Jeg fik lige lyst til lidt suppe til frokost. Måske fordi der ikke var alverden i køleskabet? Frem med diverse grøntsager og den skarpe kniv. Først en porre og derefter en enkelt pastinak. Af med toppen… og da jeg så skulle til at skære skrællen af, stod han bare der og kiggede op på mig. Snøvsen himself. Og han havde så meget udtryk at jeg blev nød til at lægge et par peberkorn på øjnene. I de store pupiller kunne jeg se en skæbnesvanger historie for snøvsen bad for sit liv. Men desværre… Han endte i gryden og han smagte fortræffeligt.
Det er nu lidt ærgerligt at mine børn er så store. Jeg må se om der ikke er nogen jeg kan passe engang i mellem 🙂 KH Tina
PS. Hop ind på min facebook side her og deltag i konkurrencen om en bog. Jeg fejrer at siden har rundet de 550 likes. Du skal bare gætte på hvad snøvsen er lavet af.
OG NU HAR JEG TRUKKET EN VINDER… Da da da da… Vinderen blev:
Betina Zachariasen
SKRIV EN MAIL TIL MIG MED DIN ADRESSE, SÅ POSTER JEG EN BOG TIL DIG I MORGEN 🙂
Ellers må du lave en fotohistorie med flere grøntsager 🙂
Godt det smagte.
Et link til en som laver små historier med sine små hæklede mus.
http://elsasdesign.blogspot.com/
Ha, hvor er han fin!
:o) Liv
Snøvsen er ret sød. Kan godt forstå det kunne være svært at spise ham 🙂
Han var altså meget sød 🙂 Er også selv god til at se ansigter og figurer generelt underlige steder – Dejligt med en god fantasi!!!
Det kan man da kalde kreativ madlavning :o)
mvh Mona
haha, hvor er den skøn!! 😀
Syntes han ser lidt bedende ud.