fbpx

Se hvordan jeg farvede silkekjolen…

af sep 16, 2016

Se relaterede indlæg 👇🏼

Måske har du, som jeg, noget tøj af silke som du synes skal have en anden farve. Måske er der kommet en plet på silken? Eller måske er der skjolder som skal camoufleres? Måske er silken for blank?  Herunder kan du se, hvordan jeg selv har farvet en silkekjole med Textil Silk – silkemaling.

Det var en meget fint kjole og ikke en af de billige… silkekjole der var for blank og for hvid er her farvet med silkemaling Men jeg havde aldrig brugt den – fordi den var meget blank og det meget hvide silke, var ikke lige mig. Kjolen havde hængt i mit skab i et års tid og det synes jeg var ærgerligt. Jeg har for år tilbage udgivet en bog der hed Tidens T-shirt og der brugte jeg silkemaling både på silke og bomuld. Den samme teknik har jeg brugt her: se hvordan man kan farve silke på en let måde
silkekjole der er blevet farvet ide fra tina dalbøges kreative blog De fire små billeder: 1. Vask stoffet hvis det er nyt. 2. Læg det i en ren spand/kar/skål og gør det vådt over det hele med en lille smule vand – altså uden det drypper af vand. 3. Kom lidt silkemaling på stoffet. Her er det pink og sort. 4. Fortsæt fx med lilla og blå.
Større foto: Tag hansker på og kram stoffet til malingen er helt fordelt. Det maling der løber ned i spanden, lægger du stoffet ned i – lader det suge og fortsætter med at kramme malingen godt rundt i silken.
Når du mener, at malingen er rigtig godt fordelt – også i syninger osv. så hænger du det til tørre. Husk, at der drypper maling fra stoffet – så gør det udenfor, hvis det er muligt. Lad den hænge til den er halvtør. Læg den i et hovedpudebetræk eller lignende – som du ikke bruger mere – og kom den i tørretumbleren og giv den 20 minutter ved høj varme. Har du ikke en tørretumbler så brug en føntørre men flyt rundt på stoffet hele tiden så det bliver tørret ensartet. Når stoffet er helt tør, tjekker du at der ikke mangler maling nogen steder. Mangler der maling, skal du bland lidt silkemaling med lidt vand og pensel det på. Tør igen med en føntørre. Læg stoffet i en 100 grader varm ovn i ti minutter – mens du holder øje med ovnen. Herefter kan du give det en håndvask – spar på sæben og brug gerne lidt skyllemiddel. silkekjole farvet med silkemaling
Jeg har nu haft kjolen på til de sidste to fester for nu har jeg det rigtig godt i den og ja – du kan godt finde skjolder – men det passer perfekt til mig.

stylist-og-blogger-tina-dalboege
PS – Du kan vælge kun at bruge en farve. Jeg har valgt flere farver, fordi det giver nogle flotte farvespil i skjolderne.

Se hele udvalget af Textil Silk silkemaling her

 

Facebook

Instagram

+ 5K følgere

21 Kommentarer

  1. Kamille Parsgaard

    Super flot resultat!! Skal vi ikke se den på?? 😉

    /Kamille

    Svar
    • Tina Dalbøge

      Jeg har tænkt på det men jeg er jo ikke modeblogger. 🙂
      Jeg skal have den på igen d. 30.8. så hvis jeg husker det, skal jeg nok få taget et og lægge det på. 🙂

      Svar
      • Kamille Parsgaard

        Det er rigtigt nok, men…. Altså, frugten af dit arbejde skal jo vises frem på den smukkeste måde, og jeg er sikker på at den sidder perfekt på dig 🙂

        Svar
  2. Rikke Beith

    Hej Tina

    Jeg har en sort silkeskjorte med hvide bomber, men den har fået en stor skjold foran, og nu vil jeg gerne forsøge at farve den, velvidende at de hvide bomber selvfølgelig ikke forbliver hvide. Hvad vil du råde mig til at gøre? Farve hele blusen med sort maling? Eller bruge flere farver, som du har gjort?

