I går viste jeg de sjove “Kedepinde” som Anette Lyskjær har lavet… Og der gik ikke længe før denne mail tikkede ind fra en mand – der i øvrigt heller ikke forstå det her “bloggeri”:
Ham skrev:
“Øøøøhhh. Jeg er ikke med – forklar mig lige: Hvad er kedepinde ? Hvad bruger man dem til ? Og hvem fanden gider lave dem ? (Skrevet med undren og glimt i øjet.) Jeg forstår det simpelthen ikke. Please forklar mig det.”
Og her kunne jeg begynde med en lang smøre om kreativitet, glæden ved at skabe, bruge det man har osv…
I min verden kan jeg levende se en hel skoleklasse i billedkunst, hvor hver elev laver en kedepind efter et tema – eller bare efter fri fantasi. Når alle de her kedepinde bliver samlet giver det jo et helt kick! Og sådan en kedepind kunne let ligge og pynte fx på et fad sammen med en plante i en rå skjuler og en træfigur… Men det nåede jeg ikke at forklare noget om, før næste mail kom:
Næste mail:
“Så har jeg altså lige et på tillægs spørgsmål/ overvejelser ang. pyntede pinde.
Hvad bruger man dem til har jeg spurgt om ?
- jeg går så og spekulerer…. Kan man bruge dem som som værtindegave ?
- Jeg forestiller mig min mors udtryk når jeg næste gang ringer på døren og siger ” Tak for invitatinen, Her er en gammel pind jeg har viklet noget avispapir om og syet en knap i “
-Er det selve det at lave dem der er det sjove ? og hvad gør man af dem når de er lavede ? hænger dem op til pynt eller ligger dem i en skål…. eller de er måske slet ikke til pynt, men bare et sted man kan gøre af gamle bukseknapper.
Hvem var det der gik en tur med hunden og hev pinden ud af munden på den og sagde “fyyyha !!, den må du ikke bide i. Den skal med hjem og males, vikles ind i farvebånd og dekoreres med pailletter og knapper. Og hvor så hunden ud i hovedet da den fik det at vide ?
Men jeg forstår heller ikke Maratonløb, vinterbadning og blomkål – men kan godt se fornuften i at sidde og se cykelløb i fjerneren 3 uger. Sådan er vi heldigvis så forskellige.”
Måske kan du komme med en forklaring, der kan hjælpe den stakkels mand lidt på vej… 
Se mere om Anette Lyskjærs kedepinde lige her.
Altså, jeg kan ikke komme med en forklaring til manden, men jeg griner stadig over indlægget
Åh nej, åh nej – jeg grinede højt, da jeg læste mandens tanker om ‘Kedepinde’. Den mand har jo humor!
Tænk, at en lille ussel pind, overhovedet kan få ham til at gøre sig så mange tanker om værtindegaver, mor, blomkål og bukseknapper.
Jeg kan kun sige “Mission is completed”…..
‘Kedepinden’ har vagt røre og fået manden til at gøre sig overvejelser om andet end den gule førertrøje.
Og for øvrigt kan man jo mene hvad man vil og gøre præcis det med Kedepinden man har lyst til! Om man vil gi’ den til sin mor, hænge den fra loftet eller lade hunden løbe efter den.
Længe leve mangfoldigheden og retten til at mene, hvad man mener!!!
Tak for dagens griner og tak for opmærksomheden:D
Åh nej – hold nu op
Jeg har stadig tårerne trillende ned ad kinderne af grin (så meget at Manden blev helt bekymret over at jeg lå her helt alene og grinede 
. Han har da total humor 
Jeg så for mig, hvordan vi alle render rundt og flår pindene ud af munden på hundene… Og så synes jeg det er sjovt han overhovedet gad bruge tid på at sætte sig til tasterne
JEG takker osse for dagens grin (og ved godt dette ikke blev en forklaring til manden – bare en tak)
…ja, og så glemte jeg (af bare grin) helt en forklaring til den tvivlende mand.
