Boligopgave med rådgivning, indkøb og boligstyling
Boligopgaven her lød på at købe ind til – og indrette: Stue, køkken-alrum, stor gang, bryggers, kontor, soveværelse, badeværelse og to værelser. Og … komme med forslag til nyt badeværelse herunder valg af fliser, badeskab, armaturer m.v. Plus udendørsarealer herunder valg af havemøbler, planter og farve på træværk.
For mig er det vigtig, at jeg ikke trækker en stil ned over mine kunder. Samtidig skal det være tidløst i stedet for de sidste nye trends inden for boligindretning, for ellers vil det hurtigt blive umoderne. Det skal ramme kundens stil og budget, være tidløst og funktionelt og det kan kun blive personligt, hvis der bruges tid på at finde frem til kundens stil.
Før og efter – indretning af stue
Fra sort til lyst
Jeg synes, det var synd, at man kiggede ind på en sort sofaryg, så jeg foreslog i stedet en nutidig, lys sofa med en højrevendt open-end (åben chaiselong), så stuen blev åbnet op og fik et mere cozy udtryk.
Billedet herunder viser det næsten færdige resultat, for sofabordet er i restordre, så der kommer et rundt, sort bord.
Om at ramme kundens smag og ønsker
Da jeg mødte kunden første gang, havde han svært ved at sige, hvilken stil han ønskede i sin boligindretning, eller hvad han kunne lide. Derfor startede jeg med at præsentere billeder af stuer, der var færdigindrettet. Vi gennemgik billederne ‘ting for ting’ og han sagde fx: Det tæppe er flot, det billede kan jeg godt lide, den farve er lige mig osv. De tilkendegivelser gav mig en fornemmelse af, hvilken stil han ønskede. Herefter præsenterede jeg udvalgte kunstplakater for ham, og også her havde han en klar mening om, hvad han kunne lide og ikke lide. Da han var så skarp, sendte jeg et link hvor han kunne se et stort udvalg. En halv time senere kom en mail med links på ti kunstplakater, som han synes om. Jeg roste ham, for han havde jo sagt, at han ikke kunne ‘se det’ og nu havde han en klar mening om plakater, tæpper, farver og meget andet. Han sagde, at den måde vi havde gennemgået og analyseret det på ‘ting for ting’, var noget han kunne forholde sig til, så derfor kunne han pludselig se det. For mig er det netop det sjove, at ramme min kundens smag og ønsker, så deres boligindretning bliver personlig og med sjæl og kant. På den måde er der aldrig to opgaver der bliver ens.
Klar til aktion
Jeg købte ind og ‘gjorde klar’ til aktion, så da væggene var malet, gulvet havde fået en pudsning og en ny gang lak og sofaen stod klar, så rykkede jeg ind med hele molevitten. Det var alt fra kobberspanden ved brændeovnen, vintage tæppe fra egen import, tæppeunderlag, puder, plaider, lamper, kunstplakater, kurve, planter osv. Det eneste jeg ikke havde med, er det lille (meget fine) runde bord, som nu fungerer som barbord.
Før og efter – indretning af køkken-alrum
Sørg for at ‘flytte helt ind’
Kunden havde spisebord, stole, lampe og et tæppe og et par småting, men som jeg plejer at udtrykke det, så manglede kunden at ‘flytte helt ind’.
Små miks når stilen skal være mere ‘loose’
Jeg præsenterede nogle forslag med et rundt vintage tæppe og kunstplakater og det var løsningen herover, kunden valgte. Tæppet er 50-60 år gammelt og det tilfører noget sjæl. Det er med vilje, at rammerne om kunstplakaterne ikke er ens, for det tilfører små ‘miks’, når stilen skal være mere ‘umiddelbar’ og loose. Er det modsatte er tilfældet, hvor der mange ting man skal forholde sig til, så skal der ‘ryddes op’ og gøres mere ensartet.
Herunder kan du se resultatet:
Jeg var hos kunden af et par omgange, og hver gang var det spændende at tænke på hans reaktion, når han kom hjem fra arbejde. Heldigvis fik jeg hver gang en besked om, at han var meget tilfreds 🙂
Opgaven kom til at indeholde:
- Rådgivning og sparring for at finde kundens stil, ønsker og behov.
- Indkøb på forskellige hjemmesider, i butikker og forslag velholdt på sofa (som kunden selv købte gennem på dba).
- Udpakning, ophængning og boligstyling.
- Bortskaffelse af affald og emballage.
Du kan se mere om hvordan jeg arbejder som boligstylist her. Se mere her om A-Z boligopgaver hvor jeg køber ind og indretter. Her kan du se referencer fra mine opgaver.
0 kommentarer