For tre år siden var jeg på ferie i Malaysia – på øen Tioman – et fantastisk sted der hedder Japamala Resort. Det var uden for sæsonen, så priserne var til at komme i nærheden af. Vi startede med to overnatninger i den træhytte du ser på billedet herunder.
Maden var også helt autentisk – f.eks. grøn mangosalat og friturestegte blomster til frokost – se foto. Tjenere kom i hvidt “Bali-inspireret-barfodsferie-tøj” og gav os isvand og frugt mens vi lå og solede. Om aftenen blev lyset tændt langs broen, så vi kunne finde ud til restauranten for enden af broen. Der var to restaurenter i den lagunen hvor Japamala Resort lå og der var stort set ikke andet. Mens vi var der, var der fem andre par. De kom fra hele verden og det virkede meget “honeymoom-agtigt”.
Vi tog en færge fra byen Mersing til øen Tioman og blev sat af på en bro. Der blev vi hentet af personalet fra Japamala Resort i en stor speedbåd. Det første spørgsmål der mødte os, da vi tjekkede ind, var hvilken duft vi ønskede i vores bolig om aftenen. Om aftenen – efter vi havde nydt en dejlig middag i en af de “båse” på restauranten, gik vi op til vores hus der var bygget ind i “junglen”. Der var tændt levende lys og fakler hele vejen derop. Da vi åbnede døren, havde de tændt en masse stearinlys – der var stille musik og et fyrfadslys under lidt æterisk olie. Den duft vi havde valgt da vi ankom. Behøver jeg at sige at det var det mest romantiske sted jeg nogensinde har været? Der var ikke borde og stole i restauranten, men en stor madras i hver “bås” med en stor planke over til bord, så man blev simpelthen nød til at flette ben. Beklager at billederne herover er noget rystet – men det var jeg vist også. 😉 Jeg er så klar til at smutte en tur til Japamala Resort igen …
0 kommentarer