Forleden var jeg sammen med et par dejlige veninder. Den ene snakkede om, at hun gerne ville i gang med en ny hobby. Jeg foreslog hende at lave mosaik, for det indeholder en masse kreativitet, og man kan – også som uøvet – få nogle flotte resultater. Mosaik kan fint laves af børn, og det er velegnet at lave i en ferie f.eks. i et sommerhus.
Kilde: Ringelmiez.de
Jeg har her fundet et par idéer med mosaik, hvor mosaikken er lavet på sten. Du kan også dekorere en kakkel, en urtepotte eller lave en bordplade på en gammel flise eller træplade. Laver du noget der skal stå udenfor, så husk at tage det ind inden der kommer frost.
DIY MOSAIK
Alt du skal gøre for at lave mosaik, er at finde et rent emne der skal dekoreres, og herefter begynde at lime mosaikken på med en stærk lim. Jeg anbefaler Aqua Universal-lim. Det er lidt som at lægge puslespil. Når limen er helt tør kommer du mosaikfiller ned mellem – og omkring – din mosaik så det får en flot afslutning. Du kan slutte af med at køre en fugtig grydesvamp over, så mosaikfilleren får en glat overflade. Du kan købe mosaik i alverdens farver, faconer og størrelser, og du kan fint mikse det med sneglehuse, strandskaller og skår fra tallerkener og andet porcelæn. Brug en mosaikskærer hvis mosaikken skal skæres i mindre stykker.
Kilde: Sina-creation
På billedet herover er der kommet et par dråber grøn maling i mosaik-filleren. Det giver også en meget fin effekt. Brug en maling med masser af pigment, for så skal der kun meget lidt maling i, og derved bevares mosaikfillerens egenskaber.
Se flere idéer med mosaik her
Se hele udvalget til mosaik her – Se mosaikskæren her
Find mosaik-filler her
Lim mosaik på dit emne med Danas Aqua universallim – find det her
Find Plus Color Hobbymaling her
GemGem
Waou hvor er det smukke sten:-)
Min unge datter er meget kreativ, så vil da lige vende idéen med hende:-)
Rigtig god sommer til dig!