Er bare ikke helt sikker på, at det vil ændre hans syn på kedepinde (og det der ligner) væsentligt….og det er i princippet også ligegyldigt!!!
Jeg tror, at man skal være på samme ‘kreative spor’ eller bølgelængde, om man vil, for at forstå og glæde sig over sådan nogle fantasifulde lege med ingenting og se det smukke i det grimme.
Enten kan man eller også kan man ikke….!
Hvad jeg vil bruge dem til? Helt enkelt – hænge dem på væggen på samme måde, som de ses på billedet. Et alternativ til al anden form for vægudsmykning.
Håber, svaret er fyldestgørende.
NB – og som en tilføjelse, kan jeg ærligt sige, at det at få idéen, selve processen og forvandlingen, tiden med fordybelse gi’r et kick….that’s it!
Jeg er bare helt klar til at introducere konceptet for min klasse i billedkunst. Sådan er vi jo heldigvis så forskellige
Kh Lotte
Jamen tak for svar, selvom jeg nok stadig ikke helt har forstået det.
Grunden til jeg nævnte min mor i omtalte mail ang. værtindegave er egentlig kun fordi jeg er 100% sikker på den ikke ville falde i god jord hos min far. Jeg ville kunne se skuffelse, fortvivelse og overdrevent undren i øjnene på ham, hvis jeg i stedet for en flaske god vin, kom og overrakte ham ham en gammel pind jeg havde piftet op med et par knapper og med begejstring i stemmen tilføjede “-Det er King der har fundet den!”
Jeg tror dog jeg har forstået noget andet ! – Jeg har fundet ud af hvorfor hunde begraver deres kødben. Hvorfor de panisk begraver deres festmåltid, i frygt for at en kreativ kvinde skulle komme forbi og tænke – Næææ den kunne jeg da lige give en gang glimmer spray og save i skiver, så er der servietringe til juleaften. -…. At i kan nænne det !
Venlig hilsen
Kære mand – du er simpelthen for sjov.
Tak, fordi du har gjort min søndag helt speciel. Manden – altså min – har undret sig over mine pludselige kluklyde, når tanken faldt på din kommentar. Du er for sej og hvis jeg kendte din adresse, smed jeg fluks en Kedepind i en kuvert. Så kunne du gi’ den til din mor, din nabo, hunden eller bare grave den ned.
Tak for et aldeles fornøjeligt indslag.
Hilsen Kedepinden mor.
Hold da kæft, tak for dagens store grin – hvor er det bare sjovt. Du burde lave en blog med dine sjove betragtninger om hverdagen stort og småt.
Kh – en der elsker at være kreativ, men nu også helst vil have at det jeg laver kan bruges til et eller andet.. ;0)))
Ha ha – ja hundene er snu! – her kom Anettes indlæg, bedst som jeg har 10 stykker drivtømmer liggende i værkstedet til tørre.. de skal bruges til en udstilling for at give lidt farve og en “uro” i rummet….
Derefter kan manden min vel bruge dem til at fyre med, så de OGSÅ får en praktisk anvendelse!
ER DET IKKE BARE FANTASTISK??? Jeg ELSKER Kedepindene. Kan nærmest mærke, at de taler direkte til mig, og jeg FORSTÅR dem. Hvad jeg også elsker og forundres over, er vi menneskers forskelligheder og mangfoldige måder at anskue ting på. Hvorfor kan nogen begejstres i en grad, så vi er lige ved at selvantænde over noget, som bare fylder andre med undren?? Det er ved gud da fantastisk. Og kære undrende mand (og hele Kedepinde-historie iøvrigt) – TAK, fordi det har givet min dag en forrygende start. Det sidder nu som små glade energibobler i hele kroppen, og det er lige hvad jeg behøver, for at blive klar til Åbne Atelierdøre kommende weekend. Og – SÆT IGANG!!