fbpx

Lav gamle skjorter om til puder med print – og se smart detalje med lukningen…

af jul 31, 2013

Se relaterede indlæg 👇🏼

Måske så du i TV2 FRI at jeg lavede puder af gamle herreskjorter og viskestykker? Jeg valgte også at lave et stencil-print med “RECYCLED” og “100% NATUREL” fordi jeg synes det passede perfekt sammen. Kreativ ide fra TV2 fri - Frihuset. Tina Dalbøge viser hvordan man laver gamle skjorter om til puder.

Jeg lavede nogle stykker så der både var til Frihusets havemøbler, – og til mine egne. sy puder-af-gamle-skjorter-kreativ-ide-genbrug
1. Start med at vælge hvilke farver du vil gå efter. Måske har du allerede gamle skjorter og viskestykker, – og ellers er det ikke svært at finde skjorter på genbrug. Som du kan se på det første foto øverst, så er der detaljer fra lommen osv. på puden. Jeg synes det er fedt, at man kan se det er genbrug, men det kan du gøre som du bedst kan li´det. 2. Jeg brugte puder i 40×40 så derfor klippede jeg strimler der var 42 cm lange. 3. Dem syede jeg sammen ret mod ret. 4. Jeg lavede en pyntestigning – både til pynt og også for at holde stoffet “nede”. 5. Som du kan se på billedet så lavede jeg en lang strimmel af sammensyede stykker. Bagefter tog jeg et stykke papir i str. 42×42 og lagde over som mønster. Hvis striberne faldt for “kedeligt” ud, så blev de klippet op og syet sammen på en ny måde. 6. Til sidst havde jeg pude-forstykker klar i str. 42×42 cm. 7. Pudens bagstykke er klippet efter papiret i str. 42×42. Jeg lagde “mønsteret” over skjortens forstykke, så knapperne kunne bruges til pudens lukning. 8. Bagstykke med knap-lukning. 9. Det færdige forstykke, og bagstykket med knapperne, syede jeg sammen retside mod retside hele vejen rundt. Jeg knappede et par knapper op så jeg kunne vende retsiden ud af den nu færdige pude. Stryg den inden evt. tryk.

Jeg valgte at lave et Screen Stencil her på puderne. Det kan du gøre på følgende måde:
stencil-print-på-stof-vist-på-TV2-fri-af-Tina-Dalbøge

Læg et stykke papir/bagepapir inden i puden, så malingen ikke går igennem til bagstykket. 1.+ 2. Stencilén er lavet på et stykke stof med en smule lim på bagsiden. Læg den der hvor du ønsker den, tryk den fast på stoffet og rul en lille smule maling på. Læs også vejledningen herunder.
kreativ ide med print på tekstil - her er det puder syet af skjorter - vist i TV2 fri

Igen – læg bagepapir eller andet inden i puden. 1. Læg stencilen der hvor du ønsker printet. Der skal ikke bruges meget maling og det flyder let ud under vævet. 2. Det valgte jeg at gøre til en detajle på denne pude. Først lagde jeg lidt lysegrønt textilmaling på og kørte det ud med den spartel der er med. Det gik ud under vævet. Jeg lod det ligge et par minutter og vaskede det derefter af med vand og sæbe. Puden blev tørret og strøget.3. Det tryk der blev tilbage, var en rigtig god bund at lave næste print ovenpå. Denne gang var der næsten ikke noget tekstilmaling på rullen, så det flød ikke ud under vævet. 4. Her kan du se at der er to tryk oven i hinanden. Ønsker du kun at lave et tryk så kan du evt. bruge textil-solid (en tykkere og mere dækkende tekstilmaling) eller at blande lidt Solid i din textilmaling så den bliver tykkere.

