Mandag aften var jeg ude at gå en rask tur med en flot kvinder. Vi gik fra Risskov – gennem skoven og endte inde på Aarhus havn. Ved indsejlingen til lystbådehavnen stod mange mennesker og kiggede på en mand der badede. Troede vi … lige indtil vi så at det var en delfin der tiltrak opmærksomheden. Delfinen svømmede og legede omkring en bundgangspæl – du kan se en lille film fra det her:
For en del år siden var min mand til et seminar på Djursland – med deltagere fra hele Danmark. Det var forskellige aktiviteter og de kunne bl.a. prøve at sejle kajak. Da de pjaskede rundt, kom der en flok marsvin til syne og en mand udbrød: “Se – der er delfiner” på ærke-københavnsk. Det blev efterfølgende til en standartkommentar hver gang vi så marsvin. Nu hvor der er observeret delfiner er i de danske farvande flere gange, så er det sjove gået af den kommentar – og det må være tid til at finde en ny 🙂
Her er en film mere fra i mandags – set fra den anden side af havneindløbet:
På Youtube faldt jeg over denne film som er optaget i Følle strand i Køle Vig – ca. 30 km nord for Aarhus. Hop et stykke ind i filmen – så kan du rigtig se hvordan delfinen leger med båden.
Hvor er du heldig at have fået den oplevelse 🙂
Så fine videoer.
Jeg har et stort ønske ovenpå mit kræftforløb, det er at svømme og lege med delfiner 🙂
Hilsner og en skøn dag til dig!