Jeg har tidligere vist et TV-bord min søn selv har banket sammen. Hans begejstring over gamle paller har han IKKE fra fremmede… :-)
Jeg har fundet en række billeder, hvor de gamle paller er brugt på forskellige måder. Og jeg vil lige tilføje et lille råd hvis du vil gøre kunsten efter, og hvis du skal male pallerne i en lys farve: Husk at grunde inden du maler, for ellers bliver der ved med at trække skjolder ud, og det pynter ikke på den fede måde.





Jeg har ikke selv palle-møbler indendøre, men jeg drømmer om at lave borde og bænke af paller, – med hjul under, til havemøbler. Lidt spændende om jeg får det gjort lige pludselig. Jeg er vild med disse kabeltromler. Både når de står helt rå, med 7 lag skibslak, malet, bejset eller… ? Det er svært at ødelægge noget der i bund og grund bare er fedt! Her ser du en udgave hvor der er lavet skillerum til bøger med rundstokke, den er blevet malet og der er sat hjul under.
Vola – så har man det mest rå sofabord. Billedet af det færdige bord har jeg fundet lige her. På bloggen “Do it just do it” har jeg fundet det her flotte billede, taget i naturskønne omgivelser.
Her er der er det nok lettere at se hvad en kabeltromle er.
Man kan nogen gange købe disse kabeltromler på den blå avis til omkring 500.- KH Tina
Jeg har i dag været med til at brainstorme på en meget spændende indretningsopgave. Stilen skulle være “Sherlock Holmes”… Måske den her idé kan bruges? Det kræver bare lige et par kufferter…
KH Tina

at få et gæstehus i baghaven, så er den her idé måske lige den du leder efter?
Der er arbejdeskitser og det hele lige her:
Måske kunne man overveje at få indlagt jordvarme.
kh Tina
I søndags viste jeg den knivblok, som jeg havde lavet til Karen Klarbæk i indflyttergave. I dag er turen kommet til at vise min egen knivblok frem. Den er lavet efter samme princip, men min er ikke lavet i en gl. syltekrukke – men i stedet i en gl. kagedåse, som jeg har købt på et marked.
Det er smart at have ekstra grillspyd, for her i huset bliver de flittigt brugt til bl.a. at stikke i kartoflerne. Og så er det jo rart at man kan fylde den op igen engang i mellem. Måske skal vi lave et tema omkring knivblokke? Må jeg høre hvad du gør med dine knive? Det skal lige siges at vi IKKE synes at knivene bliver sløje af den her behandling. Mange hilsner fra Tina
En lørdag for et par uger siden besøgte jeg Karen Klarbæk i hendes nye lejlighed. Vi fejrede “hendes nye liv” med gulerodssuppe og champagne. Derefter fik vi sushi og champagne og som afslutning fik vi chokolade og champagne.
Dejligt med to gange boblende godt selskab (og smart at jeg var blevet tilbudt overnatning).
Det var ikke let at finde på en indflyttergave til kvinden der ved alt om, hvad der er “Trandi til Randi”, men i følge indlægget her fra Karens blog tyder det på, at min “hjemme-makkede” gave faldt i god jord.
En anden go´dag viser jeg hvordan min egen knivblok ser ud… Der skal jo ikke være to der er ens. KH Tina
På Formland-messen fangede min telefons kamera denne stol. Umiddelbart minder stolens form mig om barndomsferier i et sommerhus… Men så alligevel ikke, – for denne her stol er pimpet op med stofstrimler.
Det ser ud til at strimlerne er bukket sammen og holdt sammen med en syning. Det ser også ud til at være et stort projekt, men idéen kan bruges fx på sofaens ben eller et helt andet sted hvor stof og farver kunne gøre godt.
Jeg fandt stolen på Nordals stand… Kærlig hilsen Tina
må da være denne her… En genbrugs-kop til et par kroner, en boremaskine og et bor til porcelæn, fatning, ledning og pære så er den kørende. 
Det er ikke lamper jeg selv har her i “hytten” men jeg synes det er en sød idé, som jeg bliver inspireret af at kigge på. Og jeg kan da levende forestille mig mange steder de kan pynte… På en kaffebar fx.
Jeg har fundet billedet lige her. Dejlig lørdag – KH Tina
I søndags var jeg på Formland-messe i Herning og det er jo altid dejligt med ny inspiration. Her kan du se meget anderledes lamper fra firmaet Nordal. Tjek også ledningen… Den kan da holde varmen.
KH Tina

