some_text

Archive for KREA + DIY

10 års ægteskabs-release-dag skal da fejres med små hæklede flag…

april 16, 2012 12  |  KREA + DIY

Hør lige her… Dronningen har fødselsdag i dag,- og Chaplin kunne have fejret fødselsdag. Så må flaget hejses.
lær at hækle flag
Jeg har lige hørt meldingen om at Mærsk Mc-Kinney Møller er død i en alder af 98 år. Stor mand for Danmark – så må flaget en tur på halv.
Her hos mig er d. 16. april en helt særlig dag. Det er nemlig på den dato for 10 år siden at min mands daværende kone kom udmeldingen om at hun ville skilles. Og derfor var jeg så heldig at møde netop ham 5 uger efter… Ja, – set i bakspejlet var det nok lige hurtigt nok, men som man siger – de gode mænd bliver hurtigt hapset. Og jeg skrev IKKE kvapset. ;-)  sådan hækler du flag

Her på Karen Klarbæks blog kan du finde en rigtig fin vejledning til hvordan du hækler både splitflag og små søde lagkageflag. Og du finder også en vejledning til hvordan du syr kædesting på flagene. Hvad med dig? Er datoen speciel for dig?

Lav flotte ting af dine stofrester – få inspirationen lige her…

april 15, 2012 10  |  KREA + DIY

Jeg kan ikke prale af at jeg selv syr særlig meget. Men når jeg ser idéer som dem her, så får jeg lyst til at komme i gang…

sy fine ting af stofresterNu skal det lige tilføjes, at stofrester ikke bare er stofrester. De her print og farver er naturligvis med til at gøre en stor forskel, på det færdige resultat. Jeg har fundet billederne her på bloggen Umbrella… Og du kan roligt klikke en tur forbi – der er meget mere inspiration at komme efter.

stofrester

Og nu vil jeg gå et smut ud i haven og rode lidt i jorden… det er nemlig godt for sjælen – specielt efter jeg lige har besøgt min gamle far på plejehjemmet.

stofrester

Senere vil jeg skrive et nyhedsbrev som skal sendes ud i dag eller i morgen. Har du lyst til at modtage det, så tilmeld dig øverst i ventre side. Og jeg lover dig… JEG SPAMMER DIG ABSOLUT IKKE!
Hvad med dig – er du mest til at sy eller til at rode i jorden?

En ny udgave af rionetsholder-lysestagen til et par kroner

april 11, 2012 19  |  FEST, KREA + DIY

Jeg har tidligere blogget om, at jeg faldt over holdere til rio-net (det der jernnet man støber ned i beton) i det lokale byggemarked. I stedet for at bruge dem til formålet har jeg bl.a. lavet lysestager ud af dem.  Nu har jeg fundet ud af at idéen er blevet vist lige her i en fin ny udformning… lysestage af rionet

Du kan se på de næste billeder af noget af toppen er blevet klippet af, og så har holderen fået en gang sølvspray…

lysestage af rionet

Og sådan her ser rio-netsholderen ud når du køber den… til et par kroner stykket. lysestage af rionetsholder

Hvis du skal holde fest kan du fx lave tryk med bunden af holderen. Du kan bare bruge alm. acrylmaling, stofmaling eller vægmaing. Tryk på midten af (engangs)dugen og stil bagefter lysestager spredt ovenpå trykkene. Måske skal de være sølv – måske neonfarvet… måske bare som man køber dem… Der er heldigvis mange muligheder. KH Tina
lysestager af rionetsholder

Tjek lige de her seje knage…

april 10, 2012 7  |  GENBRUG, KREA + DIY

Tænk sig at man kan lave så seje knage ud af gamle gafler. Nu bliver det pludselig ekstra sjovt at arve sølvtøjet. ;) Nej… det var bare for sjov. Selvfølgelig skal man ikke bruge arvesølvet.
knage af gamle gafler
Men det er ikke svært at finde gamle sølvgafler på markeder og andre steder,- og de behøver altså ikke at koste ret meget.
sølvgafler laves til knage

 

 

 

 

 

 

 

 

Så nu er det kun lige et spørgsmål om hvordan man får den gaflet… Knagen altså – ;-)

knag af gaffel


Idéerne er fundet lige her. 
  KH Tina

Og nu er der flere idéer med gamle fine gafler lige her. 

