Boligindretning med kunst, vintagetæpper og lækre designmøbler
Lejligheden du ser her ligger på 5. sal og er resultatet af et istandsat tørreloft. Stedets boligindretning er fyldt med sjæl og det bliver ikke mindre af, at lejligheden er indrettet med lækre designermøbler, spændende vintagetæpper (vaskede, rensede tæpper der har 50-60 år på bagen) og smukke kunstværker.
De fritlagte spær og de rå ventilationsrør sætter rammen for en spændende boligindretning og det er sjovt at tænke på, at loftet før var fyldt med tørresnore og pulterkamre. På billedet herunder kan du se lampen ‘Flos 265’ der kan folde sig ud med en arm på 205 cm. Og i den væghængte String-reol – en original, gammel Kahler bordlampe i keramik. Der er også masser af bøger i reolen, kunsthåndværk og ting købt på rejser.
Det store maleri i glas og ramme og maleriet på billedet herunder er begge udført af kunstner Mette Rix. Lejligheden er fyldt med kunst, så selv på badeværelset er der spændende ting at kigge på . Meget af det er samlet gennem tiden og enkelte værker er købt som investering.
Har du lyst til at få indrettet din bolig med sjæl, kant og personlighed? Så se hvad jeg tilbyder indenfor boligindretning og boligindreting her. Du kan også ringe til mig på tlf. 40954292 eller skrive en mail på tina@bolig-stylist.dk, så vender jeg tilbage hurtigst muligt. Se referencer her
0 kommentarer