Her har jeg pyntet et festbord med lette blomster i supertynde vaser. Jeg kalder vaserne for posevaser fordi jeg har lavet dem af poser (cellofanposer med bund str. 9,5×6 cm) og et lysglas (med diam. 4,5 cm i bunden) så vaserne står stabilt og kan holde vand.
Som du kan se på billedet herover, har jeg lavet bordkort af ægte træfinér.
Bordkortene er lavet af træfinér i teak, mahogni, bøg eller fyr. Jeg har blot klippet i træfinéren med en almindelig saks. Hvis træfinéren virker tør så giv det lidt vand inden du klipper. Derefter har jeg skrevet navne på med en permanent sort tusch og bundet det fast på servietten med uldgarn i en matchende farve.
Servietten er en stoflignende hvid serviet i str. 40×40 cm – der har fået to ombuk.
Der er en fin kontrast i det (tydeligt) ægte træ, som bordkortene er lavet af og det lette udtryk blomsterne har – i de mikrotynde vaser. Jeg har med vilje købt blomster, der i sig selv er lette og fine i udtrykket, da det understreger det lette look.
De lysglas – der står på bordet med bloklys i – er de samme der er brugt i cellofanposerne. Jeg har valgt de råhvide bloklys – men du kan også vælge de helt hvide eller en farve, hvis du synes der skal “skrues” lidt op.
Posevaser DIY
Alt du skal gøre for at lave posevaserne er at åbne cellofanposen og komme et lysglas ned i. Når der skal vand i så kom noget af cellofanposen hen over vandhanen så vandet rammer glasset i stedet for posens bund.
Find den grå dug her og andre duge og bordløbere her – lys og servietter her – manillamærker her og cellofanposer med bund her – lysglas her og træfiner herKlik og se flere idéer med cellofanposer her – klik og se flere idéer med bordpynt/bordkort
0 kommentarer