For nogen år siden var jeg på udkig efter kendte mennesker, fordi jeg gerne ville have dem interviewet, for at høre hvad det var i deres barndom, der havde gjort dem til kreative voksne mennesker. Jeg havde kontakte flere gennem deres manager osv. og de fleste skrev tilbage på mails. Dog ikke Bubber. 🙂 Jeg sad i fitnesscenteret da min telefon ringede og Bubber sagde: Hej Tina, det er Bubber – jeg er altså ikke særlig kreativ. Det mente jeg nu nok han var… og heldigvis sagde han JA til at lade min journalist Rebekka Andreasen interviewe ham til bogen Førstehjælp til fantasien.
Bubber har en rigtig god pointe i det interview… For han beskriver nemlig så fint hvordan skaberglæden kan flytte bjerge.
Han husker hvordan han sammen med børnene på vejen byggede en sæbekassebil. Lige så snart han kom ud at køre i den her bil, så sad han og tænkte på, hvordan han kunne gøre den bedre, hurtigere, sejere og flottere. Det skal vi huske når vi hygger (og arbejder) med børn og unge. Hvis man har det sjovt i processen med at skabe, så får man lyst til at lave mere, på den måde bliver man dygtigere.
Hvis vi kun er fokuseret på at det færdige resultat skal være flot og gerne “lidt lækkert” at vise frem, så kvæles glæden ved at skabe selv, og så bliver resultatet jo aldrig flot! Når jeg hører en forældre sige til noget et barn har lavet “det der det vil jeg ALDRIG have stående fremme” så synes jeg det er lidt ærgerligt. For det første behøver alt jo ikke udstilles – og for det andet kan man i stedet sige: “Nej… hvor kan jeg se, at du har haft det skønt med at lave den her ting”. Jeg håber du kan følge min pointe!
Og hvad med dig? Har du en anden mening? Eller har du minder med fra barndommen, som har gjort dig til en kreativ voksen?
Bygge!
Som med så meget andet i livet handler det ikke om destinationen, men rejsen dertil. Det er her den ægte værdi ligger 🙂
Hej Steffen – sikke et fint site du har omkring sæbekassebiler. Du må gerne lægge et link til det her, – hvis du har lyst til det. mbh Tina