Herunder ser du en idé med hjerter af træfiner, der har fået et mønstre lavet gennem en Screen Stencil. De er lette at lave – og da du selv kan vælge farve, mønsteret (Screen Stencils) og ophængssnoren, kan du få nøjagtig det udtryk du bedst kan li´.
Start med at lægge hjertet/emnet på et underlag, det kan f.eks. være et stykke bagepapir. Læg herefter din screen stencil over og tryk den let til. Gør en god pensel og lidt maling klar. Put lidt maling på penslen og mal hurtigt i ÈN retning. Hvis du maler i forskellige retninger, kommer du til at presse for meget maling gennem vævet.
Skyl din Screen Stencil lige efter brug, så malingen ikke tørrer ind. Er du ikke i nærheden af en vandhane, så læg det i en skål med vand. Skulle malingen alligevel tørre, så smør brun sæbe på oversiden og læg det i en pose et par timer. Skyl herefter med vand.
Når første print er tørt kan du fint lave et print mere ovenpå. Evt. i en anden farve. Jeg har brugt Plus Color maling i farverne antik guld og mørkerød.
Når malingen er tør kan du trække en snor igennem hullet så du kan hænge hjertet. Her er brugt hampgarn snoet i hvid og rød. Der er ingen hul i de mindste hjerter. Her kan du i stedet klippe et stykke snor af rullen, binde de to ender af snoren sammen og lime dem på hjertet med en hvid lim.
Se træhjerterne her Se hele udvalget af Plus Color Hobbymaling Se hele udvalget af Screen Stencil her Se Gold line pensler her
0 kommentarer