og det har også været livsbekræftende at følge herfra. Kærlige hilsner tilbage til dig fra mig.

      Svar
  3. Teresa

    Hej Tina,
    Et dejligt indlæg, selvom det ikke var med det kreative i fokus. Jeg har selv for nyligt oplevet at min egen far blev syg. Han lå i koma i mange dage. Der brugte jeg en del tid på også at forholde mig til mit eget liv. Det har betydet rigtig meget for mig og den måde jeg selv lever mit liv. Tænk at der skal det til, men det er nok virkeligheden for mange af os.
    Mange hilsner
    Teresa

    Svar

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Se andre idéer her

DIY Kraftige hylder til bøger

by | okt 27, 2024 | BOLIGINDRETNING,GØR DET SELV | 0 Comments

DIY - Sådan laver du kraftige hylder til bøger Ønsker du stabile, kraftige hylder til tunge bøger? Her får du en guide til at lave lange, kraftige hylder af spærtræ....

Lav selv foderbræt på væg DIY

by | okt 5, 2024 | GØR DET SELV,HAVE, TERRASSE & ALTAN | 0 Comments

Foderbræt - fuglebræt DIY Sidste år havde jeg et par brædder tilovers og så lavede jeg dette foderbræt med 'stråtag'. Det er monteret på et hegn. Samme løsning kan...

Slip fri af narcissistens skygge

by | sep 22, 2024 | KURSER & EVENTS | 0 Comments

LIVE DAG lørdag d. 23. nov. 2024 Genfind din styrke gennem en personlig og kreativ proces Har du haft en narcissist tæt på, og føler du stadig en tung skygge fra...

Køkkenforvandling – fra hvidt og slidt til et ‘nyt’ snedkerkøkken

by | jul 21, 2024 | BOLIGINDRETNING,GENBRUG,GØR DET SELV | 15 kommentarer

Se eller gense her, hvordan mit køkken blev forvandet i 2019. Sådan blev vores køkken forvandlet Gennem de sidste 15 år var vores grebsløse, højglans-køkken blevet...

Lighthouse Aarhus – indretning af lejlighed på Aarhus Ø

by | jun 25, 2024 | BOLIGINDRETNING | 0 Comments

Indretning i Lighthouse Aarhus - køkken med 'stue-stemning' For et år siden indrettede jeg en stor lejlighed på 38. etage i Lighthouse Aarhus. Det er virkelig lækre...

Ved fortsat brug af denne hjemmeside accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept. Læs mere om hvilke cookies vi bruger på siden her

Luk