Efterår betyder cozy living, simremad og skind i stolene

Her i den kolde tid kan det være rart med et skind i lænestolen eller i spisestuestolene. Udover at skindet varmer, så er det også en vigtig brik i indretningen. Ønsker du at indrette med den nordiske stil, der betyder lyst træ og lyse naturfarver, så er det umuligt at komme uden om skind.

Stolene omkring mit eget spisebord er også klædt på til efteråret. Jeg har valgt engelske lammeskind i forskellige brune nuancer herunder taupe der matcher gulvtæppet. Taupe er en mørk gråbrun farve der, oversat fra fransk betyder muldvarp.

Sæl, muflonfår, broget islandsk lammeskind, afrikansk gedeskind og sortbroget kalveskind i én skøn forening. Stolen er udlånt fra Boshop.dk. Det er en sort egetræsstol, der hedder Rhomb.

Udover skind i stolene kan der ligge et skind på en daybed eller træbænk. Der kan være et i sofaen, på sengen og et på gulvet. Men skind er ikke bare et skind og derfor har jeg rådført mig med Morten Villekold Andersen, som er indehaver af Læderiet.dk – et gammelt familiefirma. De forhandler skind fra hele verden og samtidig har de en stor viden omkring producenterne, herunder racer, dyrenes tarv, oprindelse og så videre.

Grå lammeskind

Sidst jeg var forbi Læderiet i Risskov fik jeg en interessant snak med Mortens far omkring grå lammeskind. Den farve var meget populær for omkring 25 år siden med derefter var der nedgang i salget. Det fik opdrættere i hele verden til at undlade avl af dyr med gråt skind og det har medført, at det nu er svært at få fat i de rigtige mængder.

Dyrevelfærd

Det er med skind som med kød i køledisken – der ligger en masse overvejelser og business bag, og det glemmer vi forbrugere at tænke på. I vores verden handler det mere om hvilken mad, vi vil tilberede eller hvilke farver og stil vi ønsker i vores boligindretning. Vi glemmer let at det kommer fra dyr, der har levet et liv. Så set i forhold til dyrevelfærd vil jeg anbefale at prisen ikke bliver den eneste faktor i beslutningsfasen. Som en sidebemærkning kan du ofte få skind i 2. Sortering, hvor der kan være små fejl eller mangler, som ikke betyder noget, når skindet først ligger i stolen.

Jeg har fået Morten til at sætte ord på nogle af de skind, de forhandler og som egner sig bedst i boligindretningen. Der er mange flere muligheder, men her kan du se de mest gængse.

PS. Har du et gammelt skind, der trænger til et pift, så kan du få det renset på de fleste renserier.

Nyd efteråret, varmen om lænden og simreretten i gryden.

Mange hilsner fra Tina

Broget islandsk lammeskind

Skindet her kommer fra lam, der har levet i den vilde islandske natur. Det er avlet for kød og alt bliver brugt. Uld bruges også til garn eller som her – hele skindet som dekoration.

Dansk muflonfår

Avlet på en farm i Vejle for kødet. De har også krondyr på farmen. Fårene lever normalt i bjergene. Vædderen har store horn.

Grønlandsk inuit sælskind

Fanget af grønlandske inuitfangere og alle skind lever op til EU’s lovgivning omkring sælskind. Sælerne lever frit i de grønlandske farvande, så der kan være skader på pelsen og derfor sælges det i flere sorteringer. Bruges sælskind i stole, så læg det med hårretning, for ellers kan det stikke.

Afrikansk gedeskind

Et nyttedyr – når dyret lever, bliver det malket. Når det er slagtet, bliver både kød og skind anvendt.

Sortbroget kalveskind

Kødkvæg fra Brasilien. Avlet for det fine kød. De har danske ’forfædre’ som blev eksporteret til Brasilien for mange år siden. Se mere om mit virke som boligstylist her og referencer her