Har du fået en plet på dit træbord eller trægulv så fortvivl ikke – pletten kan let fjernes igen
I JP Bolig i dag skriver jeg om, hvordan du kan fjerne en plet, et mærke eller en skjold på et træbord. Samme fremgangsmåde kan du bruge på alle andre olie-, voks- og sæbebehandlede overflader og ting af træ – herunder på et trægulv.
Kære Tina
Jeg er kommet til at ødelægge vores egetræsspisebord ved at stille en plante i en potteskjuler, der åbenbart ikke var tæt. Et andet sted på bordet er der kommet pletter efter rødvin, som jeg ikke kan få af. Bordet er af massivt olieret egetræ, som kan slibes. Men vi synes, det er voldsomt at skulle slibe på et næsten nyt bord. Jeg håber, du har en idé, for de to pletter ’kigger’ på mig dagligt. MVH Susanne Nielsen
Kære Susanne
Det er så ærgerligt med den slags uheld men heldigvis er der hjælp på vej. Trip Trap Woodcare har et produkt, der hedder Pletfjerner til egetræ. Og da det næsten lyder for godt til at være sandt, har jeg testet det på mit eget oliereret egetræsspisebord, hvor der også var sorte mærker efter vand. Og det virkede! Den fjernede også en plet på gulvet efter en urtepotteskjuler. Jeg testede også den pletfjerner der tager pletter fra rødvin, fedt, kaffe m.v. ved at hælde en god slat rødvin på bagsiden af et egetræs-tapasbræt og lod det trænge ind i et døgns tid. Det blev til en massiv rødvinsplet, og også her forsvandt pletten. Held og lykke med dit nye pletfrie spisebord. Mange hilsner fra Tina
Trip Trap Pletfjerner findes i to udgaver. En Pletfjerner til egetræ der fjerner sorte mærker der er kommet af vand. Der er også en Pletfjerner til træ der fjerner pletter fra kaffe, rødvin, fedt m.v. Begge produkter virker både på olie-, voks- og sæbebehandlede overflader og kræver efterbehandling, så træet igen får den samme behandling som resten af bordet eller gulvet. Er det en olieret overflade, kan det efterbehandles med Trip Trap Woodcare Olie Plejegel.
TIP
Trip Trap Pletfjerner kan bruges på alt olie-, voks- og sæbebehandlet træ – herunder trægulve
Har du spørgsmål til produkterne, så kontakt Trip Trap Woodcare på tlf. 99585600
Plet efter rødvin
I mit testforsøg hældte jeg en god slat rødvin på en olieret egetræsplanke og lod flasken stå ovenpå i et døgns tid. Jeg sprayede Trip Trap Woodcare Pletfjerner til træ oven på pletten, og lod væsken ligge en halv times tid. Herefter tørrede jeg væsken af med en opvredet klud med lunkent vand. Da det var en massiv rødvinsplet gentog jeg behandlingen et par gange. Rødvinspletten forsvandt. Træet skal genbehandles med den oprindelige overfladebehandling f.eks. olie, voks eller sæbe for at genopbygge beskyttelsen og få samme overflade som resten af træet.
Sorte pletter efter vand
Kommer der vand eller fugt på egetræ f.eks. fordi der står en potteplante på egetræsgulvet eller en utæt vase på bordet, så trækker garvesyren op i træet og viser sig som mørke skjolder, pletter og mærker. Det kan fjernes med Pletfjerner til egetræ
Billedet herover viser en plet fra mit eget egetræsspisebord. Der stod en bruneret messingbakke på bordet. På et tidspunkt var jeg ikke opmærksom på at spildt vand havde samlet sig under bakken. Vandet havde medført to grimme skjolder. De fik en gang Trip Træ Woodcare Pletfjerner til egetræ, og det lå ovenpå pletterne i en halv times tid. Jeg fjernede væsken med en opvreden klud og pletterne var væk. Denne pletfjerner er kun til egetræ og kun til mærker og skjolder kommet af vand. Er det en fedt- eller rødvinsplet du har fået på egetræ, så brug den anden pletfjerner til det.
6 Kommentarer
Dejligt har lige fået en rand på mit bord, der er sæbebehandlet eg👍🏻
Dejligt!
Jeg fandt selv et på rander mere på et andet egetræsbord vi har i gangen. Jeg sprayede Pletfjerneren på og kunne stå og se hvordan det forsvandt minut for minut. Super smart!!!
Dejligt, at pletterne kan fjernes, men kan trærensen også fjerne den hvide voks som hele bordet har fået og spm jeg er blevet lidt træt af ?
Jeg mener bestemt du kan fjerne voksen med trærens og ellers spørg i byggemarkedet.
Kære Tina.
Jeg har 3 spørgsmål:
1. Jeg har fået en stor fedtplet efter en væltet “Naturli smørbar” produkt på mit sæbebehandlede egetræsbord.. Jeg har købt en Trip Trap Rens – Pletfjerner til egetræ, men der står ikke den kan tage fedtpletter. Jeg kan se du har et billede af en spray Rens til træ – kan den mon bruges til fedtpletter på sæbebehandlet eg?
2. Jeg er gået over til flydende sæbespåner fra Kvickly – mon almindelige sæbespåner giver en bedre beskyttelse over for pletter?
3. Jeg har nogle gamle voksbehandlede Wegner Y-stole, De er nogle steder lidt beskidte. Hvad kan jeg mon bruge til at rengøre dem?
Vh Lilian
Kære Lilian
1. Pletfjerner til egetræ fjerner ikke fedtpletter, men i stedet fjerner det sorte ringe fra garvesyre. Der er garvesyre i egetræ og det trækker op hvis der ligger vand på bordet – feks. under en vase eller urtepotte.
Til fedtpletter skal du bruge den her pletfjerner.
2. Almindelige sæbespåner – flydende eller almindelige – udtørrer træet og kan give et mere markant gråt skær på overfladen. Der findes sæbespåner med et højt fedt indhold og derved ikke er så syntetiske som dem man normalt køber i supermarkedet. Du kan i stedet bruge en Natursæbe for den udtørrer ikke men giver i stedet en tynd overfladebehandling.
3. Til at rense voksbehandlede møbler anbefales Trærens. Blandingforhold 1:20
Husk at bruge handsker og evt. beskyttelsesbrille for at undgå dråber i øjnene.
Trærensen fjerner alt voksbehandling og skal derfor behandles igen for at opnå beskyttelse.
Bivoks er et lækkert produkt at arbejde med til møbler – find bivoks her