Tjek lige den har anvendelse af pose-holderen fra IKEA. Jeg synes det er en skøn opbevaringsidé både til gavepapir, tapet (som her), karton der rulles og meget mere. Jeg har fundet den på bloggen GALL-ERRY og så vidt jeg kan se, er der rigtig mange gode farverige idéer at hente der.

De koster 12 kroner stykket i IKEA så det er også til at komme over. Og som du kan se kan du også købe den i en skøn PINK!
Dejlig lørdag derude. KH Tina
Her skal du se det TV-bord min søn Andreas lavede sidste år til hans nye lejlighed.
Det er, som du nok kan se, lavet ud af en helt almindelig EU-palle og malet hvidt. (HDet er en rigtig god idé at grunde først, for ellers bliver der ved med at komme brune skjolder igennem den hvide maling. Og… der tales af erfaring.)
Andreas lavede ikke kun det her møbel fordi det skulle være billigt. Det var mere fordi han IKKE ønskede at lejligheden skulle ligne et opslag i et IKEA-katalog. Her kan du også se hvordan han fik udnyttet køkkenvæggen med trækasser. Udover det pynter giver det en masse god opbevaringsplads og det er jo altid godt… Både i en starter-lejlighed og hele livet igennem. Dejlig dag derude. Hold godt fast på hat og briller i stormen. Kh Tina
For et par måneder siden var jeg på bagagerumsmarked i Aarhus midtby. Der købte jeg bl.a. et stort flot horn til bare 50 kr. Helt ærligt så troede jeg at sælgeren snød sig selv…
Hornet har nu fået sin faste plads ovenpå et stort glasskab i stuen, og indtil for et par dage siden kiggede jeg på det horn og tænkte tilbage på den gode forretning jeg havde gjort. Men… netop for et par dage siden var jeg forbi Læderiet og der stod bare en kæmpe kasse med de her “drikkehorn”… til 50 kroner stykker. Så jeg har sparet momsen og de 12,50 er da selvfølgelig også værd at tage med.
Hvad med dig? Har du prøvet at gøre et rigtigt scoop eller et “scoop” a la mig? KH Tina
Som bolig-stylist har jeg nok været rundt i et par hundrede hjem… Inden besøget har jeg kun fået oplyst navn og adresse, så hvordan pågældende boede og hvad for en “slags” mennesker der åbnede døren, har altid været lidt af en overraskelse. Jeg er nogen gange blevet forbavset over hvor forskellige vi egentlig er, og om vi trives bedst med masser af ting omkring os, eller om der skal være et absolut minimum.
Personligt skal der ikke være så mange nips i mit hjem, for jeg bruger jo hele hytten når jeg skal fotografere mine idéer. Men jeg kan godt lide at mikse nyt og gammelt, og måske går jeg slet ikke så meget op i det, som de fleste nok tror. Du kender nok historien om “skomagerens søn…” ![]()
Hvad med hjemme ved dig? Hvordan kan du bedst li´at ha´det? Meget eller lidt? Nyt eller gammelt? Eller hvad drømmer du om at kunne realisere i din boligindretning?
Håber du vil dele det med mig, for det er da altid spændende at høre om. KH Tina
Jeg har tidligere vist billeder fra en boligopgave, hvor pigerne i huset blev ret begejstret over at en havestue blev indrettes til deres nye krea-rum.
Da jeg afleverede opgaven sagde jeg til ejermanden, at det måske var en idé at lade pigerne udsmykke deres eget arbejdsbord… 
Fra tanke til handling… Da jeg kom på besøg nogle uger efter var de godt i gang. De inddelte bordet i felter og malede i hver deres… Jeg elsker mit hus, en fodboldbane, spejlæg og lige hvad der faldt dem ind. Var der nogen der sagde fri fantasi?
Dejlig dag til dig kh Tina




