 

Vil du med mig på zentagles- eller doodles-bølgen?

april 9, 2012 9  |  KREA + DIY

Når jeg taler i telefon kommer jeg altid til at sidde og tegne, og sjovt nok er det altid blomster jeg finder på skriveblokken bagefter. Det er ikke noget jeg tænker over, – de der blomster vil bare ud af kuglepennen. Måske skulle jeg begynde at blive “doodler” i stedet for? doodles - tegning

De der mønstre og streger kan jo blive til alt muligt og lige som man kan finde ro ved at male Mandalas, så giver det at tegne doodles nok noget af den samme fordybelse. PS – i kommentaren herunder står der at den slags tegninger også hedder Zentagles… Tak for info!
Zentangles, doodles, tegning

 

Så fra nu af vil jeg udskifte kuglepennen med en sort tusch, – og udskifte blokken med printerpapir. Så må vi se hvor langt jeg kommer. Heldigvis kan jeg se at man godt må mikse blomster ind i motiverne, – så måske har jeg en chance.

doodlesJeg har fundet tegningerne på Mariam Badyrka´s blog lige her. Og hun er en rigtig doodler – ingen tvivl om det.
Og nu synes jeg det kunne være sjovt at vide, hvad du tegner når pennen rammer papiret… Hvis det altså ikke er en hemmelighed… :-) kh Tina

Zine – en personlig lille bog – eller konfirmations-invitationer?

april 5, 2012 11  |  GENBRUG, KREA + DIY

Anette Lyskjær har en skøn stil og en dejlig blog der oser af kreativtet. Der er der jeg er stødt på ordet “en ZINE” første gang.
- og du kan endda frit få fat i Anettes Zine lige her.
zine
Det er noget med at man laver en personlig collage som foldes til en lille bog. Den kan så scannes ind og printes ud så den kan gives væk, byttes og få sit eget liv. En Zine fortæller noget om hvem man er og hvilken stil man brænder for. PS. Iben har lagt en kommentar om at de måske vil lave ziner til datterens konfirmation – som indbydelser… Super idé – tak for den!

Anette henviser også til en lille film der viser hvordan man selv går i gang.

Mille der har den dejlige blog “Design À la Camara” har sendt mig en flot zine, som hun har lavet - lige til at printe og folde.

Både Anette og Mille opfordrer til at I skal bytte ziner – så det er bare med at komme i gang.
Måske kunne det også være et projekt i skolen eller i klubben. Jeg kan se masser af muligheder og det er fedt at det kan blive så personligt. kh Tina

Lav et gammelt møbel om til et børnekøkken

april 4, 2012 7  |  BØRN, GENBRUG, KREA + DIY

Langt de fleste børn er vilde med at lege køkken-lege.
børnekøkken
Hvad med at lave jeres helt eget køkken af et gammelt møbel? Det kan nemlig let blive til alletiders legekøkken – endda et der er meget sjovere end de der plastikudgaver man kan købe alle steder.

børnekøkken af gamle møbler

Gamle cdér kan limes på og være fine kogeplader – og ellers er det bare med at blive inspireret af billederne og finde maling og pensel frem.

legekøkken
Billederne er fundet her, her og her  – kh Tina
legekøkkenlegekøkken

Man begynder pludselig at se på gamle møbler på helt nye måder…

legekøkken

reol lavet om til legekøkkenreol lavet om til legekøkken

Pynt eller værtindegaver til påskedagene…

april 3, 2012 6  |  KREA + DIY

For mange år siden havde jeg en butik i Århus, sammen med min søster. Dekori – gaver og påfund hed den… Vi solgte alverdens sjove og fine ting, møbler, kurser og alle mulige andre kreative påfund. Når påskedagene nærmede sig, kom flere kunder ind og købte små værtindegaver, – nogen gange 5 – 6 styks, fordi de skulle besøge en masse venner og ikke mindst familie. Det vi OGSÅ gjorde anderledes var, at vi pakkede gaverne ind på en plade, fx et stykke papkasse-pap. Det beklædte vi med ensfarvet gavepapir og lagde eller stillede gaverne på pladen. Det hele blev pakket ind i klar cellofan – og VOLA – så var der en fin gave.

