Jeg er så heldig at jeg har fået et dejligt tørklæde af hende her. Lige umiddelbart ser det måske ikke ud af alverden, men…..

Når det først bliver foldet ud, vasket og evt. tumblet, så er det skønt at have på og klædeligt, – ikke mindst.  Jeg er “blevet nød til” at købe mit et mere, så nu er jeg den heldige ejer af to tørklæder fra Søstrene Grene. De koster heldigvis kun 79.- pr. stk så det er til at komme over. Skal gaven være dyrere kan man jo vikle et tørklæde omkring en god portvin… Sådan en gave ville jeg (også) nyde,- både at give og modtage. KH Tina

For et par år siden, hørte min datter en del Rasmus Seebach, og lur mig, om jeg ikke hånede hende en lille smule, for de simple tekster og det rendyrkede pop. Hun spillede heldigvis bare videre, og lige pludselig var jeg fanget i mit eget net. Nu kan jeg tage mig i at høre Rasmus Seebach – også når jeg er helt alene. Så nu er håneretten helt på min datters side. Og det er også helt i orden. For nu kan vi synge med sammen – ikke at det lyder godt, men det føles godt.

Dejlig aften til dig, der under stjernerne et sted. ØØØHHH – forresten – hvordan har du det med Rasmus? Var du med på vognen fra start, eller er du ikke hoppet med ENDNU? KH Tina

Please hold onto the bar while the train is in motion…

Og den slags kan man jo vælge at tage helt bogstaveligt.
Herfra er der kun tilbage at sige:  Go´røv og go´weekend.
(Undskyld sproget – men det blev jeg altså nød til!)
Kærlig hilsen Tina

Forleden dag snakkede jeg med min søster, om en ferie til Italien, som hun var ved at planlægge. “Og vi har booket værelser med den udsigt som I fortalte om”, sagde hun… “For jeg fandt det på din blog og nu følger vi samme rute”. Det synes jeg altså er sjovt – og dejligt at tænke på, hvis min søster og svoger kan få bare halv så skøn en ferie, som vi have det sidste år i juni. Hvis du skulle få lyst til at se hvad jeg skrev dengang så se med lige her:

Jeg er TOSSET MED TOSCANA og vild med “de fem små byer” Cinque Terre. På min rejse til Italien - som jeg omtalte her - kom vi vitterligt “ud i det blå”. Vi kørte rundt i den lille cabriolet og sov i 6 forskellige senge på 7 nætter. Det var kun den første nat, der var booket hjemmefra, så det var nok meget godt, at der ikke var højsæson i juni måned. Vi fandt så mange dejlige steder på vores vej igennem Toscana og op til Cinque Terre – de fem små byer, der ligger på en kyststrækning på bare 12 km, og ca. 45 km nord for Pisa.

Da man af gode grunde ikke kan have bil med ned i de små byer, valgte vi at bo på Hotel Monterosso Alto, og derfra tage bussen og gratis taxa de 4 km ned i byen Monterosso, hvor der også er en dejlig strand. Der var en fantastisk  udsigt fra restaurent L’Ancora della Tortuga - men det kan du nok godt se på billedet her. (Husk at bestille bord!)

Nå, men ferien startede faktisk i den anden retning. Vi startede med at køre til Moncaltino. Byen, der er kendt for deres Brunello vin.

Her skulle vi selvfølgelig smage de dejlige dråber, og underligt nok kunne vi ikke smage forskel på den helt dyre.

og den mindre fine udgave.

I Montalcino fandt vi Hotel dei Capitani. Da vi spurgte efter et ledigt værelse, ville de ikke fortælle os prisen før vi havde set værelset. Da vi kom op på 2. sal og så udsigten kunne vi godt forstå hvorfor. Aldrig har jeg set sådan en udsigt… Ikke over vand, men over land. WAUW!  Og så var værelset ikke engang dyrt! Dagen efter kørte vi til byen Siena og nød en risotto di mare på den flotte hjerteformede plads foran rådhuset. Nå, men hvor var det lige vi skulle sove den nat? Vi kørte lidt rundt og var heldige at finde Agriturismo Podere Capannuccia, hvor vi fik et værelse. Der var både lejligheder, solbænke, vin, olivenolie og ikke mindst en swimmingpool. Vi købte delikatesser i en lille hyggelig by få km derfra som vi spiste til aftensmad ved poolen. :-) Dagen efter kørte vi til Firenze. Byen ALLE turister drager til og som vi selvfølgelig også skulle se… Vi var i byen halvanden time, og så sad vi i bilen igen. Væk, væk, væk… Der var turister i tusindevis og oplevelsen truede med at ødelægge den autentiske ”nede-på-jorden”- tur vi var i gang med. Så derfor kørte vi til Cinque Terre, som jeg har beskrevet herover. Den sidste aften i Montorosso gik jeg på nettet med den medbragte laptop og googlede efter et sted vi kunne overnatte nær Lucca næste aften. Til omkring 1/3 del af prisen fandt jeg dette underskønne sted: Villa Rinascimento. Det lå ca. 8 km fra Lucca og var mildest talt vidunderligt. Da det var en sidste aften skulle den lige have en tand ekstra, så vi fik en florentiner steak på bordet. Mums… Det var så lækkert! Og selvom vi gjorde en ihærdig indsats var der bare alt for meget mad.