Facebook

Instagram

+ 5K følgere

13 Kommentarer

  1. Anette Schmidt

    Sej ide!
    Tror jeg vil bruge det i mine håndarbejdstimer i 4. kl og på det kreative værksted i 5./6. kl;-)
    Kh Anette

    Svar
    • Tina Dalbøge

      Dejligt du kan bruge den.
      Måske kan du få eleverne til at komme med gamle skjorter og viskestykker? kh Tina

      Svar
  2. Silla

    En hammer god ide Tina, ja lige som alle dine ideer:)

    Knus og kram herfra

    Svar
  3. Lisbet *LLL&Co.*

    Hvor ER de fede disse puder, Tina! Fra nu af er det SLUT med at manden smider sine gamle skjorter ud – og jeg har endnu et projekt på min wanna-do-liste! 😉

    *SMIL* fra Lisbet

    Svar
    • Tina Dalbøge

      Jeps – jeg var selv ret begejstret over at jeg kunne lave lukningen så let. Det er altid den der er lidt bøvlet. Det her er en af de idéer jeg selv er blevet meget tilfreds med Du ved hvordan det er. 🙂

      Svar
  4. Liv

    Uh sikke en smart idé med lukningen bagpå. Den er jeg helt med på – for det er også altid der det bøvler for mig. Tak for tippet. Puderne er superfine! 🙂

    Svar
    • Tina Dalbøge

      Og vi gider bare ikke mere bøvl 🙂 godt vi kan være enige om at det godt må blive et fint resultat – og gerne uden alt for meget bøvl. 🙂

      Svar
  5. Louise

    Tak fordi du lagde det ind og tak for hjælpen i telefonen i går 🙂 glæder mig til at lave den.

    Svar
  6. Tina Dalbøge

    Superfine puder Mille – Det er rigtig flot på denim. Jeg kan se at du har brugt textile SOLID og det er smart da den dækker bedre og er tykkere = ikke flyder så let ud under vævet. kh Tina

    Svar
  7. maja markussen

    hvilken dato var du i tv2 fri med dem

    Svar
    • Tina Dalbøge

      Hej Maja
      Jeg ved hvornår det blev optaget men jeg ved desværre ikke hvornår det blev vist. Beklager. kh Tina

      Svar

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Se andre idéer her

Bologna – en perle i Italien med historie, kultur og gastronomi,

by | jan 29, 2025 | REJSEBESKRIVELSER | 0 Comments

Bologna: En by fyldt med historie, kultur og atmosfære Bologna er en by rig på historie, kultur og gastronomi. Hvis du, ligesom jeg, fascineres af detaljer i murværk,...

Køkkenforvandling – fra hvidt og slidt til et ‘nyt’ snedkerkøkken

by | dec 21, 2024 | BOLIGINDRETNING,GENBRUG,GØR DET SELV | 15 kommentarer

Se eller gense her, hvordan mit køkken blev forvandet i 2019. Sådan blev vores køkken forvandlet Gennem de sidste 15 år var vores grebsløse, højglans-køkken blevet...

Design og unika kunst i NØRR & LEO STUDIO Aarhus

by | dec 5, 2024 | BOLIGINDRETNING | 0 Comments

Design og unika kunst i forretning i Aarhus Forleden kom jeg forbi en fed forretning i Aarhus. Umiddelbart ser butikken ikke så stor ud, men det snyder, for der er også...

Lighthouse Aarhus – indretning af lejlighed på Aarhus Ø

by | nov 25, 2024 | BOLIGINDRETNING | 0 Comments

Indretning i Lighthouse Aarhus - køkken med 'stue-stemning' For et år siden indrettede jeg en stor lejlighed på 38. etage i Lighthouse Aarhus. Det er virkelig lækre...

DIY Kraftige hylder til bøger

by | okt 27, 2024 | BOLIGINDRETNING,GØR DET SELV | 0 Comments

DIY - Sådan laver du kraftige hylder til bøger Ønsker du stabile, kraftige hylder til tunge bøger? Her får du en guide til at lave lange, kraftige hylder af spærtræ....

Ved fortsat brug af denne hjemmeside accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept. Læs mere om hvilke cookies vi bruger på siden her

Luk