påskepynt - kyllinger af vatrondeller

Hvis du har en halv time kan du let lave værtindegaverne selv… En pakke vatrondeller, lidt melklister, peberkorn, appelsinskræl, rødbedefarve m.v. så har du nogle fine kylle-ryller. Og du kan både lime dem på en pind og sætte dem i små potter eller lave huller i dem til ophæng. Her har fyldt skjulerne med fjer – men mos fra græsplænen kan også bruges.

påskeæg af vatrondeller med gamle broderier

Hvis du har gamle broderier liggende kan du også bruge dem…

æg af vatrondeller

Du kan lave påskeæggene på rigtig mange måder. Du kan se over 40 idéer i den nye e-bog Vattede påskeæg.
vattede påskeæg - æg af vatrondeller

vattede påskeæg - tina dalbøge
Hvis du har en ovn kan du lave gaver til dem alle sammen på 40 minutter… Og du kan lave 5 æg for omkring en krone!
Sødt og personligt. E-bogen koster 49.- for 50 sider – lige her i Tinas butik. Du modtager e-bogen få minutter efter betaling – så du kan være i gang om 10 minutter. :-) Hvis du har spørgsmål så er jeg ved skærmen det meste af dagen… tina@tinadalboge.dk – Rigtig dejlig dag – kh Tina PS – Du kan også se mine udgivelser flere steder fx. her ved SAXO.  

Forårsinspiration fra idemakeriet…

april 2, 2012 9  |  KREA + DIY

Her kommer lige en håndfuld smukke og inspirerende billeder…
gamle sølvskeer med hessianMåske kan du nå at bruge idéerne til et påskebord – eller bare til at give forårsstemning i stuen.
pynt til påskebordetpåskepynt på bordetæg på påskebordetflasker, grene og forår .gamle flasker til pyntBillederne er fra bloggen idemakeriet - og det kan stærkt anbefales at du kigger forbi,
- hvis du er til det lette og romantiske look… KH Tina

Eksklusivt påskepynt af genbrug

marts 31, 2012 7  |  BØRN, KREA + DIY

Måske er overskriften lige i overkanten, – men jeg synes altså at de her påskeæg er rigtig fine, og jeg kommer ikke til at tænke på tomme ruller wc-ruller når jeg ser dem… Idéen er hentet i min bog Førstehjælp til fantasien.  Alle idéerne i den 193 sider lange bog er lavet ud af hverdagsting og genbrug – kun tilsat maling, lim og ståltråd…

påskepynt af toiletpapirsrulle
påskeæg
påskeæg på wc-ruller

førstehjælp til fantasienIdéen kommer som skrevet tidligere fra min bog Førstehjælp til fantasien. Bogens vejl. udsalgspris er 299,95 men nu har jeg sørme sat den ned til HALV PRIS 149.- Du kan også købe bogen som e-bog og få den ned i din computer få minutter efter købet. Som e-bog koster bogen normalt 149.- nu nedsat til 99.- Se mere om bøgerne her iTinas butik.

 

 

Hvis du vil lave æggene skal du bruge:
Køkken- eller toiletrulle, tom * Saks * Maling * Ståltråd * Skævbider * Perler * Syl (eller søm og hammer) * Underlag, evt. Bagepapir

De fine æg er både meget billige og lette at lave, men det kan man heldigvis ikke se, når de hænger og pynter. Start med at klemme røret fladt sammen, og klip nogle ringe af på 8-10 mm. Læg ringene på underlaget, og mal dem i de farver, du bedst kan lide. Flyt lidt på ringene, mens de tørrer, så malingen fra underlaget ikke hænger i. Efter endt tørretid laver du et lille hul i top og bund med en syl eller ved at slå et hul i med et søm og en hammer. Klip nogle stykker ståltråd af, og bøj en fin afslutning i den ene ende. Stik den anden ende ind gennem det ene hul, sæt evt. perler eller andet pynt på, og stik ståltråden videre til det andet hul. Nu trækker du i ringen, til den får ægge-facon, og herefter bøjer du et fint ophæng og klipper resten af tråden af. Dejlig dag – her sneer det… Lige vejr til krea-hygge. :)

