Her kan du se billeder fra min egen stue… Jeg har hængt en plade* på væggen og givet den tre lag magnetmaling i den øverste halvdel – minus kanten rundt for at spare på malingen. Derefter har pladen fået to lag tavlemaling over det hele – se billederne nederst.
Som du kan se, så skifter tavlen udseende ret så ofte, og da den er magnetisk i det øverste felt, hænger jeg også udklip, billeder, statements osv på med de ekstra stærke powermagneter.
Da min datter blev student kom der lykønskninger på tavlen. Da vi fik overnattende venner på besøg, fik de deres eget monogram. Andre gange er det den menu vi serverer – med pris incl. vinmenu – og det skal lige tilføjes, at det er ret dyrt at spise her 🙂
Jeg bruger også tavlen til at skrive en indkøbsliste – som fotograferes inden der køres i supermarkedet. Eller som du kan se herunder: En praktisk to-do liste så man kan blive glad i låget, når der kan streges et punkt på listen.
Du kan også skrue de store bulldog klemmer på tavlen – lige til at sætte tegninger, postkort og huskesedler fast i.
Du kan skrive med kridt i hvidt og flotte farver – og med de specielle Chalk Marker-tusser der skriver som kridt – men holder bedre… Se mere om Chalk Markers her.
* Du kan både bruge spånplade, hård masonit og en MDF-plade. Find en plade i et byggemarked med savværk – f.eks. Bauhaus. Ofte har de en rest til at stå til en go´pris. Du kan også male magnet- og tavlemaling direkte på væggen, forudsat at væggen er fuldstændig glat.
Har du lyst til at se flere idéer med tavlemaling så klik her.
Klik og find tavlemaling i sort, hvid og mange farver og malerruller til at påføre malingen med. Der er også tavlekridt og Chalk Marker tuscher der skriver som kridt. Og tavlefolie og metalklemmer der kan skrues på tavlen og magnetmaling og powermagneter
E-bogen Kreativ med tavler finder du her
Hej hvilken type plade har du brugt til din fine tavle
Mvh kristine
Hej Kristine. Jeg har brugt en MDF-plade men du kan også bruge en spånplade. Du skal bare tjekke at pladens overflade er helt glat. Hvis du får pladen skåret i et byggemarked, så bliver kanterne helt lige 😉
Mbh Tina
Kiggede lige på en mdf plade i jeg og fix. Den er jo ret glat i det. Kan malingen sagtens hæfte på den glatte overflade?
Ja – det er en meget fin plade til det formål. Det er også en mdf jeg har malet til min egen stue. Mbh Tina
Hej Tina.
Jeg vil så gerne have lavet en tavle magen til den du har lagt op her. Mén jeg undre mig over hvorfor der kun skal males med magnetmaling på den øverste del? kan godt se at den slags maling er dyr men kan man evt undvære den?
på forhånd tak 🙂
Mvh julie
Hej Julie
Du kan sagtens undlade magnetmalingen og bare male tavlemaling på pladen. Hvis der skal hænges noget op så kan du bruge store metalklemmer – de giver også en god effekt. Se idéen her: https://www.tinadalboge.dk/boligindretning/tavlemaling-6 Skriv igen hvis du har andre spørgsmål. Mbh Tina
Hej Tina.
Vi vil gerne lave en sådan plade på vores søns værelse. Der skal helst kunne hænges magnetiske bogstaver på den – er i tvivl om kvaliteten af det magnetiske i sådan nogle (plastik med en lille firkantet magnet bag på). Ved ikke om, du kender dem, jeg snakker om. Men mit spørgsmål går på, om du tror, at en magnetmaling vil være stærk nok til at kunne bære disse?
Bh. Mia