Den næste dag kørte vi ind til byen Lucca. Den mest charmerende by af dem alle. Der er en bymur på 4,5 km rund om byen, og at gå på den og ikke mindst at gå rundt i byen var en stor oplevelse. Der var en slags “bagagerumsmarked” og jeg skød en masse billeder. Håber du fik lidt inspiration og måske har lyst til at gøre ruten efter. Hvis du ikke tænder på 1000-vis af turister og solcremes-butikker så kan turen her altså stærkt anbefales. (PS – hvis turen går ud i det blå, så tjek prise på værelser på nettet inden du spørger i receptionen, der kan godt spares nogle kroner).

Håber du nød rejsen. Har du nogen tilføjelser, links eller idéer til gode steder så læg endelig en kommentar. PS- Vi fløj fra Billund til Pisa – t/r – to personer for 1198.- kh Tina

I går så jeg håndbold… Det var vi vist flere der gjorde! Og hvor fedt de vandt! Jeg hørte lidt “studie-snak” inden kampen, og hæftede mig ved at Joachim Boldsen brugte udtrykket “de har fået stækket deres vinger”. Straks var jeg 15-20 år tilbage og sang med på en Poul Krebs-sang der hedder “Under isen”. Her kommer et par linjer fra omkvædet: “Hvis jeg ville ku´jeg stække dine vinger, men det´jo fuglen i dig jeg vil ha´”. Hele teksten er rigtig go´ – og du kan finde den her på Grooveshark.

Jeg er klar over at det er et stort emne at starte op med mandag morgen. Men omvendt synes jeg det er SÅ VIGTIGT at vi omgiver os med mennesker, der styrker vores evne til at flyve – i stedet for at de stækker* vores vinger. Jeg blev skilt for 11 år siden, og for mig har det været en kæmpe gave, at jeg fandt en partner der kunne følge mine idéer, kreative påfund og til tider skøre måder at gøre tingene på.Jeg har været sammen med min mand i 10 år. Hver gang jeg har et nyt projekt går han ind i det. Han lytter interesseret, kommer med spørgsmål, udfordrer mig og flytter ofte overlæggeren højere op. Det er så vigtigt for min udfoldelse, at jeg har hans opbakning, og at han synes det er inspirerende, at jeg får så mange nye idéer. Jeg arbejder meget (og jeg kan li´det) så jeg ser ikke så mange mennesker i det daglige. Netop derfor er det blevet mere og mere vigtigt for mig, at de mennesker jeg omgåes med har drive, energi og lyst til livet. Jeg gider ikke bruge tiden sammen med mennesker der stækker andres vinger! Livet kan jo være en rutschebane og man kan ikke altid være fuld af drive og gå-på-mod. (Det er jeg heller ikke selv!) Men man kan godt i store træk have en positiv tilgang til tingene og til det andre mennesker tænder på. OG…en taknemlighed over de muligheder der byder sig og til livet i særdeleshed.

Og hvordan møder man så lige den slags mennesker? Det er nok en god idé at starte med at finde ud af det man selv brænder for. Derefter kan man starte et netværk (f.eks. ved at søge andre med samme interesse gennem nettet og gennem blogland). Hvad med dig? Bliver du provokeret over mit indlæg eller får du lyst til at flyve en dejlig tur?

Dejlig mandag – og tillykke til “drengene”  Kærlig hilsen Tina

*Politikens Retskrivnings- og betydningsordbog (2000):  Stække (udsagnsord) = klippe de yderste fjer af en fugls vinge så den ikke kan flyve væk.