    Mange hilsner
    Rikke

    Svar
    • Tina Dalbøge

      Hej Rikke
      Jeg ville bare farve den sort og “fremelske” skjolder. Det gør du ved at komme sort silkemaling på og kramme stoffet så farven bliver fordelt over det hele. Læg skjorten på et plastikunderlag og fold den lidt. Farven vil trække op der hvor stoffet ligger højest så søg for at den skjold der ikke skal være der ligger højt. Efter en time eller to krammer du stoffet igen og lægger det på en ny måde. Der skal ikke være for varmt i rummet for det skal tørre stille og roligt. Håber du forstår min forklaring. 🙂 mbh Tina

      Svar
  3. Rikke

    Hej Tina.
    Jeg har en sort silkebluse som har fået en svag lys skjold – vil man kunne bruge din sorte silkemaling til at gøre den 100% igen ?
    Hilsen
    Rikke

    Svar
    • Tina Dalbøge

      Hej Rikke
      Du kan godt give den sort silkemaling og få et fint resultat – men du kan ikke forvente at slutresultatet ikke vil skjolde lidt “sort i sort”.
      Derfor vil jeg anbefale dig først at male skjolden og lade det tørre. Derefter maler du hele skjorten på samme måde som jeg har malet min kjole. Det vil give sorte skjolder på den sorte silkeskjorte – men den slags effekter giver man ofte mange penge for på nyt tøj. Så hvis du kan leve med den detalje så ja til at bruge silkemalingen.
      Mbh Tina

      Svar
  4. Ane Marie Foget

    Hej Tina!
    Håber du kan hjælpe mig. Min mand har købt stof til mig i udlandet. Det er 70% silke og 30% bomuld. Farverne er sådan set ok, men meget klare. Jeg kan bedre lide de lidt duche farver. Et stykke er grønt det andet rødlilla. Hvordan dæmper jeg farverne
    På forhånd tak.
    Hilsen Ane Marie

    Svar
    • Tina Dalbøge

      Hej Ane Marie
      Jeg synes de ting i silke jeg har farvet på denne måde – er blevet mere matte. Du kan bruge den sorte silkemaling og evt. blande det med lidt mørkeblåt.
      Mbh Tina

      Svar
  5. Tina

    Hej
    Jeg har brugt Vanish Pletfjerner på en silkebluse😭 Og nu er der kommet en farveløs plet på min dyre smukke gule skjorte. Hvordan kan jeg redde den og er det overhovedet muligt?
    Håber du måske har et godt råd.
    Mvh tina

    Svar
    • Tina Dalbøge

      Hej Tina
      Det er desværre ikke muligt at farve pletten, så den ikke kan ses, med det silkemaling jeg sælger. Og jeg er ikke klar over, om du kan finde et farveri der vil farve silke.
      Jeg har selv farvet flere silketing med silkemalingen men det giver et skjoldet resultat. Det synes jeg kan være flot – men i dit tilfælde kræver det, at du vælger en mørk farve. Hvor sidder pletten? Hvis det er nederst på blusen kan du bevare den gule farve øverst og kun farve det nederste, så du får en dip-dye- effekt. Måske en mulighed? mbh Tina

      Svar
  6. Mette

    Hej tina. Hjælp hjælp jeg har en brudekjole jeg godt kunne tænke mig og få farvet konge blå men synes godt nok jeg skal bare meget fave til den. Så spørgesmåle er kan man blande farven op med vand og ligge kjolen ned i

    Svar
    • Tina Dalbøge

      Hej Mette
      Jeg tror desværre ikke at du kan farve en brudekjole med silkemaling. Hvis der er det mindste kunststof så binder farven ikke på – og mon ikke der er det i blonder, kanter osv.

      Mbh Tina

      Svar
  7. Maya

    Hej Tina
    Kan man farve en silkebluse med elastane? (Trimning: 100% silke og Shell: silke 92%, elastane 8%,). Jeg er meget i tvivl om blusen kan holde til tørretumbler og 100 grader i ovnen. Blusen er beige hvor der desværre er kommet en lys skjold fra pletfjerer.
    Mvh. Maya

    Svar
    • Tina Dalbøge

      Hej Maya
      Jeg kan ikke sige hvordan det bliver når der er kunststof i – for det tager ikke imod farven. Når du farver med silkemaling vil resultatet skjolde en smule – så måske bliver det er råt miks med silken der ikke bliver 100% gennemfarvet. Det er svært at sige noget om resultatet – desværre.