Anderledes levende bordpynt :-)

marts 30, 2012 20  |  FEST, KREA + DIY

I foregårs fik jeg et tip fra Liv, om at jeg lige skulle tjekke noget skønt bordpynt som Hanne Rimmens havde vist på hendes blog. Jeg klikkede forbi og så  noget meget anderledes, farverigt – og ja… levende bordpynt. :-) Det er da kreativt og fantasifuldt – så heldigvis har jeg fået lov af Hanne Rimmens til at vise hendes idé her.

guldfisk som bordpynt

Bordpynten blev lavet til sønnens konfirmation – og han interesserede sig for traktorer, knallerter og dyr. Og jeg kan levende forestille mig at dyrehandleren havde kigget lidt. Og det må gæsterne også have gjort. Ak ja – man kan finde på alt muligt. Og med sådan en borddekoration som den her , så kan man være helt sikker på at festen, – og snakken… er godt i gang lige med det samme.

bordpynt med guldfisk

Hanne skriver at både glas og sten er fra IKEA – og at stenene skal koges og skylles grundigt først. Det er nok knap så sjov en happening hvis fiskene svømmer med bugen i vejret. :-) Tak til Hanne og Liv – kh Tina

Måske er det ved at være tid…

marts 29, 2012 10  |  DIVERSE, KREA + DIY

til at jeg selv pynter lidt op til påske. Her i mit Værktor (værksted/kontor) er reolerne jo fyldt med alt muligt… Ting jeg kan bruge til noget, genbrug, hverdagsting og ting, jeg bare synes er flotte at kigge på. naturæg dekoreret med naturfarverFor fem minutter siden faldt mine øjne på de gamle glaskander, der er fyldt med æg i alverdens størrelser og farver. De fleste er nogen jeg har lavet i min tid som dekoratør i Panduro Hobby. Det var noget med at pakke æggene ind i staniol med te, løgskaller, rødløgsskaller og så tror jeg det var naturfarver til bolsjer, som jeg benyttede mig af.påskeæg dekoreret med naturfarverDer er også et strudseæg – og ellers er det vagtleæg, andeæg og helt almindelige hønseæg. Desværre kan jeg ikke finde det Hobbynyt-magasin hvor vejledningen blev udgivet i. påskeæg fra struds, vagtel, høns og ænderHvis jeg finder den skal jeg nok smække den på bloggen senere. Og måske skal jeg smække æggene på et råt fad på spisebordet… Lige om lidt er det hele jo slut, så det er vist nu de skal luftes lidt. Hvad med dig – pynter du til påske?

Dekorationsidé til festen – måske som bordpynt?

marts 28, 2012 19  |  FEST, KREA + DIY

Så enkelt kan det gøres… Og hvis det er en sommerfest er der jo masser af dejlige have-blomster. Start med at samle klare flasker, fjern etiketter m.v. så de er klar til den store dag. dekoration til bryllup eller bare en fest

Her er flaskerne hængt op, men du kan også stille dem i grupper. Måske skal der stearinlys i nogen af dem?

idé til festdekoration eller bordpyntDu kan samle gamle halv-liters mælkeflasker – eller andet der ikke er så højt som vinflasker og bruge dem i stedet. Det handler bare om at have meget af det samme… og gøre det enkelt og så budskabet går rent ind. Billederne har jeg fundet lige her. Kh Tina

Jeg har aldrig set et påsketræ som det her før… WAUW!

marts 28, 2012 6  |  DIVERSE, KREA + DIY

Jeg var lige forbi Anette lyskjærs blog i går og der fandt jeg en masse flotte påskeæg. Der var også et foto af et helt fantastisk påsketræ, og det linker videre til en historie om det træ og hvordan det hele startede omkring 1945. påskeægstræ,Easter-egg-treeDet var noget med en vis hr.Volker Kraft der ønskede sig sit helt eget påsketræ. Easter-egg-treeDet startede med omkring 18 æg der blev hængt på et træ og nu er de oppe på 9500 styks. Hvis du kigger godt efter, kan du se at det ikke bare er helt almindelige æg – der er gjort noget ud af hvert enkelt. påskeægstræWauw siger jeg bare – hvad siger du?