Det er sommerferie og regnen siler ned. Hvad skal man lige lave med de søde børn? Altså uden det kræver det store indkøb eller et kæmpe overskud? I dagens anledning har jeg fundet en idé frem fra mine sorte e-bøger Førstehjælp til fantasien. Idéen kræver ikke andet end et par gamle glas, (eller nye billige), madpapir eller alm. kopipapir, en pensel (eller en vatpind), tuscher, en saks og almindelig hvid lim eller en limstift. Alt sammen noget du kan købe i den lille købmand eller i en kiosk. Du kan læse hvordan du gør herunder.
Do It Yourself DIY
Tag et almindeligt stykke hvidt papir eller klip et stykke madpakkepapir af rullen. Det skal være lidt større end omkredsen på dit glas. Fold papiret, og klip små fine motiver ind i det, f.eks. som i et gækkebrev. Fold papiret ud, og se, om der er klippet mønster nok. Smør et tyndt lag hvid lim (alm. hvid lim blandet med ca. halv vand) på glasset med en pensel, og læg papiret henover. Tryk det fast, f.eks. med en hårdt opvredet klud. Eventuelle rynker i papiret glatter du ud, så godt som du kan . Efter lidt tid er limen tør, og du kan nu pensle lim blandet med vand hen over det hele som en slags lak. Du kan også lime små hjerter på, lag på lag. Har du ikke noget lim kan du bruge limstift. Den lidt fedtede overflade går væk efter nogle dage. Tegninger kan også bruges. Måske løber farven lidt ud, men det kan faktisk godt se rigtig godt ud – bare vi vedtager at det er med vilje 🙂
Rigtig fin ide. Jeg har alle materialerne, mangler kun børnene :). Måske kommer der nogen forbi i løbet af sommeren og så vil vi gå igang.
Sikke en fantastisk idé!
Hvor er de fine…god ide til sommerfesten!
FANTASTISK flotte lysglas.
Googlede fordi jeg ville se andre måder at lave dem på, da jeg selv skal igang med det i vores SFO, og faldt pladask for dine smukke lysglas.
Jeg kigger bestemt ind en anden gang
mvh
Bodil