Wauw… Hvor har det været et fedt projekt. Fra at købe de gamle broderistykker, til at male på dem nogen steder, til at sy dem og nu til at se det første resultat præsenteret i sofaen. Jeg kan selv li´ resultatet og min familie synes også det er en sej pude. Du får lige lidt flere billeder så du bedre kan danne dig et indtryk: Da jeg først kom i gang var jeg ikke til at stoppe igen. Så det endte med en stor pude på 65×65 cm.
DIY
Jeg malede broderierne med silkemaling der hvor de manglede farve. Derefter skar og klippede jeg en masse firkanter i samme bredde men med forskellige længder. De blev syet sammen, ret mod ret, til nogle strimler på ca. 68 cm´s længde. De blev herefter syet sammen, ret mod ret, til et stort stykke – for at til sidst få lynlås og bagstykke syet på.
Broderierne er malet med silkemaling. Når malingen er tør skal stoffet varmebehandles i ovnen, i en varm tørretumler og med en varm føntørre. Se mere info på emballagen. Du kan bruge Gold line pensler
Klik her hvis du vil se det færdige resultat og hvad jeg ellers har lavet af broderierne.
Klik her og se en oversigt over alle blogindlæg med idéer til boligen – ude som inde
Se her hvordan jeg arbejder som boligstylist
Sikke en sjov ide – og en herlig og rigtig fin pude.
Hold op, den er blevet fed!
Hold op hvor er den blevet flot!!
Nu skal jeg altså også i gang med puder til min sofa 🙂
Har både stof og broderier liggende, men mangler nok bare lige et spark!
Flot og unik pude…
Herligt at puste nyt liv i de fine gamle broderier på denne måde!
For år tilbage – inden det blev “in” at genbruge korsstings-/stramajbroderier – anvendte jeg dem til mine tasker, mixet med nyt stof, tørklæder etc.. De giver en rigtig fin effekt, hvor de end bliver genanvendt! 🙂
*SMIL* fra Lisbet
Arhm… den blev da vildt flot ! 🙂
Mange tak for de opmuntrende ord. Det var lidt af et eksperiment at male på broderiet, men jeg synes lige at det gav det sidste. 🙂 KH Tina
Hej T,
Er du så færdig, de er seje de puder. Tager du imod bestilling ?? KH. Lillian
Altså man sælger jo heller ikke sine børn vel?
Jeg tager i mod bestillinger, men du skal nok forvente at skulle vise en bankgaranti – for den slags projekter “lavet med kærlighed” koster KASSEN 🙂 kh T
en super fed ide og den pude er total fed 🙂
Mange tak Helle – lige mine ord 🙂
Wow – skøn pude! Jeg får næsten lyst til at gå ud og se om jeg kan “krejle” nogle broderier til mine håndarbejdstøser.
Inger
Sikke en lækker pude, og sikke en dejlig måde at genbruge på 🙂
Tina en super flot pude, du er bare så talentfuld 🙂
Kære Pernelle, Pernille og Inger. Mange tak og Inger – du må bare på jagt 🙂 kh Tina
Wauw – hvor fedt at male på broderierne. Det er simpelthen en super ide du har fået der. Det ser bare godt ud.
Jeg er endelig blevet færdig med min nye blog http://www.diy-se-her-hvordan.blogspot.com Jeg kan se du har linket dig til min gamle blog, som nu er lukket. Håber du har lyst til at følge mig på min nye blog. Jeg glæder mig i hvert fald til at følge dig.
Hilsen Marianne Helstrup
Hej Marianne. Mange tak. Jeg har lagt dit nye link på – og fin ny blog du har lavet dig. Jeg kan ikke lige finde dit gamle link, kan du give mig navnet på det? KH Tina
De er blevet så fede!!! Sikken god ide at male på dem, det må jeg prøve 🙂
Den sorte panter glæder jeg vildt meget til følge.
hvor sjovt og gode ideer fra din hånd. jeg arbejder selv med genbrug af gamle broderier,- det er enormt ideskabende. følger dig spændt…