      Svar
  8. Birgitte

    Hej Tina,

    Jeg har en fin sort kjole fra det danske mærke Kokoon, i ren silke. Jeg har vasket den et par gange og farven er blevet noget grålig og mat. Vil jeg kunne friske den op med sort farve?

    Mvh Birgitte

    Svar
  9. Bente Weber

    Hej. Jeg har en lyseblå silkekjole, som er lyseblå og meget blank, kan jeg farve den mørkeblå efter din metode, så tror jeg den vil blive brugt.
    Dit resultat ser rigtig flot ud. Min kjole har nogle pinkfarvede blomster, så måske skal jeg blande farver. Tak om du har et godt råd.

    Svar
  10. Nomi

    Hej Tina,

    Jeg faldt lige over dit opslag. Jeg har fjernet nogle pletter fra en pink silke sag, det nu har 3 lysere spots på sig. Normalt har jeg tidligere godt kunne fjerne pletten (med sulfo uden farve) men denne gang gik det ikke godt.
    Jeg er ikke vild med de “bomber” på tøjet, så ville se om jeg kunne farve det i en pink, og få den ensfarvet igen. Har du et bud på hvordan jeg gør, og om det kan lade sig gøre?

    Tak 😊

    Svar
    • Tina Dalbøge

      Hej Nomi
      Det er svært at farve silke, og jeg kender kun metoden med ‘pletter med vilje’ Men måske kan du farve silken i vaskemaskinen med Dylon farve? For at pletterne bliver dækket, skal det nok være i en mørkere farve. Spørg i Matas eller se om du kan søge efter noget med Dylon og silke. Mvh Tina

      Svar
  11. Ane

    Hej. Jeg er faldet for en silkekjole. Den er hvid, men jeg kunne godt tænke mig at den var lyseblå. Er det muligt at farve den blå?

    Svar
    • Tina Dalbøge

      Den vil helt sikkert blive skjoldet med silkemaling. Men du kan nok farve den med Dylon. Snak evt. med en i Matas om det.

      Svar

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Se andre idéer her

Anneks gæstehus sommerhus – indretning med sjæl og kant

by | mar 2, 2024 | BOLIGINDRETNING | 0 Comments

Indretning af gæstehus og anneks Opførsel af bjælkehytte Her kan du se opførslen og indretning af et anneks, som bruges til gæstehus i sommerhuset. Vi valgte et anneks...

Foråret, skaberglæden og kreativiteten spirer om kap

by | feb 26, 2024 | BOLIGINDRETNING,MALERIER | 0 Comments

Abstrakte malerier Jeg har holdt mange foredrag, hvor jeg har talt om vigtigheden og glæden ved at skabe. Men nogen gange har jeg selv for travlt og glemmer eller...

Farver og trends fra Formland messen 2024

by | feb 7, 2024 | BOLIGINDRETNING | 0 Comments

Boligindretning - trends og tendenser På Formland Interiør Messe februar 2024 fik jeg et indblik i de seneste trends og tendenser inden for boligindretning. Det er...

Ses vi til Design Days i weekenden?

by | jan 18, 2024 | BOLIGINDRETNING | 0 Comments

Har du et spørgsmål om indretning? Eller vil du gerne have et par input omkring en idé, du pønser på? Eller mine øjne på et projekt, du er i gang med?Så kan du møde mig...

Skønne boligopgaver og dejlige mennesker i 2023

by | dec 31, 2023 | BOLIGINDRETNING | 0 Comments

Her et kig tilbage på året der er gået I det sidste år har jeg (igen) haft mange spændende opgaver og mødt dejlige mennesker. Det er afgørende for mig at forstå mine...

Ved fortsat brug af denne hjemmeside accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept. Læs mere om hvilke cookies vi bruger på siden her

Luk