fbpx

Sæbe- og oliebehandlet træ – brug den rigtige sæbe

af maj 12, 2019

Se relaterede indlæg 👇🏼

Når sæbe ikke bare er sæbe

I mit barndomshjem var der ingen trægulve, men derimod væg-til-væg tæpper, kork og skifer. Samtidig havde min far, der var møbelmand, en tro på, at sæbespåner kunne fikse det hele, så det var mit udgangspunkt, da jeg som helt ung var på besøg hos min svigerinde. På et tidspunkt endte noget fedt på hendes flotte sæbebehandlede trægulv, og hun hentede straks Trip Trap-sæbe, kom lidt på en våd klud, fjernede pletten og fortalte mig, at det var så meget lettere at holde et gulv, der var behandlet med en rigtig kvalitetssæbe fremfor med sæbespåner. Jeg kom i tanke om episoden, fordi jeg netop har været i gang med mine egne trægulve, der trængte til en afslibning og en behandling.

For at give træet den helt rigtige sæbebehandling valgte jeg at undersøge forskellen på sæber, og jeg kom frem til, at Trip Trap Natursæbe indeholder specielle olier, der lukker træets porer og giver en beskyttende overflade, der er let at vedligeholde. Selve opskriften er en fabrikshemmelighed, men sæben indeholder flere slags olier blandt andet kokosolie, som også er i den billigere Probatsæbe, men også en anden og dyrere olie. Netop den specielle sammensætning og opskrift gør forskellen. Sæbespåner kan godt rengøre, men i stedet for at give træet en beskyttende hinde, efterlader det træet udtørret, der bliver let modtagelig for nye pletter.
Indenfor nybyggede boliger er der en klar tendens til at overflader skal være så vedligeholdelsesfrie som muligt. På den ene side forstår jeg det godt, men omvendt så tilfører et sæbebehandlet trægulv boligen noget nordisk og naturligt, som på min æstetiske vægtskål vejer meget tungt.

I min egen stue, spisestue og køkken har jeg massive Dinesen trægulve, der indtil for nylig var oliebehandlede. Specielt i køkkenet var olien slidt af flere steder med det resultat, at skidtet kunne trænge ned under olien og give pletter, der ikke kunne fjernes igen. En årlig gang oliepleje kunne have gjort underværker, men det har jeg ikke fået gjort. Derfor var der ingen vej uden om. Gulvet skulle slibes af en gulvmand og have en ny behandling, men spørgsmålet var, om det skulle være olie igen eller om jeg skulle prøve sæbe? Efter flere overvejelser besluttede min mand og jeg at gå med sæben, for der er noget helt særligt over det naturlige og matte udtryk i sæbebehandlede trægulve. Første billede viser mit gulv med (en slidt) oliebehandling. Andet billede viser, at gulvet er ved at blive afslebet. Billedet herunder viser det færdige gulv, der har fået lud- og sæbebehandling.

Min mand og jeg valgte at behandle vores nyslebne trægulv med Trip Trap Basislud, og herefter fik det fire gange Trip Trap Natursæbe. Herefter skal det vaskes og vedligeholdes med Natursæben, da den både opløser snavs og samtidig lægger en hinde, som plejer og beskytter træet, så det bliver lettere at vedligeholde.

TIP – Brug flere mopper

Når gulvet skal vaskes, synes jeg det er smart at bruge flere mopper. Lav en passende mængde sæbevand og lad for eksempel fire til seks mopper suge vandet. Vask noget af gulvet, skift moppe og fortsæt med at vaske. På den måde har du hele tiden gang i en ren moppe med rent sæbevand. Du undgår at bruge flere spande – en med sæbevand og en med rent skyllevand – og samtidig sparer du på sæben, da der ikke skal laves mere sæbevand, end mopperne kan suge.

Facebook

Instagram

+ 5K følgere

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Se andre idéer her

Stort maleri af kunstner Pia Boe

by | apr 5, 2023 | BOLIGINDRETNING | 0 Comments

Det virker meget stærkt, når man tilfører noget markant i en boligindretning. Jeg plejer at kalde det for et 'statement'. Det kan være en stor, markant lampe, en flot,...

spisebord i flot køkken

Spisebord – sådan kan du forvandle et gammelt møbel

by | jan 14, 2023 | BOLIGINDRETNING,BØGER,GENBRUG | 0 Comments

Spisebord pimpet op med rød maling Her kan du se et eksempel på, hvordan et ældre møbel er shinet op og brugt som en flot kontrast i en nutidig og moderne...

Tilbageblik over årets boligopgaver til privat og erhverv

by | dec 30, 2022 | BOLIGINDRETNING | 0 Comments

Boligopgaver i 2022 Det er sjovt, at se tilbage på det sidste år og at tænke på alle de spændende boligopgaver jeg har haft, de søde mennesker jeg har mødt og samtidig...

Kelimtæppe, plankebord og fotokunst – et sjovt sammentræf

by | dec 8, 2022 | BOLIGINDRETNING,TÆPPER | 0 Comments

Det var et sjovt sammentræf med den bolig, du ser herunder. Jeg havde tidligere set dette billede på Woodstyles instagram og dengang bemærkede jeg, at jeg kendte...

Genbrug dit køkken med nye låger i eg og elm

by | okt 20, 2022 | BOLIGINDRETNING | 0 Comments

Genbrug dit køkken med nye låger Jeg følger snedker Nikolaj Jørgensen på instagram og der kan jeg se, at han har renoveret et køkken fra rustfrit stål til egetræ. Det...

Ved fortsat brug af denne hjemmeside accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept. Læs mere om hvilke cookies vi bruger på siden her

Luk