Jeg brænder for at se muligheder, for at vende og dreje tingene og for at bruge den kreative side… Det kommer til udtryk både når jeg rykker ud i virksomheder med de kreative teambuildings-events, når jeg holder kurser for pædagoger eller når jeg indretter for private eller i erhvervslivet. Her kan du se et par før-og-efter billeder fra en skøn opgave, for en privat erhvervsmand.
Han havde et nyistandsat hus på 200 m2 og havde boet der et lille års tid, med få møbler. Han skrev til mig og efterlyste rådgivning til at få det med indretningen på plads. I stedet for at lave lister over hvad han skulle anskaffe sig, blev løsningen at jeg skulle købe ind til hele huset. (Herunder gardiner, malerier, planter, tæpper, lamper m.v.) Når jeg var klar skulle jeg flytte ind, sammen med en hjælper i nogle dage, og mens vi var alene hjemme skulle vi style hele hytten.
Og det gjorde vi… og vi nød det i fulde drag. Tænk sig at få udvist sådan en tillid. Da huset lå langt væk havde jeg kun set billeder og en plantegning. Jeg havde mailet og smsét, men ikke snakket i telefon med ejeren.
Så vi var meget spændte da vi var færdige med at hænge op og indrette, og han kom for at se sit nye hjem. Jeg havde fået fuldstændig frie hænder så han vidste ingenting! Heldigvis blev han meget tilfreds. Jeg tror at hemmeligheden ligger i, at få det til at blive et hjem. Og ikke noget fancy fra et boligmagasin. Der må godt være flotte detaljer, men langt det meste skal være funktionelt, hyggeligt og bare til at føle sig hjemme i.
Jeg fik også lov til at lave en hel udestue om til et stort krea-rum til de to døtre. (Viser billeder af det en anden dag.) Pigen på ni år har fortalt mig, at hun stort set er flyttet ind i rummet. Det er da skønt… tænk sig hvis jeg selv havde haft sådan et rum da jeg var ni? Hvad var det ikke kommet ud af det?
Er det virkelig samme hjem ?
Hvor er du dygtig !! Og hvor får du travl nu, når folk ser, hvad du kan udrette.
Mange tak for den kommentar 🙂 Der er et par før-og-efter billeder mere under INDRETNING/Privat…
Jamen utroligt hvad flytten rundt kan gøre. Ser sgu godt ud Tina !
..og sikke en flot tillid og fed opgave iøvrigt (og ikke tosset med en kunde, med en bulet tegnebog) .. 🙂
Mange tak Bettina… Det var med at have tungen lige i munden for alt skulle klappe. Der var ikke tid til en ny shopperunde. Min varevogn og en stor lukket trailer var helt fyldt op og ja, jeg havde shoppet igennem. Men selvom jeg bruger andres penge kan jeg ikke lade være med at være økonomisk, så der er stadigvæk “tag på huset” 🙂
Oooh, hvor får du mange fine komplimenter. Det var da også en fin niche at slå sig på: ungkarlehybler.!! Men vi er sikkert også mange gifte og “satte”, som også kunne trænge til sådan et eftersyn.
Tag og lav et indlæg om dette en dag. Hvordan du griber sagen an. Hvor stort indhug i pengepungen, man skal regne med. o.s.v.
🙂 Ja som du kan se under referencerne har jeg været i mange single-hjem. Men jeg har også været i over 100 hjem som konsulent. Hvor jeg bare er kommet med idéer men ikke selv flyttet rundt og boret huller i væggene. Det er også sjovt. kh T
Heldig mand…. Meget lækkert hjem, du har indrettet….FLOT…
Virkeligt FLOT…. Du er bare så dygtig Tina… Heldig familie, der har fået et ” nyt hjem”… På grund af dig……
Mange tak både til Jane og til Sanne.
Hvor er det blevet flot – fantastisk at se! Minder mig om, når man ser ‘Hun blev en ny kvinde’-siderne i et ugeblad. Det er lige om at få ideerne, og det må være skønt at få hjælp!
Ja det minder lidt om det. Desværre synes jeg nogle gange at bolig-før-billederne er bedre end efter-billederne. Nogle gange er det så overgjort at det mere ligner en kulisse en et hjem.
Fiks detalje med at vende sofaen. Godt at bryde det lange rum.
Billedet på væggen er da for fedt. Hvem er kunstneren ?
Hej Kirsten. Kunstneren er Pia Boe. Hun er netop ved at få lavet ny hjemmeside så jeg lægger den på så snart den er klar. Pia maler stort set altid for mig når jeg har den slags opgaver, – for hun rammer altid stilen og kunden 100% – så det er bare skønt! Hun malede 6 billeder til huset her, i forskellig stil så det ikke blev same-same. Hun har også malet det over sofaen i glas og ramme.
Ja – den reference var god… med datteren der skreg af glæde 🙂 Så skulle du have hørt den kommentar pigerne lagde på min telefonsvarer, for den var helt vild 🙂
Hvor er det flot indrettet. Jeg er vild med, at sofaen bryder det lange gulvareal og danner en hyggekrog. Super flotte billeder…dit indlæg er perfekt sat op 😉
Mange tak Gitte – dejligt 🙂
Hvor ser det fedt ud Tina – fedt maleri Pia har lavet…
KH Jane
Jeg kan rigtig godt lide det faktum, at du har valgt IKKE at flytte barnet væk fra TV skærmen.
🙂
Mener slevfølgelig… at du HAR flyttet barnet. hehe